Esajas 42:1-25

42  Se! Min tjener,+ som jeg holder fast ved!+ Min udvalgte,+ [som] min sjæl har godkendt!+ Jeg har lagt min ånd* på ham.+ Ret vil han bringe ud til nationerne.+  Han vil ikke råbe eller løfte [sin røst], og han vil ikke lade sin stemme høre på gaden.*+  Intet siv der er knækket vil han knuse;+ og ingen svagtlysende væge af hør vil han slukke. I trofasthed vil han bringe ret* ud.+  Han vil ikke blive svag og ikke blive knækket* før han får indført ret på jorden;+ og på hans lov vil øerne* vente.*+  Således har den [sande] Gud, Jehova, sagt, himmelens Skaber+ og den Mægtige der udspænder* den;+ Han der udbreder jorden+ og dens afgrøde,+ Han der giver folket på den ånde,*+ og ånd til dem der vandrer på den:+  „Jeg, Jehova, har kaldet dig i retfærdighed,+ og jeg griber din hånd.+ Og jeg vil værne dig og gøre dig til en pagt for folket,+ et lys for nationerne,+  for at [du kan] åbne de blinde øjne,+ føre fangen ud af fangekælderen,+ ud af arresthuset dem der sidder i mørke.+  Jeg er Jehova. Det er mit navn;+ og jeg giver ikke min herlighed til nogen anden,+ og ikke min pris+ til billedstøtter.+  De første ting — se de er indtruffet,+ og nu forkynder jeg nye ting. Før de spirer frem, lader jeg jer høre [om dem].“+ 10  Syng for Jehova en ny sang,+ hans lovsang fra jordens ende,+ I som går ned til havet+ og til det som fylder det, I øer og I som bor på dem.+ 11  Lad ørkenen+ og dens byer løfte [deres røst], de bebyggelser Keʹdar bebor.+ Lad indbyggerne på klippebjerget+ råbe af glæde. Lad dem råbe højt fra bjergenes top. 12  Lad dem tilskrive Jehova herlighed,+ og lad dem forkynde hans pris på øerne.+ 13  Jehova drager ud som en vældig kriger.+ Som en stridsmand* vil han vække [sin] nidkærhed.+ Han vil udstøde sejrsråb, ja han vil udstøde krigsråb;+ han vil vise sig stærkere end sine fjender.+ 14  „Jeg har tiet i lang tid.+ Jeg forblev tavs.+ Jeg beherskede mig.+ Nu stønner jeg som en kvinde der føder, gisper og snapper samtidig efter vejret.+ 15  Jeg vil afsvide bjerge og høje,+ og alle deres planter vil jeg udtørre. Og jeg vil forvandle floder til øer, og rørbevoksede damme vil jeg udtørre.+ 16  Og jeg vil lade de blinde vandre på en vej de ikke har kendt;+ en sti de ikke har kendt, lader jeg dem betræde.+ Jeg forvandler mørket foran dem til lys,+ og det knudrede terræn til fladt land.+ Dette er hvad jeg vil gøre for dem, og jeg vil ikke forlade dem.“+ 17  De skal trække sig tilbage, de vil blive dybt beskæmmede, de som sætter deres lid til billedstøtten,+ de som siger til støbte billeder:* „I er vore guder.“*+ 18  Hør, I døve; og løft blikket, I blinde, og se.+ 19  Hvem er blind, om ikke min tjener, og hvem er døv som mit sendebud, som jeg sender? Hvem er blind som den der belønnes,* eller blind som Jehovas tjener?+ 20  Der var mange ting at se, men du gav ikke agt.+ Der var noget at åbne ørerne for, men du* hørte ikke efter.+ 21  Jehova har for sin retfærdigheds+ skyld fundet behag i at fremhæve lovens+ storhed og majestæt. 22  Men det er et folk man har røvet fra og plyndret,+ alle er de fanget i fangehuller og holdt skjult i arresthuse.+ De er blevet til rov, og der er ingen befrier,+ til plyndring, og ingen siger: „Giv tilbage!“ 23  Hvem iblandt jer vil lytte til dette? Hvem vil give agt og høre efter i fremtiden?+ 24  Hvem har overgivet Jakob til plyndring, og Israel til røvere? Er det ikke Jehova, ham som vi har syndet imod, og på hvis veje de ikke ville vandre og hvis lov de ikke hørte efter?+ 25  Derfor blev Han ved med at udøse forbitrelse, ja sin vrede, og krigens voldsomhed over ham.+ Og den blev ved med at fortære ham rundt om,+ men han tog ikke ved lære;+ og den blev ved med at flamme op imod ham, men han tog det ikke til hjerte.+

Fodnoter

„min ånd“. Hebr.: ruchīʹ.
El.: „udenfor“.
El.: „dom“. Hebr.: misjpatʹ; lat.: iudiʹcium.
„Han vil . . . blive knækket“. Hebr.: jarutsʹ, i overensstemmelse med ratsuts („knækket“) i v. 3a.
El.: „kystlandene“.
„og på hans navn vil nationer[ne] håbe“, LXX. Se Mt 12:21.
„ånde“. Hebr.: nesjamahʹ, samme ord som i 1Mo 2:7.
„den Mægtige der udspænder“, på hebr. pluralis, åbenbart majestætsflertal.
Ordr.: „en krigenes mand“.
„vore guder“. Hebr.: ’ælohēʹnu.
„støbte billeder“, LXXSy; M: „et støbt billede“.
El.: „den der er i en fredspagt“.
„du“, Vg og omkring 60 hebr. mss.; TLXXSy: „I“; M: „han“.