Esajas 32:1-20
32 Se! En konge+ skal regere med retfærdighed,+ og fyrster*+ skal herske med ret.
2 Og hver af dem skal være som et læ mod vinden* og et skjul mod uvejrsregnen,+ som vandstrømme i et ørkenland,+ som et vældigt klippebjergs skygge i et udtørret land.+
3 Og de seendes øjne vil ikke være klæbet til,* og de hørendes ører vil lytte opmærksomt.+
4 Og de ubesindiges hjerte vil give agt på kundskab,+ og de stammendes tunge vil være hurtig til at tale tydeligt.+
5 Den uforstandige vil ikke længere blive kaldt storsindet; og den principløse vil ikke blive omtalt som ædel;+
6 for den uforstandige taler blot uforstand,+ og hans hjerte øver ondt,+ for at udvirke frafald+ og tale egensindigt mod Jehova, for at lade den sultnes sjæl forblive tom+ og lade den tørstige mangle drikke.
7 Og den principløses midler er onde;+ han har rådet til skamløse gerninger+ for at ødelægge de nødstedte med falske ord,+ endog når den fattige udtaler hvad der er ret.
8 Men den storsindede har rådet til storsindede gerninger, og for storsindede gerninger vil han stå op.+
9 „I ubekymrede kvinder, rejs jer, hør min røst!+ I trygge* døtre, lyt til hvad jeg siger!
10 Om et år og nogle dage vil I der er trygge, bæve,+ for vinhøsten vil være til ende [og] der kommer ingen frugthøst ind.+
11 Skælv, I ubekymrede kvinder! Bæv, I der er trygge! Klæd jer af og blot jer, og bind [sækkelærred] om lænderne.+
12 Slå jer for brystet i klage+ over de dejlige marker,+ over den frugtbærende vinstok.
13 På mit folks agerjord kommer kun torne [og] stikkende buske op,+ ja, over alle glade huse, den opstemte stad.+
14 For tårnborgen er opgivet,+ byens tummel er forladt; Oʹfel+ og vagttårnet er blevet nøgne marker, zebraers glæde, kvægflokkes græsgang til en fjern fremtid,
15 indtil der udgydes ånd fra det høje over os,+ og ørkenen er blevet en frugthave og frugthaven regnes for en skov.+
16 Og i ørkenen skal ret tage bolig, og i frugthaven vil retfærdigheden bo.+
17 Og retfærdighedens værk skal være fred;+ og retfærdighedens virkning, ro og tryghed for stedse.+
18 Og mit folk skal bo på et fredfyldt bosted, og i trygge boliger og på uforstyrrede hvilesteder.+
19 Og det skal hagle når skoven styrter+ og byen synker ned i fornedrelse.+
20 Lykkelige er I som sår sæd ved alle vande,+ som slipper oksens og æselets fødder løs.“+
Fodnoter
^ „og fyrster“. Hebr.: ulesarīmʹ.
^ „vinden“. Hebr.: ruʹach; lat.: venʹto.
^ „vil ikke være klæbet til“, ved en lille korrektion af M, i overensstemmelse med TSyVg; M: „vil ikke se“.
^ El.: „tillidsfulde“, „sorgløse“.
