Esajas 22:1-25

22  Budskabet om synets*+ dal: Hvad går der dog af dig,* siden du, hele [byen], er gået op på tagene?+  Du var fuld af larm, en brusende by, en jublende stad.+ Dine slagne er ikke slået med sværdet og ikke døde i kamp.+  Alle dine førere+ er løbet bort på én gang.+ Uden [brug af] bue er de taget til fange. Alle hos dig som er blevet fundet, er taget til fange sammen.+ Langt bort var de flygtet.  Af den grund har jeg sagt: „Vend jeres blik bort fra mig. Jeg må græde bittert.+ I må ikke presse på for at trøste mig fordi man har hærget mit folks datter.+  For det er forvirringens+ og nedtrædelsens+ og bestyrtelsens+ dag som den suveræne Herre, Hærstyrkers Jehova, har i synets* dal. [Hør] murbrækkeren+ og nødråbet* til bjerget.+  Og Eʹlam+ har løftet pilekoggeret, i stridsvogn [med] mand [og] stridsheste; og Kir+ har taget dækket af skjoldet.  Og de bedste af dine* lavninger skal fyldes med stridsvogne, og stridshestene vil helt sikkert tage opstilling ved porten,  og man fjerner Judas værn. Og du vil på den dag se hen til skovhusets+ våbenarsenal,+  og revnerne i Davidsbyen skal I se, for der er mange af dem.+ Og I vil opsamle den nedre dams vand.+ 10  Og Jerusalems huse skal I tælle. Og I vil bryde husene ned for at gøre muren+ utilgængelig. 11  Og I skal lave et opsamlingsbassin mellem de to mure, til vandet fra den gamle dam.+ Men I vil ikke se hen til Ham som frembragte det, og Ham som dannede det for længe siden vil I ikke se. 12  Og den suveræne+ Herre, Hærstyrkers Jehova, vil på den dag opfordre til gråd+ og til klage og til at man rager sig skaldet og til at man binder sækkelærred om sig.+ 13  Men se, der er glæde og fryd, der dræbes kvæg og slagtes får, der spises kød og drikkes vin:+ ’Lad [os] spise og drikke, for i morgen skal vi dø.’“+ 14  Og for mine ører har Hærstyrkers Jehova åbenbaret sig:+ „’Denne misgerning vil ikke blive sonet+ for jer før I dør,’+ har den suveræne Herre, Hærstyrkers Jehova, sagt.“ 15  Således har den suveræne Herre, Hærstyrkers Jehova, sagt: „Gå, gå ind til denne hushovmester,* til Sjebʹna,+ som forestår huset:+ 16  ’Hvad har du her, og hvem har du her, siden du her har udhugget dig et gravsted?’+ På et højdedrag udhugger han sit gravsted; i et klippebjerg udhuler han sig en bolig. 17  ’Se, Jehova kaster dig ned med et voldsomt kast, du våbenføre mand, og griber dig med magt. 18  Han vil helt sikkert rulle dig tæt* sammen, som en bold [der kastes] til et vidtstrakt land.* Dér dør du, og dér bliver din herligheds stridsvogne til vanære for din herres* hus. 19  Og jeg vil støde dig bort fra din stilling;* og fra din post* river man dig ned.+ 20  Og på den dag kalder jeg på min tjener*+ Elʹjakim, Hilkiʹjas* søn.+ 21  Og jeg vil give ham din lange kjortel på, og dit skærf binder jeg fast om ham,+ og dit herredømme* giver jeg i hans hånd; og han skal blive en fader for Jerusalems indbyggere og for Judas hus.+ 22  Og jeg vil lægge nøglen+ til Davids hus på hans skulder, og han skal lukke op så ingen lukker i, og han skal lukke i så ingen lukker op.+ 23  Og jeg vil slå ham ind som en knage+ på et sikkert sted, og han skal blive som en herlighedstrone for sin faders hus.+ 24  Og de skal hænge al herligheden der hører til hans faders hus, på ham, efterkommerne og sideskuddene, alle de små kar, karrene af størrelse som skåle såvel som alle karrene der hører til de store krukker. 25  På den dag,’ lyder udsagnet fra Hærstyrkers Jehova, ’vil knagen+ der er slået ind på et sikkert sted, blive fjernet,+ ja, den skal hugges af og falde ned, og byrden som hænger på den, skal udryddes, for Jehova har selv udtalt [det].’“+

Fodnoter

„dig“, på hebr. fem., henvendt til den i v. 2 nævnte by, på hebr. fem.
„synets“, MVg; LXX: „Zions“.
El.: „krigsråbet“.
„synets“, MVg; LXX: „Zions“.
„dine“, på hebr. fem.; viser tilbage til „mit folks datter“ i v. 4.
„denne hushovmester“. Hebr.: hassokhenʹ hazzæhʹ.
„tæt“. Ordr.: „[med] en sammenrulning“.
Ordr.: „et land [der er] bredt (vidtstrakt) til begge sider“.
„din herres“. Hebr.: ’adhonǣʹkha, plur. af ’adhōnʹ med pronominalsuffiks; majestætsflertal.
El.: „dit embede“. Ordr.: „dit ståsted“.
El.: „din bestilling“, „din tjenerstilling“.
„på min tjener“. Hebr.: le‛avdīʹ; lat.: serʹvum meʹum.
Hilkija betyder „min del (andel) er Jehova“. Hebr.: Chilqījaʹhu.
„og dit herredømme“. Hebr.: umæmsjæltekhaʹ; gr.: kai tēn oikonomiʹan sou, „og din husholdergerning“.