Esajas 45:1-25
45 Således har Jehova sagt til sin salvede,*+ til Kyʹros,* hvis højre hånd jeg har grebet+ for at kue nationer+ foran ham så jeg kan løse bæltet om kongers hofte, for at åbne de tofløjede døre foran ham så end ikke portene lukkes:
2 „Selv går jeg foran dig,+ og højdedragene jævner jeg.+ Kobberdørene knuser jeg, og jernslåerne hugger jeg af.+
3 Og jeg giver dig dermed mørkets værdier+ og skjulestedernes gemte skatte, for at du kan vide at jeg er Jehova, den der kalder [dig] ved navn,+ Israels Gud.*
4 For min tjener Jakobs og for min udvalgtes,+ Israels, skyld kalder jeg dig ved dit navn; jeg giver dig et æresnavn, skønt du ikke kender mig.+
5 Jeg er Jehova, og der er ingen anden.+ Bortset fra mig er der ingen Gud.+ Jeg vil spænde bæltet fast om dig, skønt du ikke kender mig,
6 for at man kan vide fra solens opgang og fra dens nedgang at der ingen er ud over mig.+ Jeg er Jehova, og der er ingen anden.+
7 [Jeg som] dannede lyset+ og skabte mørket,+ frembragte fred+ og skabte ulykke,+ jeg, Jehova, gør alle disse ting.+
8 Du himmel, lad det dryppe ovenfra,+ og lad det strømme fra skydækket med retfærdighed.+ Lad jorden åbne sig, og lad dens frugt blive frelse, og lad den samtidig få retfærdighed til at spire frem.+ Jeg, Jehova, har skabt det.“*+
9 Ve ham der kives med den som dannede ham,+ som et potteskår med jordens andre potteskår. Skulle leret+ sige til den der tildanner det: „Hvad laver du?“ Og dit værk [sige]: „Han har ingen hænder“?
10 Ve den der siger til [sin] fader: „Hvad bliver du fader til?“ Og til kvinden:* „Hvad føder du?“+
11 Således har Jehova sagt, Israels Hellige+ og den som dannede det:+ „Spørg mig om de kommende ting+ vedrørende mine sønner;+ og vedrørende mine hænders virke+ kan I give mig påbud.
12 Det var mig der frembragte jorden+ og skabte mennesket* på den.+ Jeg har med mine hænder udspændt himmelen,+ og hele dens hær har jeg givet påbud.“+
13 „Det var mig som vakte ham i retfærdighed,+ og alle hans veje vil jeg jævne.+ Det er ham som skal bygge min by+ og give mine landflygtige fri,*+ ikke for betaling+ og ikke for bestikkelse,“ har Hærstyrkers Jehova sagt.
14 Således har Jehova sagt: „Ægyptens ubetalte arbejdere+ og Ætiopiens* købmænd og sebæerne,+ høje mænd,*+ vil komme over til dig,* og de vil blive dine.+ Bag dig vil de vandre; i fodjern+ vil de komme over, og for dig vil de bøje sig.+ Til dig vil de bede [og sige]: ’Virkelig, hos dig er Gud,*+ og der er ingen anden; der er ingen [anden] Gud.’“*+
15 I sandhed, du er en Gud som holder sig skjult,+ Israels Gud, en Frelser.+
16 De vil afgjort blive til skamme og endog blive ydmyget, alle sammen. I forening må de ydmygede+ vandre, de der fremstiller [afguds]billeder.
17 Israel, derimod, frelses ved Jehova+ med en varig+ frelse. I vil ikke blive til skamme,+ og I vil ikke blive ydmyget,+ aldrig i al evighed.
18 For således har Jehova, der har skabt himmelen,+ sagt, Han, den [sande] Gud,+ der har dannet jorden og frembragt den,+ Han som grundfæstede den,+ som ikke skabte den forgæves, men dannede den til at bebos:+ „Jeg er Jehova, og der er ingen anden.+
19 Jeg talte ikke i det skjulte,+ på et af jordens mørke steder; jeg sagde heller ikke til Jakobs afkom:* ’I skal søge mig forgæves.’+ Jeg er Jehova, som siger hvad der er retfærdigt, som fortæller hvad der er retskaffent.+
20 Saml jer og kom.+ Nærm jer i forening, I undslupne fra nationerne.+ De har ingen kundskab, de der bærer deres træbilledstøtte,* eller de der beder til en gud som ikke kan frelse.*+
21 Afgiv beretning og fremlæg jeres sag.+ Ja, lad dem rådslå sammen. Hvem har ladet dette høre fra gammel tid?+ [Hvem] har fortalt det fra netop den tid?+ Er det ikke mig, Jehova? Foruden mig er der ingen anden Gud,*+ en retfærdig Gud* og en Frelser;+ der er ingen bortset fra mig.+
22 Vend jer til mig og bliv frelst,+ alle I [ved] jordens ender; for jeg er Gud, og der er ingen anden.+
23 Ved mig selv har jeg svoret+ — af min egen mund, i retfærdighed, er ordet udgået,+ så det ikke vender tilbage+ — at for mig vil hvert knæ bøje sig,+ [til mig] vil hver tunge aflægge edsløfte*+
24 og sige: ’Ja, ved Jehova er der retfærdighed og styrke.+ Til ham skal de komme — og blive til skamme, alle som bliver optændt af vrede imod ham.+
25 Ved Jehova vil hele Israels afkom+ få ret+ og rose sig.’“+
Fodnoter
^ „til sin salvede“. Hebr.: limsjīchōʹ; gr.: . . . christōiʹ . . .; syr.: lamsjichē; lat.: chriʹsto . . .
^ „til Kyros“, M(hebr.: leKhōʹræsj)TLXXVg.
^ „Gud“. Hebr.: ’Ælohēʹ.
^ El.: „ham“, på hebr. mask.
^ El.: „hustruen“.
^ „og . . . mennesket“. Hebr.: we’adhamʹ.
^ El.: „han vil sende . . . bort“. Hebr.: jesjalleʹach.
^ „Ætiopiens“, Vg; LXX: „ætiopiernes“; MTSy: „Kusj’“.
^ Ordr.: „mænd af mål“.
^ „dig“, på hebr. fem., om et land el. en by.
^ El.: „i samhørighed med dig er Gud“. Ordr.: „i dig [er] Gud“. Hebr.: bakh ’El.
^ „ingen [anden] Gud“. Hebr.: ’æʹfæs ’Ælohīmʹ.
^ El.: „sæd“.
^ Ordr.: „deres billedstøttes træ“. Hebr.: ‛ets pislamʹ.
^ „en gud som ikke kan frelse“. Hebr.: ’el lo’ jōsjīʹa‛; gr.: theousʹ . . .; lat.: deʹum . . .
^ „Gud“. Hebr.: ’Ælohīmʹ.
^ „en retfærdig Gud“. Hebr.: ’El-tsaddīqʹ; lat.: Deʹus iuʹstus.
