Esajas 4:1-6

4  Og syv kvinder skal gribe fat i én mand på den dag+ og sige: „Vi vil spise vort eget brød og klæde os i vore egne kapper, blot vi må blive kaldt med dit navn* så vor forsmædelse tages bort.“+  På den dag skal det som Jehova får til at spire*+ blive til pryd og til herlighed,+ og landets* frugt skal blive til stolthed+ og til hæder for de undslupne* af Israel.+  Og de der er tilbage* i Zion og de der er levnet* i Jerusalem vil blive omtalt som hellige for ham,+ enhver der er skrevet op til liv i Jerusalem.+  Når Jehova* har bortvasket Zions døtres ekskrementer+ og han bortskyller+ det blod+ som Jerusalem har udgydt,* fra dets midte ved ånden der dømmer og ved ånden der opbrænder,+  så vil Jehova over hvert grundfæstet sted på Zions Bjerg+ og over dets stævneplads skabe en sky om dagen, og røg, og en flammende ilds+ klare lys om natten;+ for over hele det herlige sted skal der være et dække.+  Og en hytte skal der være til skygge om dagen mod den tørre hede,+ og til et tilflugtssted og til et skjulested mod uvejret og mod regnen.+

Fodnoter

Ordr.: „blot dit navn må blive nævnt over os“.
„det som Jehova får til at spire“. El.: „Jehovas spire“. T: „Jehovas Messias (Kristus)“.
El.: „jordens“. Hebr.: ha’aʹræts.
Ordr.: „det som er undsluppet“.
Ordr.: „det der er blevet levnet“.
Ordr.: „det der er blevet tilbage“.
Et af de 134 steder hvor soferim ændrede JHWH til ’Adhonajʹ. Se Till. 1B.
Ordr.: „Jerusalems blod (blodskyld, blodige gerninger)“. På hebr. er „blod“ plur.