Esajas 24:1-23

24  Se, Jehova tømmer landet* og lægger det øde,+ og han har vendt* dets flade+ og spredt dets indbyggere.+  Og det skal gå folket som præsten, tjeneren som hans herre,* tjenestepigen som hendes frue, køberen som sælgeren, långiveren som låntageren, rentetageren* som rentegiveren.*+  Landet vil helt sikkert blive tømt, og det vil helt sikkert blive udplyndret,+ for Jehova har selv udtalt dette ord.+  Landet er blevet ramt af sorg,+ er sygnet hen. Det frugtbare land* er visnet, er sygnet hen. De højtstående blandt folket i landet er visnet.+  Og selve landet er blevet besudlet under sine indbyggere,+ for de har overtrådt lovene,+ ændret forordningen,+ brudt den varige pagt.+  Af den grund har forbandelsen fortæret landet,+ og de der bor i det bliver holdt skyldige. Af den grund er landets indbyggere svundet i tal, og meget få af de dødelige er tilbage.+  Den nye vin er blevet ramt af sorg, vinstokken er visnet,+ alle de glade af hjertet har givet sig hen til at sukke.+  Tamburinernes glade lyd er ophørt, de jublendes larm er holdt op, ophørt er lyrens glade lyd.+  Uden sang drikker de vin; de stærke drikke bliver bitre for dem der drikker dem. 10  Den tomme stad er brudt ned;+ hvert hus er lukket så man ikke kan gå ind. 11  Der er klageskrig i gaderne over [mangel på] vin. Al fryd er borte;* landets glæde er forsvundet.+ 12  Tilbage i byen er forfærdelse; og porten ligger knust som brokker.+ 13  For sådan vil det være i landets midte, blandt folkeslagene, som når man slår [oliven] ned fra oliventræet,+ som ved efterhøsten, når vinhøsten er til ende.+ 14  De vil løfte deres røst, de vil råbe af glæde. Over Jehovas storhed skal de opløfte jubelskrig fra havet.*+ 15  Det er grunden til at de skal herliggøre Jehova+ i lysets egn,*+ Jehovas, Israels Guds,* navn på øerne i havet.+ 16  Fra [alle] landets kanter* har vi hørt sange med musik:+ „Pryd til den Retfærdige!“+ Men jeg siger: „Magerhed+ til mig, magerhed til mig! Ve mig! Forræderne har handlet forræderisk.+ Ja, med forræderi har forræderne handlet forræderisk.“+ 17  Rædsel og grube og fælde er over dig, du indbygger i landet.+ 18  Og den der flygter for lyden af rædselen, vil falde i gruben, og den der kommer op af gruben, vil blive fanget i fælden.+ For sluserne* i det høje skal åbnes,+ og landets grundvolde vil ryste.+ 19  Landet er virkelig sprængt i stykker, landet er virkelig blevet rusket, landet er virkelig bragt til at vakle.+ 20  Landet raver virkelig som en beruset, og det svajer frem og tilbage som et vagtskur.+ Og dets overtrædelse hviler tungt på det,+ og det skal falde så det ikke rejser sig igen.+ 21  Og på den dag vil Jehova vende sin opmærksomhed mod det højes hær i det høje, og jordens konger på jorden.+ 22  Og de skal indsamles som fanger bliver indsamlet til fangehullet,+ og de skal lukkes inde i fangekælderen;+ og efter mange dage vil opmærksomheden blive vendt mod dem.+ 23  Og fuldmånen er beskæmmet, og solskiven skamfuld,+ for Hærstyrkers Jehova er blevet konge+ på Zions Bjerg+ og i Jerusalem og foran sine ældste med herlighed.+

Fodnoter

El.: „forstyrret“, „forvirret“.
El.: „jorden“. Hebr.: ha’aʹræts.
„som hans herre“. Hebr.: ka’dhonawʹ, plur. af ’adhōnʹ; majestætsflertal.
El.: „kreditoren“.
El.: „debitoren“.
Se 13:11, fdn. til „det frugtbare land“.
Ordr.: „er blevet som aften“, „er blevet mørk“.
El.: „fra vest“.
Ordr.: „i lysene“. Åbenbart i de østlige egne, ved den østlige horisont.
„Guds“. Hebr.: ’Ælohēʹ.
Ordr.: „vinge“.
El.: „vinduerne“.