Esajas 38:1-22

38  I de dage blev Ezekiʹas syg og var ved at dø.+ Så kom profeten Esajas,+ Aʹmoz’ søn, ind til ham og sagde til ham: „Således har Jehova sagt: ’Giv [de nødvendige] påbud til din husstand,+ for du skal dø og ikke leve.’“+  Da vendte Ezekiʹas sit ansigt mod væggen+ og bad til Jehova+  og sagde: „Åh, Jehova, husk+ dog hvordan jeg har vandret+ for dit ansigt i sandfærdighed+ og med et helt hjerte;+ og hvad der var godt i dine øjne har jeg gjort.“ Derpå græd Ezekiʹas voldsomt.*+  Da kom Jehovas ord+ til Esajas, og det lød:  „Gå hen* og sig til Ezekiʹas: ’Således har Jehova, din forfader Davids+ Gud, sagt: „Jeg har hørt din bøn.+ Jeg har set dine tårer.+ Se, jeg føjer femten år til dine dage;+  og af Assyriens konges hånd udfrier jeg dig og denne by, og jeg vil forsvare denne by.+  Og fra Jehova får du dette tegn på at Jehova vil opfylde dette ord som han har talt:+  Se, jeg lader trinnenes skygge, der med solen+ er gået ned ad trinnene på Aʹkaz’ [trappe], gå ti trin tilbage.“’“+ Og solen gik da ti trin tilbage på de trin som den var gået ned ad.+  Et skrift af Ezekiʹas, Judas konge, [skrevet] da han havde været syg+ og var kommet sig efter sin sygdom:+ 10  Jeg sagde: „Midt i mine dage må jeg gå til Sheʹols porte.+Jeg er berøvet resten+ af mine år.“ 11  Jeg sagde: „Jeg får ikke Jah at se, Jah,* i de levendes land.+Jeg kommer ikke mere til at betragte menneskene* — hos indbyggerne i ophøret[s land].* 12  Min bolig* er rykket op+ og fjernet fra mig som hyrdernes* telt.Jeg har rullet mit liv sammen, som en væver [sit stof];man skærer mig af+ fra trendens tråde.*Fra dag til nat prisgiver du mig.+ 13  Jeg har beroliget mig selv* indtil morgenen.+Som en løve, sådan knuser han alle mine knogler;+fra dag til nat prisgiver du mig.+ 14  Som mursejleren, drosselen, sådan pipper jeg;+jeg kurrer [klagende] som duen.+Mine øjne har med higen set mod det høje:+’Jehova,* jeg er hårdt presset. Du må stå inde for mig.’+ 15  Hvad kan jeg fremføre, og [hvad] siger han så til mig?+Han har selv grebet ind.+Andægtigt vil jeg vandre alle mine år i min sjæls bitterhed.+ 16  ’Jehova,* derved lever man; og, som for enhver anden, deri har min ånd liv.+Og du vil gøre mig rask igen og bevare mig i live.+ 17  Se! I stedet for fred har jeg haft bitterhed, ja, bitterhed;+men du var knyttet til min sjæl* [og reddede den] fra opløsning i gravens dyb.+For du har kastet alle mine synder bag din ryg.+ 18  For Sheʹol priser dig ikke;+ døden lovsynger dig ikke.+De der går ned i gravens dyb kan ikke håbe på din sandfærdighed.+ 19  Den der lever, den der lever kan prise dig,+sådan som jeg kan i dag.+En fader kan gøre sine sønner bekendt+ med din sandfærdighed. 20  Jehova, [grib ind for] at frelse mig,+ og vi vil spille mine stykker for strenge+alle vort livs dage ved Jehovas hus.’“+ 21  Dengang sagde Esajas: „Lad dem tage en figenkage og smøre den på bylden,+ så han kan komme sig.“+ 22  Og Ezekiʹas sagde: „Hvad er tegnet på at jeg kommer til at gå op til Jehovas hus?“+

Fodnoter

Ordr.: „græd . . . med en stor gråd“.
„Gå hen“. På hebr. er verbalformen en infinitivus absolutus der er brugt som bydemåde. Se Jer 2:2, fdn. til „Gå hen“.
„Jah . . ., Jah“. Hebr.: Jah Jah; Sy: „Jehova“; T: „den Frygtindgydende, Jehova“; lat.: Doʹminum Doʹminum. Se 2Mo 15:2, fdn. til „Jah“; Sl 68:4, fdn.
El.: „det jordiske menneske“. Hebr.: ’adhamʹ.
„indbyggerne i tingenes ordning“, 8 hebr. mss.
El.: „fra kædegarnet“.
Ved en lille tekstrettelse; M: „min hyrdes“.
El.: „Min [kredsrunde] teltlejr“; el.: „Min generation“.
„Jeg har råbt om hjælp“, ved en lille korrektion af M.
Et af de 134 steder hvor de jødiske soferim ændrede JHWH til ’Adhonajʹ. Se Till. 1B.
Se v. 14, fdn.
„men du har holdt min sjæl tilbage“, ved en lille korrektion af M i overensstemmelse med LXXVg.