Esajas 17:1-14
17 Budskabet om Damaskus:+ „Se! Damaskus er fjernet som by, og den er blevet en grusdynge, en hensmuldrende ruin.+
2 Aʹroers+ forladte byer bliver til steder for kvægflokke, hvor de lægger sig uden at nogen får [dem] til at skælve.+
3 Og den befæstede by er forsvundet fra Eʹfraim,+ og riget fra Damaskus;+ og de der er tilbage i Aʹram bliver som Israels sønners herlighed,“ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn.+
4 „Og på den dag vil Jakobs herlighed blive ringe,+ og hans køds fedme tæres bort.+
5 Og når høstmanden* samler det uhøstede korn og hans arm høster aksene,+ skal han blive som en der sanker aks i Reʹfa’imlavningen.+
6 Ja, der skal blive en efterhøst tilbage deri, som når man slår [oliven] ned fra oliventræet: to-tre modne oliven øverst på en gren; fire-fem på dets frugtbærende grene,“ lyder udsagnet fra Jehova, Israels Gud.+
7 På den dag skal mennesket* se hen til den som har frembragt ham, og hans øjne skal søge Israels Hellige.+
8 Og han vil ikke se hen til altrene,+ sine hænders værk;+ og det hans fingre har frembragt vil hans blik ikke søge, hverken de hellige pæle* eller røgelsesstanderne.+
9 På den dag vil hans fæstningsbyer blive som et forladt sted i skovlandet, ja som grenen man forlod på grund af Israels sønner; og [landet] skal blive en ødemark.+
10 For du* har glemt+ din frelses Gud;+ og din fæstnings Klippe+ husker du ikke. Af den grund planter du liflige plantninger, og med en fremmeds* skud beplanter du den.
11 Om dagen indhegner du omhyggeligt din plantning, og om morgenen får du din sæd til at spire, [men] høsten skal dog flygte på sygdommens* og den uhelbredelige lidelses dag.+
12 Hør! Brus af mange folkeslag, der bruser som med havenes brusen! Og larm af folkestammer, der larmer som med larmen af vældige vande!+
13 Folkestammerne+ vil larme som med larmen af mange vande. Men Han skal tale strengt til [larmen],+ og den skal flygte langt bort og forfølges som bjergenes avner for vinden og som steppeløbere for stormvejret.+
14 Ved aftenstid, da, se! pludselig rædsel. Inden morgenen — den er der ikke mere.+ Dette er deres andel, de som plyndrer os, og deres lod, de som røver fra os.+
Fodnoter
^ „høstmanden“, ved en lille tekstrettelse; M: „høsten“.
^ El.: „menneskeheden“, „menneskene“. Hebr.: ha’adhamʹ.
^ El.: „asjererne“.
^ „du“, på hebr. fem., henvendt til byen for tilbedelsen af Gud.
^ El.: „en fremmed [guds]“.
^ „sygdommens“, ved en lille tekstrettelse; M: „arveloddens“.
