Esajas 47:1-15
47 Stig ned og sæt dig i støvet,+ du jomfru, Babylons* datter.+ Sæt dig på jorden hvor der ingen trone er,+ du kaldæernes datter.+ For du kommer ikke igen til at opleve at man kalder dig forfinet og forvænt.+
2 Tag en håndkværn+ og mal mel. Fjern dit slør.+ Affør dig det lange skørt.+ Blot benet.+ Vad over floderne.
3 Din nøgenhed bør blottes.+ Også din forsmædelse bør ses.+ Jeg tager hævn,+ og jeg kommer ikke noget menneske* i møde.
4 „Der er En som genløser os.+ Hærstyrkers Jehova er hans navn,+ Israels Hellige.“+
5 Sid i tavshed+ og gå ind i mørket,+ du kaldæernes datter;+ for du kommer ikke igen til at opleve at man kalder dig Rigernes Herskerinde.+
6 Jeg harmedes på mit folk.+ Jeg vanhelligede min arvelod+ og gav dem så i din hånd.+ Du viste dem ingen barmhjertighed.+ På den gamle mand gjorde du dit åg meget tungt.+
7 Og du blev ved med at sige: „For stedse er jeg Herskerinde,+ ja, for evigt.“ Du tog ikke disse ting til hjerte; du havde ikke enden på sagen i tanke.+
8 Og nu, hør dette, du vellystige, som sidder trygt,+ som siger i dit hjerte: „Jeg og ingen anden!+ Jeg kommer ikke til at sidde som enke, og jeg kommer ikke til at kende til barnløshed.“+
9 Men til dig vil disse to ting komme på et øjeblik, på én og samme dag:+ barnløshed og enkestand. I fuldt mål skal de komme over dig,+ på grund af dine mange trolddomskunster, på grund af dine besværgelsers store kraft.+
10 Og du stolede fortsat på din ondskab.+ Du sagde: „Der er ingen som ser mig.“+ Din visdom og din kundskab+ — det er den der har ført dig på afveje; og du bliver ved med at sige i dit hjerte: „Jeg og ingen anden!“
11 Men over dig skal ulykken komme; du vil ikke kende noget tryllemiddel imod den. Og over dig falder modgangen;+ du vil ikke kunne afværge den. Og over dig kommer der pludselig+ en ødelæggelse som du ikke kender.
12 Bliv dog stående med dine besværgelser og med dine mange trolddomskunster,+ dem du har slidt med fra din ungdom, så du måske kan få gavn af [dem], så du måske kan slå folk med ærefrygt.
13 Du har anstrengt dig med dine mange rådgivere.* Lad dem dog træde frem og frelse dig, himmeltilbederne,* stjernekiggerne,*+ som ved nymånerne gør de ting kendt der vil komme over dig.*
14 Se! De er blevet som halmstrå.+ En ild skal brænde dem op.+ De vil ikke kunne udfri deres sjæl+ fra flammens magt.*+ Der vil ikke være* nogen trækulsglød som man kan varme sig ved, ikke et ildskær at sætte sig foran.
15 Således skal de blive for dig, dem du fra din ungdom har slidt sammen med som dine heksemestre.*+ De skal tumle bort, hver til sin egn. Der vil ikke være nogen til at frelse dig.+
Fodnoter
^ „Babylons“, LXXVg; MTSy: „Babels“.
^ El.: „jordisk menneske“. Hebr.: ’adhamʹ.
^ I overensstemmelse med LXXVg; M: „(gør kendt) af de ting der vil komme over dig“, sandsynligvis ved en dittografi (dobbeltskrivning) af bogstaver.
^ El.: „astrologerne“.
^ „-tilbederne“. Som regel gengivet „inddelerne“, „de som inddeler“. Se VT, bd. VII, 1957, s. 183, 184.
^ Ordr.: „råd“, plur., personificeret.
^ Ordr.: „hånd“.
^ El.: „Det vil ikke være“.
^ Ved en korrektion af det første bogstav; M: „købmænd“, „handelspartnere“.
