Esajas 52:1-15
52 Vågn op, vågn op, ifør dig din styrke,+ Zion! Ifør dig dine smukke klæder,+ Jerusalem, du hellige by!+ For ingen uomskåren eller uren skal mere komme ind i dig.+
2 Ryst støvet af dig,+ rejs dig, tag sæde, Jerusalem. Fri dig for båndene om din hals, du fangne Zions datter.+
3 For således har Jehova sagt: „Det var for intet I blev solgt,+ og det vil være uden penge I bliver genløst.“+
4 For således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Det var til Ægypten mit folk først drog ned for dér at bo som udlændinge;+ og Assyrien undertrykte dem uden grund.“
5 „Og nu, hvad har jeg her?“ lyder Jehovas udsagn. „For mit folk er blevet taget bort for intet.+ De der hersker over det er blevet ved med at hyle,“*+ lyder Jehovas udsagn, „og til stadighed, dagen lang, er mit navn blevet behandlet respektløst.+
6 Derfor vil mit folk komme til at kende mit navn,+ ja derfor, på den dag, for jeg er den der taler.+ Se, det er mig.“
7 Hvor skønt et syn på bjergene: til fods+ kommer den* som bringer godt nyt,+ den som forkynder fred,+ den som bringer godt nyt om noget bedre,+ den som forkynder frelse,+ den som siger til Zion: „Din Gud* er blevet konge!“+
8 Hør!* Dine* vægtere+ har løftet røsten.+ I forening råber de af glæde; for det vil være ansigt til ansigt+ de ser når Jehova fører Zion tilbage.+
9 Bryd i forening ud i glædesråb, I Jerusalems øde steder,+ for Jehova har trøstet sit folk;+ han har genløst Jerusalem.+
10 Jehova har blottet sin hellige arm for alle nationernes øjne;+ og hele den vide jord skal se frelsen fra vor Gud.+
11 Vend jer bort, vend jer bort, drag ud derfra,+ rør ikke noget urent;+ drag ud fra hende,+ bevar jer rene, I som bærer Jehovas redskaber.+
12 For I kommer ikke til at drage ud i panik, og I går ikke som [var I] på flugt.+ For Jehova går foran jer,+ og Israels Gud er jeres bagtrop.*+
13 Se! Min tjener+ vil handle med indsigt.+ Han vil være højt stillet, ja vil være hævet højt og meget ophøjet.+
14 Ligesom mange har stirret forbløffede på ham*+ — så skæmmet var hans udseende,+ som ingen anden mands,* og hans skikkelse,+ som ingen af menneskenes* sønners —
15 således vil han forskrække mange nationer.+ Over for ham vil konger lukke munden,+ for de skal få noget at se som ikke er blevet fortalt dem, og de skal få noget at tænke over som de ikke har hørt om.+
Fodnoter
^ El.: „er blevet ved med at få [det] til at hyle“.
^ Ordr.: „Hvor skønne på bjergene er fødderne af den“.
^ „Din Gud“. Hebr.: ’Ælohaʹjikh.
^ „Dine“, på hebr. fem. sing.; viser tilbage til „Zion“.
^ Ordr.: „Stemmen af [dine . . .]“.
^ „er jeres bagtrop“. Ordr.: „samler jer op“.
^ „ham“, TSy; 1QIsaMLXXVg: „dig“.
^ „som . . . mands“. Hebr.: me’īsjʹ.
^ El.: „det jordiske menneskes“. Hebr.: ’adhamʹ.
