Esajas 14:1-32
14 For Jehova vil vise Jakob barmhjertighed,+ og han vælger Israel igen,+ og han giver dem hvile på deres jord,+ og den fastboende udlænding* skal slutte sig til dem, ja, knytte sig til Jakobs hus.+
2 Og folkeslag skal tage dem og bringe dem til deres eget sted, og Israels hus skal tage dem til sig som sit eje på Jehovas jord som tjenere og som tjenestepiger;+ således skal de tage dem til fange som holdt dem fangne,+ og de skal byde over dem som drev dem til arbejdet.+
3 Og på den dag da Jehova giver dig* hvile fra din smerte og fra din uro og fra det hårde arbejde der blev pålagt dig som træl,+
4 da vil du fremføre dette fyndige udsagn mod Babylons konge og sige:
„Hvor er den der drev [andre] til arbejdet dog blevet stille,* undertrykkelsen* stilnet af!*+
5 Jehova har knækket de ugudeliges stav, de herskendes kæp,+
6 den der i raseri slog folkeslag med uophørlige slag,+ den der i vrede bød over nationer med hæmningsløs forfølgelse.+
7 Hele jorden har fået hvile,+ er faldet til ro. Folk bryder ud i glædesråb.+
8 Endog enebærtræerne+ fryder sig over dig,* [også] Libanons cedre, [idet de siger]: ’Lige siden du har lagt dig til hvile, kommer ingen skovhugger+ op imod os.’
9 Selv Sheʹol*+ nedenunder bæver for din skyld for at møde dig når du kommer. For din skyld har det opvakt de livløse,*+ alle jordens bukkeagtige ledere.*+ Det har fået alle nationernes konger til at rejse sig fra deres troner.+
10 Alle svarer de og siger til dig: ’Er endog du blevet gjort svag* ligesom vi?+ Er det os du er bragt til at ligne?+
11 Ned til Sheʹol er din stolthed bragt, bruset af dine harper.+ Under dig er maddiker bredt ud som et leje; og orme er dit dække.’+
12 Tænk, at du er faldet fra himmelen,+ du lysende,* daggryets søn! At du er blevet omhugget [og kastet] til jorden,+ du som satte nationerne ud af spillet.+
13 Og det var dig der sagde i dit hjerte: ’Til himmelen vil jeg stige op.+ Op over Guds* stjerner+ hæver jeg min trone,+ og jeg sætter mig på mødebjerget+ i de fjerneste egne mod nord.+
14 Jeg stiger op over skyernes højder;+ jeg gør mig selv den Højeste lig.’+
15 Dog, ned til Sheʹol* vil du blive bragt,+ til det fjerneste sted i gravens dyb.+
16 De der ser dig, stirrer på dig; de ser dig nøjere an [og siger]: ’Er det den mand* som fik jorden til at bæve, som rystede rigerne,+
17 som gjorde det frugtbare land* til ørken og som nedrev dets* byer,+ som ikke åbnede sine fanger en vej mod hjemmet?’+
18 Alle nationernes andre konger, ja, de har alle lagt sig til hvile i herlighed, hver i sit hus.+
19 Men du, derimod, er kastet bort uden at der er et gravsted til dig,*+ som et afskyet skud,* dækket af dræbte mænd der, gennemstukket med sværd, stiger ned til gravdybets sten+ som et nedtrådt ådsel.+
20 Du bliver ikke forenet med dem i en grav,* for dit land har du ødelagt, dit folk har du dræbt. Aldrig mere vil de ondes afkom* blive nævnt.*+
21 Gør en slagterbænk rede til hans sønner på grund af deres forfædres misgerning,+ at de ikke skal rejse sig og tage jorden* i besiddelse og fylde det frugtbare lands* overflade med byer.“+
22 „Og jeg skal rejse mig imod dem,“+ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn.
„Og jeg skal udrydde navn+ og rest* og afkom og efterslægt+ af Babylon,“* lyder Jehovas udsagn.
23 „Og jeg skal gøre det til hulepindsvins eje og til rørbevoksede damme, og jeg skal feje det bort med tilintetgørelsens kost,“+ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn.
24 Hærstyrkers Jehova har svoret+ og sagt: „Visselig, som jeg har tænkt det, sådan skal det ske; og det som jeg har besluttet, det står fast:+
25 at jeg vil knække assyreren* i mit land+ så jeg kan nedtræde ham på mine bjerge;+ således skal hans åg forsvinde fra dem og hans byrde forsvinde fra deres* skulder.“+
26 Dette er den beslutning der er truffet mod hele jorden, og dette er den hånd der er rakt ud mod alle nationerne.
27 For har Hærstyrkers Jehova truffet en beslutning,+ hvem kan så forpurre [den]?+ Og er hans hånd rakt ud, hvem kan så føre den tilbage?+
28 I det år kong Aʹkaz+ døde kom dette budskab:
29 „Lad ingen i dig fryde sig,+ Filisterland,+ fordi kæppen hos den der slår dig er blevet knækket.+ For af slangens rod+ kommer der en giftsnog,+ og dens frugt er en flyvende ildslange.+
30 Og de førstefødte af de ringe skal græsse, og de fattige vil lægge sig trygt til hvile.+ Men med hungersnød vil jeg bringe død over din rod, og de der er tilbage af dig* vil blive dræbt.*+
31 Hyl, port! Skrig, by! Mist modet, hele Filisterland! For nordfra kommer en røg, og der er ingen [i den hær] der kommer bort fra sit geled.“+
32 Og hvad vil man svare nationens sendebud?+ At Jehova har grundlagt Zion,+ og de nødstedte af hans folk vil søge tilflugt i det.
Fodnoter
^ El.: „den midlertidige indbygger“. Hebr.: haggerʹ.
^ „dig“. På hebr. mask.
^ „er . . . blevet stille“. Ordr.: „er . . . holdt op (hørt op)“. Hebr.: sjavathʹ.
^ El.: „magten“, „kraften“. Se VT, bd. VII, 1957, s. 202, 203. 1QIsa(hebr.): marhevahʹ, „angrebet“, „stormløbet“; LXXSy: „fogeden“; Vg: „tributten“.
^ „stilnet af“. Ordr.: „holdt op (hørt op)“.
^ „dig“. På hebr. mask.
^ „bukkeagtige ledere“. Ordr.: „bukke“.
^ „Sheol“, 1QIsaM(hebr.: sje’ōlʹ)T; gr.: haiʹdēs; lat.: inferʹnus.
^ El.: „syg“.
^ „du lysende“, BDB, s. 237; hebr.: hēlelʹ. Gr.: ho heōsfoʹros, „den der bringer (bærer) morgenrøden“; lat.: luʹcifer, „lysbærer“. Jf. Job 38:32, fdn. til „Mazzarot“.
^ „Guds“. Hebr.: ’El; lat.: Deʹi; LXX: „himmelens“.
^ „Sheol“, 1QIsaM(hebr.: sje’ōlʹ)T; gr.: haiʹdou; lat.: inferʹnum.
^ „den mand“. Hebr.: ha’īsjʹ; gr.: ho anʹthrōpos; syr.: gabra’; lat.: vir.
^ El.: „dens“, på hebr. mask. sing., som kan vise tilbage til „ørken“, på hebr. mask.
^ Ordr.: „bort fra dit gravsted (din grav)“.
^ „som et . . . skud“. Hebr.: keneʹtsær.
^ Ordr.: „blive råbt ud (op)“.
^ El.: „sæd“.
^ El.: „i en begravelse“.
^ El.: „landet“.
^ El.: „tilbageblevne“.
^ „Babylon“, Vg; MTSy: „Babel“.
^ „assyreren“. Hebr.: ’Asjsjurʹ; LXX: „assyrerne“.
^ „deres“, TVg; M: „hans“.
^ „og de der er tilbage af dig“. El.: „og din rest“. Hebr.: usje’erīthekhʹ.
^ Ordr.: „vil man dræbe“.
