Esajas 5:1-30
5 Lad mig dog synge for min elskede, min elskedes sang om hans vingård.+ Der var en vingård som min elskede havde på en frugtbar bjergskråning.*
2 Og han gav sig til at grave den og rydde den for sten og plante den til med en udsøgt rød vin og at bygge et tårn i dens midte.+ Og der var også en vinperse som han havde udhugget i den.+ Og han håbede stadig på at den ville bære druer,+ men efterhånden bar den vilde druer.*+
3 „Og nu, I Jerusalems indbyggere* og I Judas mænd,* døm dog mellem mig og min vingård.+
4 Hvad mere er der at gøre ved min vingård som jeg ikke allerede har gjort i den?+ Hvordan kan det være — jeg håbede på at den ville bære druer, men efterhånden bar den vilde druer?
5 Og nu, lad mig dog gøre jer bekendt med hvad jeg gør ved min vingård: Fjerner dens hæk,+ så den vil være til at brænde af.+ Nedbryder dens stenmur, så den vil blive til et sted der trædes ned.+
6 Og jeg vil lade den ligge øde.+ Den vil ikke blive beskåret og ikke blive luget.+ Men den skal gro til med tornebuske og ukrudt;+ og skyerne giver jeg påbud om ikke at lade nogen regn falde på den.+
7 For Hærstyrkers Jehovas vingård+ er Israels hus, og Judas mænd er den plantning han holdt af.+ Og han håbede stadig på ret,+ men se! retsbrud;* på retfærd, men hør! nødskrig.“+
8 Ve dem der føjer hus til hus,+ dem der lægger mark til mark, indtil det er slut med pladsen+ og I er kommet til at bo helt for jer selv i landet!
9 I mine ører [har] Hærstyrkers Jehova [svoret at] mange huse vil blive til noget man forfærdes over: store og gode, men uden beboere.+
10 For en hel vingård på ti tønder land*+ giver kun én bat,*+ og en hel homer* sædekorn giver kun en efa.*+
11 Ve dem der står tidligt op om morgenen for at løbe efter stærke drikke,+ dem som sidder sent i aftenmørket mens vinen får dem til at blusse!+
12 Og der skal jo være lyre og harpe, tamburin og fløjte, og vin til deres fester;+ men Jehovas virke betragter de ikke, og hans hænders værk ser de ikke.+
13 Derfor skal mit folk gå i landflygtighed, af mangel på kundskab;+ og dets herlige bliver hungerens mænd,*+ og dets folkemængde bliver udtørret af tørst.+
14 Derfor har Sheʹol* gjort sin sjæl* rummelig og spilet sit gab umådeligt op;+ og hendes* prægtige, samt hendes folkemængde og hendes larm og den jublende, skal gå ned i det.+
15 Og mennesket vil bøje sig, og manden vil synke dybt, og selv de højtståendes øjne sænkes.+
16 Og Hærstyrkers Jehova skal ophøjes ved ret,+ og den [sande] Gud,* den Hellige,+ skal helliges ved retfærdighed.+
17 Og vædderlammene skal græsse som på deres egen græsgang; og fedekvægets øde steder vil fastboende udlændinge* fortære.+
18 Ve dem der slæber misgerning efter sig med usandheds tove og ligesom med vognreb [slæber] på synd;+
19 dem der siger: „Lad hans værk skynde sig; lad det komme hurtigt,* for at vi kan få [det] at se; og lad det som Israels Hellige har besluttet, nærme sig og komme, så vi kan lære [det] at kende!“+
20 Ve dem der kalder ondt for godt og godt for ondt,+ som gør mørke til lys og lys til mørke, som gør bittert til sødt og sødt til bittert!+
21 Ve dem der er vise i egne øjne og forstandige i egen indbildning!+
22 Ve dem der er vældige krigere — til at drikke vin — og dem der er dygtige mænd — til at blande stærke drikke;+
23 dem som kender den ugudelige retfærdig mod bestikkelse,+ og som tager den retfærdiges* retfærdighed* fra ham!+
24 Derfor, som en ildtunge fortærer halmstrået+ og det tørre græs synker sammen i flammerne, sådan skal deres rod blive som en muggen lugt,+ og deres blomst skal stige op som fint støv, for de har vraget Hærstyrkers Jehovas lov,+ og Israels Helliges ord har de behandlet respektløst.+
25 Af den grund er Jehovas vrede blusset op imod hans folk, og han rækker sin hånd ud imod det og slår det.+ Og bjergene skal bæve,+ og deres lig skal blive som affaldet midt på gaderne.+
Trods alt dette har hans vrede ikke vendt sig, og hans hånd er stadig rakt ud.
26 Og han har rejst et signal for en stor nation* langt borte,+ og han har fløjtet efter den fra jordens ende;+ og se, i hast, raskt kommer den.+
27 Ingen er træt og ingen snubler iblandt dem.* Ingen døser og ingen sover. Og bæltet om deres lænder skal ikke løses, og remmene på deres sandaler skal ikke rives itu;
28 for deres pile er hvæssede og alle deres buer er spændte.+ Deres hestes hove regnes for flint,+ og deres vognhjul for en uvejrsvind.+
29 Deres brølen er som en løves, ja de brøler som unge løver med manke.+ Og de knurrer og griber byttet og bringer [det] i sikkerhed, og der vil ikke være nogen befrier.+
30 Og på den dag vil de knurre over det som med havets knurren.+ Og man skal betragte landet, og se! der er knugende mørke;+ og selv lyset er formørket af regndråberne der falder på det.
Fodnoter
^ Ordr.: „på et horn, en søn af olie“.
^ „vilde druer“. El.: „stinkende (rådne) bær“.
^ Ordr.: „[du] Jerusalems indbygger“, sing., men brugt kollektivt.
^ „og . . . mænd“. Hebr.: we’īsjʹ, sing., brugt kollektivt.
^ El.: „se! afvigelse“, el.: „se! [blods]udgydelse“.
^ Ca. 22 l.
^ Ca. 220 l.
^ Ca. 22 l. Se Till. 8A.
^ Ordr.: „på ti spand“, dvs. som ti spand okser kan pløje på en dag.
^ „hungerens døde“, „dem som er døde af sult“, TSy og 2 hebr. mss.
^ „sin sjæl“. Hebr.: nafsjahʹ; gr.: tēn psychēnʹ autouʹ; lat.: aʹnimam suʹam. Se Till. 4A.
^ „Sheol“, M(hebr.: sje’ōlʹ)T; gr.: ho haiʹdēs; syr.: sjiul; lat.: inferʹnus. Se Till. 4B.
^ „og den [sande] Gud“. Hebr.: weha’Elʹ. Se Till. 1G.
^ „fastboende udlændinge“. El.: „midlertidige indbyggere“. Hebr.: garīmʹ (af ger).
^ „siger: ’Lad Jehova hurtigt fremskynde sine værker’“, Sy.
^ El.: „uskyld“.
^ „den retfærdiges“, LXXSyVg og nogle få hebr. mss.; 1QIsaM: „de retfærdiges“.
^ „for en stor nation“. Hebr.: laggōjimʹ, plur. til at betegne noget stort og udstrakt; pronominet („den“) og verbalformen („kommer den“) står i sing. Se v. 27, fdn.
^ „iblandt dem“. Ordr.: „i den“, på hebr. sing., brugt kollektivt; viser tilbage til „nation“.
