Esajas 13:1-22
13 Det budskab om Babylon*+ som Esajas,* Aʹmoz’ søn,+ så i et syn:
2 „På et bjerg af nøgne klipper* skal I rejse et signal.*+ Opløft røsten [og råb] til dem, sving med hånden,+ så de kan gå ind ad de fornemmes indgange.+
3 Jeg har selv givet befaling til mine helligede* [stridsmænd].+ Jeg har også kaldt mine vældige krigere til [tjeneste for] min vrede,+ mine stolt jublende.
4 Hør!* En folkemængde i bjergene, i lighed med et talrigt folk.+ Hør!* Larm af riger, af nationer der har samlet sig!+ Hærstyrkers Jehova mønstrer krigshæren.+
5 De kommer fra det fjerne land,+ fra himmelens rand, Jehova og hans fordømmelses våben, for at ødelægge hele jorden.+
6 Hyl, for Jehovas dag er nær!+ Som hærgen fra den Almægtige* kommer den.+
7 Det er derfor alle hænder bliver slappe, og det dødelige menneskes hele hjerte smelter.+
8 Og folk er blevet forfærdede.+ Ja, krampeanfald og veer griber [dem]; som en fødende kvinde har de fødselsveer.+ De stirrer forbløffede på hinanden. Deres ansigter er blussende ansigter.+
9 Se, Jehovas dag kommer, grusom og med en heftig og brændende vrede, for at gøre landet til noget man forfærdes over,+ og for at tilintetgøre dets syndere [og fjerne dem] fra det.+
10 For himmelens stjerner og deres Keʹsil-stjernebilleder*+ vil ikke udstråle deres lys; solen er formørket når den står op, og månen lader ikke sit lys skinne.
11 Og jeg skal bringe straf over det frugtbare land* for [dets] ondskab,+ og over de ugudelige for deres misgerning. Og jeg skal bringe de overmodiges stolthed til ophør, ja, tyrannernes* hovmod vil jeg ydmyge.+
12 Jeg vil gøre det dødelige menneske sjældnere end fint guld,*+ og det jordiske menneske [sjældnere] end guld* fra Oʹfir.+
13 Af den grund vil jeg få himmelen til at bæve,+ og jorden vil rokke sig fra sit sted ved Hærstyrkers Jehovas heftige vrede+ og på dagen for hans brændende vrede.+
14 Og de vil, som en jaget gazelle og som en fårehjord uden nogen til at samle den,+ vende sig, enhver til sit eget folk, og flygte, enhver til sit eget land.+
15 Enhver der bliver fundet, vil blive gennemboret, og enhver der opsnappes, vil falde for sværdet;+
16 og deres børn vil blive knust for øjnene af dem.+ Deres huse vil blive plyndret, og deres hustruer vil blive voldtaget.+
17 Se, imod dem ægger jeg mederne,+ der ikke regner sølv for noget og ikke har lyst til guld.
18 Og [deres] buer vil knuse unge mænd.+ Og livsfrugt viser de ikke barmhjertighed;+ deres øje ynkes ikke over sønner.
19 Og det skal gå Babylon, rigernes pryd,+ kaldæernes stolthed og hæder,+ som da Gud* omstyrtede Soʹdoma og Gomorʹra.+
20 Det vil aldrig blive beboet,+ og det vil heller aldrig, generation efter generation, selv tage bolig.+ Og dér vil araberen ikke slå sit telt op, og ingen hyrder vil lade [deres hjorde] lægge sig dér.
21 Men dér skal de tørre egnes dyr* lægge sig, og husene skal fyldes med hornugler.*+ Og dér skal strudsene* tage bolig, og dér vil bukkelignende dæmoner* springe omkring.+
22 Og sjakaler skal tude i dets tårnborge,+ og den store slange vil være i luksuspaladserne. Og dets tid er nær, er ved at komme, og dets dage vil ikke blive udskudt.“+
Fodnoter
^ Hebr.: Jesja‛jaʹhu.
^ „Babylon“, LXXVg; 1QIsaMTSy: „Babel“.
^ Ordr.: „et bjerg som er fejet nøgent [af vinden]“.
^ „et signal“. Hebr.: nes.
^ „til mine helligede“, dvs. helligede til Jehovas krig. Hebr.: limquddasjajʹ; lat.: sanctificaʹtis meʹis. Jf. Joel 3:9 (4:9 i M).
^ Ordr.: „Lyden af“.
^ „og deres Kesil-stjernebilleder“. Hebr.: uKhesīlēhæmʹ, med plur. konstruktform af Kesīlʹ. Se Job 9:9, fdn. til „Kesil“.
^ „tyrannernes“. Hebr.: ‛arītsīmʹ.
^ „det frugtbare land“. Hebr.: tevelʹ; gr.: tēi oikoumeʹnēi, „den beboede jord“; lat.: orʹbis, „kredsen“, dvs. jordens kreds. Se Mt 24:14, fdn. til „den beboede jord“.
^ „end fint guld“. Hebr.: mippazʹ.
^ „Gud“. 1QIsaM(hebr.): ’Ælohīmʹ; gr.: ho theosʹ; TVgc: „Jehova“.
^ „de tørre egnes dyr“. El.: „dæmonerne“. T: „aber“; LXXSyVg: „vilde dyr“.
^ „drager“, Vg.
