Esajas 48:1-22
48 Hør dette, Jakobs hus, I som kalder jer med navnet Israel+ og er udgået af Judas vande,*+ I som sværger ved Jehovas navn+ og nævner Israels Gud,*+ [men] ikke i sandhed* og ikke i retfærdighed.+
2 For de kalder sig [indbyggere] fra den hellige by,+ og til Israels Gud støtter de sig,+ Hærstyrkers Jehova er hans navn.+
3 „De første ting har jeg forkyndt for længe siden, og af min mund udgik [ordene], og jeg lod dem fortsat høres.+ Pludselig greb jeg ind, så tingene indtraf.+
4 Da jeg ved at du er hård+ og at din nakke er som en sene af jern+ og din pande er kobber,+
5 er jeg siden da blevet ved med at underrette dig. Før det indtraf, lod jeg dig høre om [det],+ for at du ikke skulle sige: ’Det er mit gudebillede der har gjort dette, og det er mit udskårne billede og mit støbte billede der har påbudt det.’+
6 Du har hørt [det].+ Se det hele.+ Og I, vil I ikke fortælle [det]?+ Jeg har ladet dig høre nye ting fra tiden nu, endog ting der er blevet holdt tilbage* og som du ikke har kendt.+
7 Nu blev de skabt, og ikke tidligere, og før i dag har du ikke hørt dem, for at du ikke skulle sige: ’Se! Jeg kendte dem allerede.’+
8 Du har hverken hørt+ eller vidst [det], og dit øre har heller ikke tidligere været åbent. For jeg ved jo at du ufravigeligt er blevet ved med at handle forræderisk,+ og at du er blevet kaldt ’overtræder fra [moders] liv’.*+
9 For mit navns skyld vil jeg bremse min vrede,+ og for min æres skyld vil jeg betvinge mig over for dig, så du ikke udryddes.+
10 Se! Jeg har lutret dig, men ikke som sølv.+ Jeg har udvalgt dig i elendighedens smelteovn.+
11 For min egen skyld, for min egen skyld vil jeg gribe ind,+ for hvordan skulle man kunne lade sig vanhellige?+ Nej, til ingen anden giver jeg min herlighed.+
12 Hør på mig, Jakob, og Israel, min kaldede. Jeg er den samme.+ Jeg er den første.+ Jeg er også den sidste.+
13 Ja, det var min hånd der grundlagde jorden+ og min højre der udstrakte himmelen.+ Jeg kalder på dem, og sammen træder de frem.+
14 Saml jer alle og hør efter.+ Hvem iblandt dem* har fortalt disse ting? Jehova elsker ham.+ Han vil gøre mod Babylon hvad han har lyst til,+ og hans arm vil være imod kaldæerne.+
15 Jeg — jeg har talt. Ja, jeg har tilkaldt ham.+ Jeg har bragt ham, og hans færd vil lykkes for ham.+
16 Kom hen til mig. Hør dette. Lige fra begyndelsen har jeg ikke talt i det skjulte.+ Fra den tid det skete, har jeg været der.“
Og nu har den suveræne Herre Jehova selv sendt mig, tillige med* sin ånd.+
17 Således har Jehova sagt, din Genløser,+ Israels Hellige:+ „Jeg, Jehova, er din Gud, den som lærer dig hvad der gavner,+ den som fører dig ad den vej du skal gå.+
18 Hvis blot du gav agt på mine bud!+ Da ville din fred blive som floden,+ og din retfærdighed som havets bølger.+
19 Da ville dit afkom blive som sandet, og efterkommerne fra dit indre som dets korn.+ Hans navn* ville ikke blive udryddet eller tilintetgjort for mit ansigt.“+
20 Gå ud af Babylon!+ Flygt fra kaldæerne.+ Forkynd med høje glædesråb, lad dette blive hørt.+ Lad det komme ud til jordens ende.+ Sig: „Jehova har genløst sin tjener Jakob.+
21 Og de tørstede+ ikke da han lod dem vandre gennem øde steder.+ Han fik vand fra klippen til at flyde til dem, idet han kløvede klippen så vand strømmede ud.“+
22 „Der er ingen fred,“ har Jehova sagt, „for de ugudelige.“+
Fodnoter
^ „indre“, ved en korrektion af M; ca. 40 hebr. mss.: „dage“.
^ „og . . . Gud“. Hebr.: uvE’lohēʹ.
^ El.: „trofasthed“, „sandfærdighed“.
^ El.: „holdt i forvaring“.
^ „dem“, 1QIsaMTLXXVg; Sy og ca. 40 hebr. mss.: „jer“.
^ „tillige med“. El.: „ja“. Ordr.: „og“.
^ „Hans navn“, 1QIsaMTSyVg; LXX: „Dit navn“.
