Esajas 46:1-13

46  Bel+ har bøjet sig,+ Neʹbo luder; deres gudebilleder+ er blevet de vilde dyrs og husdyrenes, ting de løfter, som må bæres, en byrde for de trætte [dyr].  De skal lude; de skal bøje sig i forening; de kan ikke bringe byrden i sikkerhed,+ og deres sjæl må gå i fangenskab.+  „Hør på mig, Jakobs hus, og alle I der er tilbage* af Israels hus,+ I som er blevet båret [af mig] fra [moders] liv, I som er blevet løftet fra [I kom af] moders skød.+  Til [jeres] alderdom er jeg den samme;+ og til hårene gråner er det mig der bærer byrden.+ Jeg vil gribe ind,+ så det er mig der løfter og mig der bærer byrden og bringer [den] i sikkerhed.+  Hvem vil I sammenligne mig med+ eller gøre til [min] ligemand eller sidestille mig med, så vi kan blive hinanden lig?+  Der er nogle som øser guld ud af pungen, og som med vægtarmen udvejer sølv. De lejer en smed, og han laver det til en gud.*+ De kaster sig ned, ja, de bøjer sig.+  De løfter den på skulderen,+ de bærer den og de stiller den på dens plads, og den bliver stående, den flytter sig ikke fra sit sted.+ Selv om man råber til den, svarer den ikke; den frelser ingen fra hans kval.+  Husk dette, så I kan samle mod.* Tag det til hjerte,+ I overtrædere.+  Husk de første ting fra fjerne tider,+ at jeg er Guddommen*+ og at der ingen anden Gud* er,+ og at ingen er som jeg,+ 10  der fra begyndelsen fortæller om enden,+ og fra gammel tid om de ting der ikke er gjort,+ der siger: ’Min beslutning står fast,+ og alt hvad jeg har lyst til gør jeg’;+ 11  jeg der fra solopgangen hidkalder rovfuglen,+ fra et fjernt land den mand der skal fuldbyrde min* beslutning.*+ Ja, jeg har sagt [det]; jeg vil også lade det indtræffe.+ Jeg har udformet [det]; jeg vil også gennemføre det.+ 12  Hør på mig, I dristige af hjertet,+ I som er langt borte fra retfærdighed.+ 13  Jeg har ladet min retfærdighed komme nær.+ Den er ikke langt borte,+ og min frelse vil ikke tøve.+ Og jeg vil afgjort give frelse på Zion, min hæder til Israel.“+

Fodnoter

El.: „og hele resten“.
Ordr.: „og han laver det en gud“. Hebr.: weja‛aseʹhu ’el.
El.: „fatte mod“, KB3, s. 96.
El.: „Gud“. Hebr.: ’El; gr.: ho theosʹ.
„Gud“. Hebr.: ’Ælohīmʹ.
Ordr. (under hensyntagen til Mmargen): „min beslutnings mand (hebr.: ’īsj)“.
„min“, Mmargen i overensstemmelse med LXX; 1QIsaM: „hans“.