Esajas 54:1-17
54 „Råb af glæde, du ufrugtbare som ikke har født!+ Bryd ud i glædesråb og opløft jubelskrig,+ du som ikke har haft fødselsveer,+ for den forladtes sønner er flere end ægtehustruens sønner,“+ har Jehova sagt.
2 „Udvid pladsen i dit telt.+ Og lad dem udspænde* din store boligs* teltduge. Hold ikke igen. Gør dine teltreb lange, og gør dine teltpløkke stærke.+
3 For du vil brede dig til højre og til venstre,+ og dit afkom* vil tage nationer i besiddelse,+ og øde byer vil de bebo.+
4 Vær ikke bange,+ for du vil ikke blive beskæmmet;+ og føl dig ikke ydmyget, for du vil ikke blive skuffet.+ For din ungdoms skam vil du glemme,+ og forsmædelsen fra din enkestands dage* vil du ikke huske mere.“
5 „For den Mægtige som frembragte dig*+ er din ægtemand;*+ hans navn er Hærstyrkers Jehova.+ Og Israels Hellige er din Genløser;+ han kaldes Hele Jordens Gud.*+
6 For Jehova har kaldt på dig som på en hustru* der var forladt og bedrøvet i ånden,+ ja, som på en ungdomshustru+ der var vraget,“+ har din Gud sagt.
7 „Et lille øjeblik* forlod jeg dig,+ men med stor barmhjertighed vil jeg samle dig.+
8 Med et udbrud af harme skjulte jeg et øjeblik mit ansigt for dig,+ men med loyal hengivenhed* vil jeg for stedse forbarme mig over dig,“+ har din Genløser,+ Jehova, sagt.
9 „Dette er som Noas dage for mig.+ Som jeg svor at Noas vande ikke mere skal gå hen over jorden,+ sådan har jeg svoret at jeg ikke vil harmes på dig eller revse dig.+
10 For selv bjergene kan vige, og selv højene kan vakle,+ men min loyale hengivenhed vil ikke vige fra dig,+ og min fredspagt vil ikke vakle,“+ har Jehova, han som har barmhjertighed med dig,+ sagt.
11 „Du nødstedte,+ stormhærgede,+ som ikke er blevet trøstet,+ se, jeg lægger dine sten i hård mørtel,+ og jeg skal lægge din grundvold+ med safirer.+
12 Og jeg skal lave dine brystværn af rubiner, og dine porte af ildrøde, strålende sten,+ og alle dine grænser af kostbare sten.
13 Og alle dine sønner+ vil være oplært* af Jehova,+ og stor bliver dine sønners fred.+
14 I retfærdighed vil du blive grundfæstet.+ Du vil være langt borte* fra undertrykkelse+ — for du vil ikke frygte nogen — og fra alt skræmmende, for det vil ikke komme dig nær.+
15 Hvis nogen overhovedet skulle angribe, vil det ikke være efter min ordre.+ Enhver der angriber dig, skal falde på grund af dig.“+
16 „Se! Jeg har selv skabt kunsthåndværkeren, som blæser+ til trækulsilden+ og med sit håndværk frembringer våben. Det er også mig der har skabt ødelæggeren+ så [han kan] bryde ned.
17 Intet våben der dannes imod dig vil du’,+ og enhver tunge som rejser sig imod dig i retten vil du få kendt skyldig.*+ Dette er Jehovas tjeneres arvelod,+ og deres retfærdighed kommer fra mig,“ lyder Jehovas udsagn.+
Fodnoter
^ „lad dem udspænde“, M; 1QIsa: „lad hende udspænde“; LXXSyVg: „udspænd“.
^ „din store boligs“. Ordr.: „dine boligers“, plur., uden tvivl til betegnelse af storhed (majestætsflertal).
^ El.: „din sæd“.
^ El.: „din stadige enkestand“. Ordr.: „dine enkestande“, på hebr. plur. til betegnelse af noget udstrakt, langvarigt.
^ „Hele Jordens Gud“. Hebr.: ’Ælohēʹ khål-ha’aʹræts.
^ „din ægtemand“, på hebr. plur. til betegnelse af ypperlighed og storhed, i overensstemmelse med „den Mægtige som frembragte dig“.
^ „den Mægtige som frembragte dig“. Ordr.: „dine Frembringere“, på hebr. plur. til betegnelse af ypperlighed og storhed (majestætsflertal).
^ El.: „som på en kvinde“. Hebr.: khe’isjsjahʹ.
^ „Et lille øjeblik“, MLXXVg; TSy: „Med lidt vrede“.
^ „men med loyal hengivenhed“. Hebr.: uvechæʹsædh.
^ Ordr.: „Vær langt borte!“ Imperativ.
^ El.: „vil du få dømt“. Ordr.: „vil du få erklæret ugudelig (skyldig)“.
