Esajas 33:1-24
33 Ve dig som hærger uden at du selv bliver hærget, og dig som forråder uden at man har forrådt dig!*+ Så snart du er færdig som hærger, vil du blive hærget.+ Så snart du er nået til ende med at forråde, vil man forråde dig.+
2 Jehova, vis os din gunst.+ Til dig har vi sat vort håb.+ Bliv vor* arm+ hver morgen,+ ja, vor frelse i trængselens tid.+
3 Ved lyden af larm er folkeslag flygtet.+ Når du har rejst dig, er nationer blevet spredt.+
4 Og jeres bytte+ skal samles [som] når kakerlakker samler, som ved græshoppesværmes fremstormen når de stormer frem imod det.+
5 Jehova skal sættes højt,+ for han bor i det høje.+ Han skal fylde Zion med ret og retfærdighed.+
6 Og der skal komme stabile tider for dig, en velstand af frelse+ — visdom og kundskab,+ frygten for Jehova+ — det er hans værdier.
7 Se! Deres helte* skriger på gaden; fredens sendebud+ græder bittert.
8 Landevejene er lagt øde;+ man er holdt op med at gå ad stien.+ Han har brudt pagten;+ han lader hånt om byerne;+ han regner ikke dødelige mennesker* for noget.+
9 Landet* er ramt af sorg, er visnet.+ Libanon er beskæmmet,+ det er smuldret bort.* Saʹron+ er blevet som en ørkenslette; og Baʹsan og Karʹmel ryster [deres blade] af.+
10 „Nu vil jeg rejse mig,“+ siger Jehova, „nu vil jeg ophøje mig;+ nu vil jeg hæve mig op.+
11 I undfanger tørt græs;+ I vil føde halmstrå. Jeres egen ånd vil som ild+ fortære jer.+
12 Og folkeslag skal blive som kalkbrændinger. Som afhuggede tornegrene vil de blive antændt af ild.+
13 Hør, I som er langt borte, hvad jeg vil gøre!+ Og kend min styrke, I som er nærved.+
14 På Zion er synderne slået af rædsel;+ skælven har grebet de frafaldne:+ ’Hvem af os kan opholde sig nær en fortærende ild?+ Hvem af os kan opholde sig nær langvarige storbrande?’+
15 Den som vandrer i retfærdighedsgerninger+ og taler med retskaffenhed,+ som afviser den uærlige vinding der skyldes udbytning,+ som ryster sin hånd fri så den ikke griber efter bestikkelse,+ som stopper sit øre til så det ikke hører [tale om] blodsudgydelse, og som lukker sine øjne så de ikke ser hvad der er ondt+ —
16 han skal bo i højderne;+ hans tilflugt vil være høje, utilgængelige klippebjerge.+ Hans brød vil blive givet [ham];+ hans vandforsyning vil være sikret.“+
17 En konge i sin skønhed — det skal dine øjne betragte;+ de skal se et fjernt land.+
18 Dit hjerte skal tale dæmpet+ om det skrækkelige [der var]: „Hvor er den der tæller? Hvor er den der vejer?+ Hvor er den der tæller tårnene?“+
19 Det uforskammede* folk skal du ikke mere se, folket hvis sprog* var svært at opfatte, hvis stammende tungemål var uforståeligt.+
20 Se Zion,+ vore festtiders stad!+ Dine øjne får Jerusalem at se som et uforstyrret bosted, et telt som ingen pakker sammen.+ Aldrig trækkes dets teltpløkke op, og intet af alle dets reb rives itu.+
21 Nej, dér vil Majestæten,+ Jehova, blive som et sted med floder,+ med brede* kanaler, for os. Dér kommer ingen flåde af galejer, og dér sejler intet majestætisk skib forbi.
22 For Jehova er vor Dommer,+ Jehova er vor Lovgiver,+ Jehova er vor Konge;+ han er den der frelser os.+
23 Dine* reb skal hænge slapt; deres mast holder de ikke fast oprejst; de har ikke udspændt sejl.
På den tid skal bytte i mængde deles; selv de halte skal tage stort rov.+
24 Og ingen indbygger siger: „Jeg er syg.“+ Folket som bor i [landet]* har fået sin brøde tilgivet.+
Fodnoter
^ „dig“, T, 8 hebr. mss. og 4 trykte udgaver; 1QIsaM, 20 hebr. mss. og 7 trykte udgaver: „ham“.
^ „vor“, TSyVgc og nogle hebr. mss.; 1QIsaM og nogle hebr. mss.: „deres“.
^ „Deres helte“. Hebr.: ’ær’ællamʹ; betydningen er usikker.
^ „dødelige mennesker“. Hebr.: ’ænōsjʹ.
^ El.: „Jorden“.
^ El.: „det er blevet angrebet af lus“.
^ El.: „barbarisk talende“; el.: „formastelige“.
^ Ordr.: „læbe“.
^ „Dine“, på hebr. fem. sing.
^ Ordr.: „det (den)“, på hebr. fem.; viser hen til landet el. jorden, som er fem. på hebr.
