Esajas 26:1-21
26 På den dag+ vil denne sang blive sunget+ i Judas land:+ „Vi har en stærk by.+ Frelse gør han til mure og vold.+
2 Luk portene op,+ så den retfærdige nation der bevarer en trofast adfærd, kan gå ind.+
3 Den [hvis] holdning er velfunderet,* vil du værne i fortsat fred,*+ for det er dig han* har tillid til.+
4 Hav tillid til Jehova+ til alle tider, for i Jah* Jehova* har vi en varig klippe.+
5 For han har nedstyrtet dem der bor i højden,+ den højt beliggende stad.+ Han fornedrer den, fornedrer den til jorden; han lægger den i støvet.+
6 Foden skal træde den ned, den nødstedtes fødder, de ringes fodtrin.“+
7 Den retfærdiges sti er retskaffenhed.+ Da du er retskaffen, jævner du den retfærdiges vej.+
8 Ja, på dine dommes sti, Jehova, håber vi på dig.+ Mod dit navn og mod dit minde+ er vor sjæls længsel rettet.+
9 Med min sjæl har jeg længtes efter dig om natten;+ ja, med min ånd i mit indre bliver jeg ved med at søge efter dig;+ for når dine domme når jorden,+ vil den frugtbare jords* indbyggere lære retfærdighed.+
10 Selv om der vises den ugudelige gunst, lærer han ikke retfærdighed.+ I ærlighedens land vil han handle uret+ og ikke se Jehovas højhed.+
11 Jehova, din hånd er højt løftet,+ [men] de ser [det] ikke.+ De får nidkærheden for [dit] folk at se og beskæmmes.+ Ja, ilden+ mod dine modstandere vil fortære dem.*
12 Jehova, du tilkender os fred,+ for alle vore gerninger har du jo gjort for os.+
13 Jehova, vor Gud,* andre herrer* foruden dig har optrådt som vore ejere.+ Ved dig alene vil vi minde om dit navn.+
14 De er døde; de skal ikke leve.+ Livløse*+ skal de ikke rejse sig.+ Derfor har du hjemsøgt [dem] for at tilintetgøre dem og udrydde ethvert minde om dem.+
15 Du har gjort nationen større; Jehova, du har gjort nationen større;+ du har herliggjort dig selv.+ Du har udvidet alle landets* grænser.+
16 Jehova, i trængselen søgte de dig;+ de udøste en [bønfaldende] hvisken når de fik din tugt.+
17 Som når den gravide nærmer sig fødselen, har veer [og] skriger i sine fødselsveer, sådan er vi blevet på grund af dig, Jehova.+
18 Vi er blevet gravide, vi har veer;+ det er som om vi føder vind.* Ingen virkelig frelse udvirker vi for landet,+ og ingen indbyggere til det frugtbare land bringes til verden.+
19 „Dine døde skal leve.+ Mine døde legemer* skal opstå.+ Vågn op og råb af glæde, I støvets beboere!+ For din dug+ er som duggen på katostplanterne,+ og jorden vil bringe de livløse* [tilbage] til verden.+
20 Gå, mit folk, søg ind i dine inderste kamre og luk dine døre bag dig.+ Skjul dig blot et øjeblik til fordømmelsen driver over.+
21 For, se, Jehova går ud fra sit sted for at kræve landets indbyggere* til regnskab for misgerningen mod ham,+ og landet skal blotlægge sin blodskyld*+ og ikke længere tildække sine dræbte.“+
Fodnoter
^ El.: „er urokkelig“.
^ El.: „den“.
^ Ordr.: „[i] fred, fred“.
^ „vor Gud“. Hebr.: ’Ælohēʹnu, plur.
^ „herrer“. Hebr.: ’adhonīmʹ, plur. af ’adhōnʹ.
^ „Livløse“. Hebr.: refa’īmʹ; Vg: „kæmper“.
^ El.: „jordens“. Hebr.: ’aʹræts.
^ „Mine døde legemer“. Ordr.: „Mit døde legeme“. Hebr.: nevelathiʹ, sing., sandsynligvis brugt kollektivt; LXX: „de som er i mindegravene“; Vg: „mine dræbte“.
^ Ordr.: „indbygger“, sing., men brugt kollektivt.
^ El.: „sit udgydte blod“. Hebr.: damǣʹha, plur. af dam (med suffiks), „blod“.
