Esajas 34:1-17
34 Nærm jer, I nationer, for at høre;+ og I folkestammer,+ lyt opmærksomt. Lad jorden og det som fylder den høre,+ den frugtbare jord*+ og al dens afgrøde.+
2 For Jehova føler harme mod alle nationerne,+ og forbitrelse mod hele deres hær.+ Han har viet dem til udslettelse; han har overgivet dem til slagtning.+
3 Og deres slagne vil blive kastet ud; og stanken vil stige op fra deres døde kroppe;+ og bjergene skal opløses på grund af deres blod.+
4 Og hele himmelens hær skal rådne bort.+ Og himmelen skal rulles sammen som en bogrulle;+ og hele dens hær vil tørre ind, som løvet tørrer ind [og falder] af vinstokken og som en indtørret [figen falder] af figentræet.+
5 „For mit sværd+ skal vædes i himmelen. Se! På Eʹdom farer det ned,+ ja, på det folk jeg har viet til udslettelse+ ifølge retfærdig dom.
6 Jehova har et sværd; det bliver fuldt af blod;+ det bliver tilsølet af fedt, af unge vædderes og bukkes blod, af vædderes nyrefedt.+ For Jehova har et slagtoffer i Bozʹra, og en stor slagtning i Eʹdoms land.+
7 Og vildokserne+ skal gå ned sammen med dem, og tyre sammen med de mægtige;+ og deres land skal gennemvædes af blod, og deres støv vil blive tilsølet af fedt.“+
8 For Jehova har en hævnens dag,+ et gengældelsens år til retssagen om Zion.+
9 Og [Eʹdoms]* regnfloder skal forvandles til beg, og dets støv til svovl; og dets land skal blive som brændende beg.+
10 Nat eller dag — den slukkes ikke; til fjerne tider vil røgen fra den stige op.+ Fra generation til generation vil det være udtørret;+ aldrig i evighed vil nogen færdes i det.+
11 Og pelikanen og hulepindsvinet skal tage det i besiddelse, og skovhornugler og ravne bosætter sig i det;+ og han skal spænde det tommes målesnor+ og det ødes stenlodder ud over det.
12 Dets fornemme — der er ingen dér som man vil kalde til kongedømmet, og alle dets fyrster vil blive til intet.+
13 Over dets tårnborge skal torne vokse op, nælder og tornet ukrudt på dets befæstede steder;+ og det skal blive et bosted for sjakaler,+ tilholdssted for strudse.*+
14 Og de tørre egnes dyr skal mødes med hylende dyr, og den bukkelignende dæmon+ vil kalde på sin fælle. Ja, dér skal natravnen* slå sig til ro og finde sig et hvilested.+
15 Dér har pilslangen lavet sin rede og lægger [æg], og den skal udruge [dem] og samle [dem] under sin skygge. Ja, dér skal glenterne+ samles, hver med sin mage.
16 Søg i Jehovas bog+ og læs: ikke én af dem mangler;+ ingen af dem savner sin mage; for det er Jehovas mund* der har givet påbudet,+ og det er hans ånd der har indsamlet dem.+
17 Og det er ham der har kastet loddet for dem, og det er hans hånd der med målesnoren har tildelt dem stedet.*+ For stedse har de det i eje; generation efter generation bor de der.
Fodnoter
^ Ordr.: „hendes“, om Bozra, hovedstaden i Edom.
^ Hebr.: līlīthʹ; sandsynligvis en natfugl.
^ „Jehovas mund“, 5 hebr. mss.; 1QIsaSy: „hans mund“; LXX og arabisk oversættelse: „Jehova“; MVg: „min mund“. Se BHK og BHS, fdnr.; se også Till. 1A.
^ Ordr.: „hende“ el. „det“, dvs. stedet, Edoms land el. byen Bozra.
