Esajas 28:1-29

28  Ve Eʹfraims+ drankeres højhedskrone og dets* hæders falmende blomst der sidder som prydelse på den frugtbare dals* hoved, hos dem der er overvældet af vin!  Se, Jehova* har én [parat] der er stærk og kraftfuld.+ Som et tordenvejrs hagl,+ en ødelæggende storm, som et tordenvejrs mægtige, rivende vande,+ vil han kaste [det] til jorden med kraft.*  Med fødderne vil Eʹfraims drankeres højhedskrone blive trådt ned.+  Og dets hæders falmende blomst,+ der sidder som prydelse på den frugtbare dals hoved, skal blive som den tidlige figen+ før sommer, som han der ser den, vil sluge så snart han har den i hånden.  På den dag vil Hærstyrkers Jehova blive en krone til prydelse+ og en hæderskrans+ for dem der er tilbage*+ af hans folk,  og som en rettens* ånd for den der sidder til doms,+ og som styrke [for] dem der driver kampen væk fra porten.+  Men også disse er faret vild på grund af vin og raver om på grund af stærke drikke. Præst og profet+ er faret vild på grund af stærke drikke; de er blevet forvirrede som følge af vinen, raver om+ som følge af de stærke drikke; de er faret vild i [deres] syner, vakler når de afsiger domme.  For alle borde er fulde af ækelt bræk+ — intet sted [er rent].  Hvem vil man oplære i kundskab,+ og hvem vil man gøre det hørte* forståeligt for?+ Dem som [lige] er blevet vænnet fra mælken, dem som [netop] er taget fra brysterne?+ 10  Det er jo „påbud på påbud, påbud på påbud, målesnor på målesnor, målesnor på målesnor, lidt her, lidt dér“.*+ 11  For ved nogle med stammende læber+ og med et andet tungemål+ vil han tale til dette folk,+ 12  dem til hvem han har sagt: „Dette er hvilestedet. Giv den trætte hvile. Og dette er stedet med ro,“ men som ikke ville høre.+ 13  Og for dem skal Jehovas ord blive „påbud på påbud, påbud på påbud, målesnor på målesnor, målesnor på målesnor,+ lidt her, lidt dér“, så de går hen og snubler [og falder] bagover og kvæstes og gribes af snaren og fanges.+ 14  Hør derfor Jehovas ord, I pralhalse,* I herskere+ over dette folk som er i Jerusalem: 15  Fordi I har sagt: „Vi har sluttet en pagt med Døden,+ og sammen med Sheʹol har vi fremkaldt et syn;*+ når den rivende flodbølge skyller over, kommer den ikke hen til os, for vi har gjort en løgn til vort tilflugtssted,+ og i falskhed har vi gemt os;“+ 16  derfor har den suveræne Herre Jehova sagt således: „Se, jeg lægger* som grundvold i Zion+ en sten,*+ en prøvet sten,+ en værdifuld hjørnesten+ som en sikker grundvold.*+ Den som tror, vil ikke blive grebet af panik.*+ 17  Og jeg vil gøre ret* til målesnor,+ og retfærdighed+ til nivellérlod; og haglen+ skal feje løgnens tilflugtssted bort,+ og skjulestedet vil vandene oversvømme.+ 18  Og jeres pagt med Døden skal ophæves,*+ og det syn I har sammen med Sheʹol vil ikke stå fast.+ Når den rivende flodbølge skyller over,+ skal I blive trådt ned af den.+ 19  Når som helst den skyller over, vil den føre jer bort,+ for morgen efter morgen vil den skylle over, ved dag og ved nat; og det vil kun være årsag til skælven+ at gøre det hørte* forståeligt.“ 20  For lejet er for kort til at man kan strække sig, og det vævede tæppe er [for] smalt når man vil pakke sig ind. 21  For Jehova vil rejse sig som ved Peʹrazims Bjerg,+ han vil oprøres som i lavningen nær Giʹbeon,+ så han kan gøre sin gerning — hans gerning er fremmedartet — og udføre sit værk* — hans værk er usædvanligt.+ 22  Og vis jer nu ikke som spottere,+ for at jeres bånd ikke skal blive stærke, for om en udslettelse, ja en der er truffet afgørelse om, har jeg hørt fra den suveræne+ Herre, Hærstyrkers Jehova, for hele landet.*+ 23  Lyt, I mænd, og hør efter min røst; lyt opmærksomt og hør efter mit ord. 24  Vil plovmanden hele tiden+ pløje for at så sæd, idet han løsner og harver sin agerjord?+ 25  Mon han ikke, når han har jævnet dens overflade, spreder sort kommen og strør almindelig kommen,+ og sætter han ikke hvede, hirse*+ og byg på det sted der er bestemt,*+ og spelt+ [langs] sin grænse?+ 26  Ja, Han tugter+ ham efter hvad der er ret.* Hans egen Gud* belærer ham.+ 27  For man tærsker ikke sort kommen med tærskeslæde,+ og man kører ikke med vognhjul på almindelig kommen. Men sort kommen bankes ud med en stav,+ og almindelig kommen med en kæp. 28  Plejer man at knuse brødkorn? Nej, man bliver aldrig ved med+ at tærske det ud.+ Og sætter man tromlen på sin vogn i bevægelse, og sine heste, vil man [dog] ikke knuse det.+ 29  Også dette er udgået fra Hærstyrkers Jehova,+ underfuld i det han beslutter, storslået i praktisk visdom.+

Fodnoter

El.: „hans“.
Ordr.: „fedmens (de fede jorders, på hebr. plur.) dals“.
Et af de 134 steder hvor de jødiske soferim ændrede JHWH til ’Adhonajʹ. Se Till. 1B.
Ordr.: „med hånd“.
El.: „for resten“.
El.: „dommens“. Hebr.: misjpatʹ.
El.: „meldingen“, „budskabet“.
Ordr.: „Det er jo ’tsaw tsaw, tsaw tsaw, qaw qaw, qaw qaw, lidt her, lidt dér’,“ efterabende lyden af profetens tale. Hebr.: kī tsaw latsawʹ tsaw latsawʹ, qaw laqawʹ qaw laqawʹ, ze‛ērʹ sjam ze‛ērʹ sjam.
Ordr.: „I mænd med pralende snak“, „I pralende mænd“.
Ordr.: „en seer“, M; T: „fred“; LXXVg: „en pagt (pagter)“.
„i Zion en sten“. Hebr.: beTsījōnʹ ’aʹvæn; gr.: Siōnʹ liʹthon; lat.: Siʹon laʹpidem; syr.: beTsehiun ki’fa’; T(aram.): beTsījōnʹ mæʹlækh, „i Zion en konge“.
El.: „et hjørne hvor grundvold mødes med grundvold“. Udtrykket „en sikker grundvold“ lyder ordret: „en grundvold grundlagt“.
El.: „handler ikke hastigt (overilet)“.
„Se, jeg lægger“, i overensstemmelse med TLXXSyVg; M: „Se, jeg [er den der] har lagt“.
El.: „dom (retsafgørelse)“. Hebr.: misjpatʹ.
Ordr.: „Og . . . blev tildækket“. Hebr.: wekhupparʹ.
El.: „meldingen (budskabet)“.
El.: „sin tjeneste“. Hebr.: ‛avodhathōʹ.
El.: „jorden“. Hebr.: ha’aʹræts.
„hvede, hirse“. El.: „hvede i rækker“. Betydningen af det andet hebr. ord er usikker.
El.: „til den fastsatte tid“; el.: „i det afmærkede stykke“. Betydningen er usikker.
„Hans egen Gud“. Hebr.: ’Ælohawʹ.
El.: „i overensstemmelse med dommen“.