Esajas 30:1-33

30  „Ve de genstridige sønner,“+ lyder Jehovas udsagn, „som vil gennemføre en beslutning der ikke stammer fra mig,+ og udgyde et drikoffer* der ikke er efter min ånd, for at føje synd til synd;+  de som begiver sig af sted for at gå ned til Ægypten+ — og som ikke har spurgt min mund+ — for at søge ly i Faraos fæstning og søge tilflugt i Ægyptens skygge!+  Og Faraos fæstning skal blive til skam for jer,+ og tilflugten i Ægyptens skygge til ydmygelse.+  For til Zoʹan+ er hans fyrster kommet, og hans udsendinge* når helt til Haʹnes.  Enhver skal blive skamfuld over et folk der ikke er til gavn for nogen, som ikke er til hjælp eller til gavn, men er både til skam og skændsel.“+  Budskabet om Sydlandets*+ dyr: Gennem* landet med trængsel+ og hårde vilkår, med løve og knurrende* panter, med giftslange og flyvende ildslange,+ bærer de deres forråd på skuldrene af fuldvoksne æsler, og deres forsyninger på kamelers pukler.+ De vil ikke være til nogen gavn for folket.  Og ægypterne er tomhed, og deres hjælp er til ingen nytte.+ Derfor har jeg kaldt denne* „Raʹhab+ — de vil helst sidde stille“.  „Nu, kom, skriv det på en tavle hos dem, og optegn det i en bog,+ så det kan stå der til en senere dag, som et vidnesbyrd* til en fjern fremtid.+  For det er et opsætsigt folk,+ usandfærdige sønner,+ sønner som ikke har villet høre Jehovas lov,+ 10  som har sagt til dem der ser: ’I må ikke se,’ og til seerne: ’I må ikke se ærlige syner for os.+ Tal til os med glatte ord;* se bedragende syner.+ 11  Vig bort fra vejen; bøj af fra stien.+ Få for vor skyld Israels Hellige til at holde inde.’“+ 12  Derfor, således har Israels Hellige sagt: „Siden I vrager dette ord+ og stoler på udbytning og på at gå krogveje og støtter jer til det,+ 13  derfor vil denne misgerning blive for jer som et revnet, faldefærdigt stykke der buler ud i en høj mur+ hvis sammenbrud kan komme pludseligt, på et øjeblik.+ 14  Og man skal slå den i stykker som en stor krukke fra pottemagerne bliver slået i stykker,+ knust uden skånsel, så der ikke blandt de knuste stumper kan findes et skår hvormed man kan rage ild fra et ildsted eller tage vand fra et vandhul.“*+ 15  For således har den suveræne Herre Jehova, Israels Hellige,+ sagt: „Ved omvendelse og hvile vil I blive frelst. I ro og i tillid+ består jeres styrke.“ Men I ville ikke.+ 16  Så I sagde: „Nej, på heste vil vi flygte!“+ Af den grund kommer I til at flygte. „Og på hurtige [heste] vil vi ride!“+ Af den grund vil de der forfølger jer vise sig hurtige.+ 17  Et tusind vil skælve* ved trussel* fra én;+ ved trussel fra fem vil I flygte indtil I er levnet som en mast på en bjergtop og som et signal* på en bakke.+ 18  Og derfor nærer Jehova forventning om at vise jer sin gunst,+ og derfor vil han rejse sig for at vise jer barmhjertighed.+ For Jehova er den retfærdige doms Gud.*+ Lykkelige+ er alle der nærer forventning til ham.+ 19  Når folket i Zion+ bor i Jerusalem,+ vil du* ikke græde længere.+ Han* vil helt sikkert vise dig sin gunst når dit klageskrig lyder; så snart han hører det, vil han svare dig.+ 20  Og Jehova* vil give jer brød i form af kval og vand i form af undertrykkelse;+ dog vil din store Lærer* ikke længere skjule sig, og dine øjne skal komme til at se din store Lærer.+ 21  Og dine ører vil høre et ord bag dig sige: „Dette er vejen.+ Gå på den!“ — hvis I skulle gå til højre eller hvis I skulle gå til venstre.+ 22  Og I* skal anse jeres* billedstøtters sølvbelægning og jeres* støbte+ billedes guldbeklædning+ for urene.+ Du vil kaste dem bort.+ Som en menstruerende kvinde siger du „Snavs!“ om det.+ 23  Og han vil give regn til din såsæd hvormed du tilsår agerjorden,+ og som afgrøde af agerjorden brød der bliver fedt og rigt på olie.+ Den dag græsser din hjord på en vidtstrakt græsgang.+ 24  Og hornkvæget og de fuldvoksne æsler som arbejder på agerjorden, æder foder der er tilsat syrlige planter [og] som er renset med skovl+ og med fork. 25  Og på hvert højt bjerg og på hver højt hævet bakke skal der være strømme,+ vandgrøfter, på dagen for det store blodbad når tårnene falder.+ 26  Og fuldmånens lys skal blive som lyset fra den glødende [sol]; og lyset fra den glødende [sol] bliver syv gange stærkere,+ som syv dages lys, på den dag da Jehova forbinder sit folks brud+ og helbreder det dybe sår+ efter slaget han gav det. 27  Se! Jehovas navn kommer langt borte fra, brændende af hans vrede+ og med tunge skyer. Hans læber er fulde af fordømmelse, og hans tunge er som en fortærende ild.+ 28  Og hans ånd* er som en rivende regnflod der når op til halsen,+ for at sigte nationerne i værdiløshedens sigte;+ og et bidsel+ der fører vild skal være i folkenes kæber.+ 29  Der vil være sang+ hos jer, som den nat man helliger sig til en højtid,+ og hjertets fryd, som hos den der med fløjte vandrer af sted+ for at gå til Jehovas bjerg,+ til Israels Klippe.*+ 30  Og Jehova vil lade sin værdige stemme+ høre og vise sin arm+ når den slår ned med rasende vrede+ og en fortærende ilds flamme,+ skybrud og uvejrsregn+ og haglsten.+ 31  For ved Jehovas røst vil Assyrien blive skrækslagent;+ han vil slå [det] med kæppen.+ 32  Og hvert sving med tugtens* stav som Jehova lader ramme [Assyrien], skal være ledsaget af tamburiner og lyrer;+ og i kampe med svingning [af våben]* vil han kæmpe imod det.+ 33  For hans Toʹfet*+ er allerede lagt til rette; det er også beredt til kongen selv.+ Han har gjort dets bål dybt og bredt. Der er ild og brænde i overflod. Jehovas ånde* brænder som en regnflod af svovl imod det.+

Fodnoter

El.: „og indgå et forbund“, nemlig ved at udgyde et drikoffer. El.: „og væve et væv (spind)“.
El.: „sendebud“.
Ordr.: „Negebs“. Hebr.: næʹghæv.
El.: „I“, „Ind i“.
„knurrende“, ved en tekstrettelse; M: „(panter) fra dem“.
„denne“, fem.
„som et vidnesbyrd“, TSyVg; hebr.: la‛adhʹ, „for evigt“.
El.: „med smigrende (velkomne) ord“.
„tage vand fra et vandhul“. Se VT, bd. VII, 1957, s. 203-207.
„Et tusind vil skælve“, ved en tekstrettelse; M: „Et tusind, én“.
El.: „irettesættelse“, „revselse“.
„og som et signal“. Hebr.: wekhannesʹ.
„den retfærdige doms Gud“. Hebr.: ’Ælohēʹ misjpatʹ.
„du“, mask. sing.
Han“, MTVg; 1QIsa: „Jehova“.
Et af de 134 steder hvor de jødiske soferim ændrede JHWH til ’Adhonajʹ. Se Till. 1B.
„din store Lærer“. Ordr.: „dine lærere“. Hebr.: Mōrǣʹkha, majestætsflertal og derfor med verbet i sing.
„I“, MTSy; LXXVg: „du“.
„jeres“, TSy; MVg: „dine“, henvendt til den enkelte.
„jeres“. Ordr.: „dit“, M.
„og hans ånd (ånde)“. Hebr.: weruchōʹ; gr.: kai to pneuʹma autouʹ; lat.: spiʹritus eiʹus.
„Klippe“. Hebr.: Tsur; TSy: „Mægtige“; LXX: „Gud“; Vg: „Stærke“.
„tugtens“, ved en lille tekstrettelse; M: „grundlæggelsens“.
„og med svingningsofferets optog“, ved en lille tekstrettelse.
„hans Tofet“, med en anden vokalisation; M: „Tofteh“.
„ånde“. Hebr.: nisjmathʹ, som i 1Mo 2:7.