Esajas 44:1-28
44 Men nu, hør efter, Jakob, min tjener,+ og Israel, som jeg har udvalgt.+
2 Således har Jehova sagt, han som frembragte dig+ og dannede dig,+ som fortsat hjalp dig helt fra [moders] liv:*+ ’Vær ikke bange,+ min tjener Jakob, og Jeʹsjurun,*+ som jeg har udvalgt.
3 For jeg vil udgyde vand over den tørstige,+ og strømmende vand over det tørre land.+ Jeg vil udgyde min ånd over dit afkom,*+ og min velsignelse over dine efterkommere.
4 Og de skal spire frem som [planter] imellem det grønne græs,+ som popler+ ved vandgrøfterne.
5 En her vil sige: „Jeg tilhører Jehova.“+ Og en dér vil kalde [sig] med Jakobs navn,+ og en her vil skrive på sin hånd: „Tilhører Jehova.“* Og han vil tage navnet Israel som tilnavn.’+
6 Således har Jehova sagt, Israels Konge+ og dets Genløser,+ Hærstyrkers Jehova: ’Jeg er den første og jeg er den sidste,+ og ud over mig er der ingen Gud.*+
7 Og hvem er som jeg?+ Lad ham råbe det ud* og fortælle det og fremstille det for mig.+ Fra jeg grundlagde det ældgamle folk+ — lad dem dog fortælle både om de ting der kommer og om de ting der er ved at indtræffe.
8 Vær ikke rædselsslagne, og bliv ikke lamslåede.+ Har jeg ikke lige siden ladet hver enkelt af jer høre derom og forkyndt [det]?+ Og I er mine vidner.+ Er der vel nogen Gud* foruden mig?+ Nej, der er ingen Klippe.*+ Jeg ved ikke af nogen.’“
9 De som tildanner en billedstøtte er alle tomhed,+ og deres højt skattede [guder]* vil intet gavne;+ og som deres vidner* ser de intet og ved de intet,+ at de må blive til skamme.+
10 Hvem har tildannet en gud* eller støbt en billedstøtte?+ Til ingen som helst gavn har det været.+
11 Se! Alle hans partnere vil blive til skamme,+ og kunsthåndværkerne hører til blandt mennesker.* De samler sig alle.+ De står stille. De bliver rædselsslagne. De vil på én gang blive til skamme.+
12 Den der arbejder i jern med [sit] værktøj forarbejder [gudebilledet] i kullene; og med hamre tildanner han det, ja han forarbejder det med sin kraftfulde arm.+ Men bliver han sulten, da er han uden kraft. Drikker han ikke vand, da bliver han træt.
13 Den der arbejder i træ udspænder målesnoren; han opmærker det med rødt kridt; han tilvirker det med en træskraber; og med en passer opmærker han det, og efterhånden tilvirker han det efter en mands* skikkelse,+ efter menneskelig* skønhed, til at bo i et hus.+
14 [En er gået hen] for at fælde cedre; og han tager et træ af en anden art, ja et vældigt træ, og til sit formål lader han det vokse sig stærkt blandt skovens træer.+ Han har plantet et laurbærtræ, og skylregnen gør at det bliver stort.
15 Og det er til brændsel for mennesket,* så han tager noget af det for at varme sig. Ja, han tænder en ild og bager brød. Han forarbejder også en gud* som han kan bøje sig for.+ Han har lavet det til en billedstøtte,+ og han kaster sig ned for den.
16 Halvdelen af det har han brændt i ilden. Med halvdelen af det steger han en steg; han spiser kødet og bliver mæt. Han varmer sig også og siger: „Ah! Jeg varmer mig. Jeg ser ildskæret.“
17 Men resten af det har han lavet til en gud, til sin billedstøtte. Han kaster sig ned for den og bøjer sig og beder til den og siger: „Udfri mig, for du er min gud.“+
18 De ved det ikke,+ og de forstår det ikke,+ for deres øjne er klinet til så de ikke kan se,+ deres hjerte, så de ikke kan indse.+
19 Og ingen overvejer det i hjertet+ eller har viden eller forstand+ til at sige: „Halvdelen af det har jeg brændt i ilden, og over dets kul har jeg også bagt brød; jeg steger kød og spiser. Og resten af det skulle jeg lave til en vederstyggelighed?+ Skulle jeg kaste mig ned for et stykke tørt træ?“
20 Han ernærer sig ved aske.+ Hans hjerte, som er blevet ført bag lyset, har vildledt ham.+ Og han udfrier ikke sin sjæl, og siger heller ikke: „Er der ikke en løgn i min højre hånd?“+
21 „Husk disse ting, Jakob,+ ja, Israel, for du er min tjener.+ Jeg har dannet dig.+ Du er en tjener der tilhører mig. Israel, du vil ikke blive glemt af mig.+
22 Jeg vil udslette dine overtrædelser+ som med en sky,* og dine synder som en skymasse. Vend om til mig,+ for jeg vil genløse dig.+
23 Råb af glæde, du himmel,+ for Jehova har grebet ind!+ Råb triumferende,+ I jordens dybder!*+ Bryd ud i glædesråb, I bjerge,+ du skov og alle I træer i den! For Jehova har genløst Jakob, og på Israel viser han sin hæder.“+
24 Således har Jehova sagt, din Genløser,+ og den der dannede dig fra [moders] liv:* „Jeg, Jehova, gør alt, udspænder i egen person himmelen,+ udbreder jorden.+ Hvem var hos mig?
25 [Jeg] er den der forpurrer tegnene fra dem der fører tom tale,* og den der får spåmændene til at handle forrykt;+ den der driver vismændene tilbage og gør deres kundskab til tåbelighed;+
26 den der lader sin tjeners ord gå i opfyldelse og fuldbyrder sine sendebuds råd;+ den der siger om Jerusalem: ’Det vil blive beboet,’+ og om Judas byer: ’De vil blive genopbygget,+ og dets øde steder vil jeg genrejse;’+
27 den som siger til dybet: ’Fordamp! Ja, dine floder udtørrer jeg;’+
28 den der siger om Kyʹros:*+ ’Han er min hyrde, og alt hvad jeg har lyst til, vil han fuldbyrde;’+ også [det jeg] sagde* om Jerusalem: ’Det vil blive genopbygget,’* og om templet: ’Du vil få din grundvold lagt.’“+
Fodnoter
^ Ordr.: „mave“, „bug“. Hebr.: bæʹtæn.
^ „Jesjurun“ (betyder „den retskafne“, et hædersnavn for Israel), M; Vg: „du, den mest retskafne“; LXX: „elskede Israel“; TSy: „Israel“.
^ El.: „din sæd“.
^ El.: „på sin hånd: ’Jehovas’“.
^ „Gud“. Hebr.: ’Ælohīmʹ.
^ „Lad ham rejse sig, lad ham råbe det ud“, LXX.
^ „Gud“. Hebr.: ’Ælōʹah.
^ „Klippe“. Hebr.: Tsur; TSy: „Stærk“.
^ El.: „deres yndlinge“.
^ „og som deres vidner“. Hebr.: we‛edhēhæmʹ. Det følgende ord (hemʹmah, „de [er]“) er af soferim markeret med ekstraordinære punkter for at vise at det bør slettes da det er en dittografi (dobbeltskrivning) af pronominalsuffikset (hæm, „deres“) i det foregående ord. Pronominet for „de“ mangler også i Sy. Sætningen bør derfor lyde: „og som deres vidner ser de [de højt skattede guder; billedstøtterne] intet og ved de intet, at de [de som har tildannet en billedstøtte] må blive til skamme“. Ser man bort fra de ekstraordinære punkter, ville sætningen lyde: „og de [hebr.: hemʹmah] er deres vidner som intet ser og intet ved, at de må blive til skamme“. Se Till. 2A.
^ „en gud“. Hebr.: ’el.
^ El.: „blandt jordiske mennesker“. Hebr.: me’adhamʹ.
^ „en mands“. Hebr.: ’īsj.
^ El.: „et jordisk menneskes“. Hebr.: ’adhamʹ.
^ El.: „for et jordisk menneske“. Hebr.: le’adhamʹ.
^ „en gud“. Hebr.: ’el.
^ El.: „Jeg vil feje dine overtrædelser bort som en sky“.
^ Ordr.: „den tomme tales tegn“; „tom tale“ er personificeret.
^ „om Kyros“, M(hebr.: leKhōʹræsj)TLXXVg.
^ „også [det jeg] sagde“. Ordr.: „og sigende“, M(Sy); LXX: „den som siger“; Vg: „jeg som siger“.
^ „til Jerusalem: ’Du vil blive genopbygget’“, TLXXVg.
