Esajas 62:1-12

62  For Zions skyld vil jeg ikke være tavs,+ og for Jerusalems+ skyld vil jeg ikke forholde mig rolig før dets retfærdighed bryder frem som det klare lys,+ og dets frelse som en fakkel der brænder.+  „Og nationerne skal se din*+ retfærdighed,+ og alle konger din herlighed.+ Og du skal kaldes med et nyt navn,+ som Jehovas egen mund bestemmer.  Og du skal blive en hæderskrone i Jehovas hånd,+ og en kongelig turban i din Guds* hånd.  Du vil ikke mere blive omtalt som en kvinde der er forladt;+ og dit land vil ikke mere blive omtalt som øde;+ men du kaldes Hende Har Jeg Behag I,*+ og dit land Ejet Som Hustru.* For Jehova har fundet behag i dig, og dit land vil blive ejet som en hustru.+  For ligesom en ung mand tager en jomfru i eje som sin hustru, tager dine sønner dig i eje som hustru.+ Og med en brudgoms glæde over [sin] brud+ vil din Gud glæde sig over dig.+  På dine mure, Jerusalem, har jeg stillet vægtere.+ Dagen lang og natten lang, aldrig vil de være tavse.+ I som nævner Jehova,+ und jer ikke ro,+  og giv ham ikke ro før han grundlægger Jerusalem og før han gør den til en lovsang på jorden.“+  Jehova har svoret ved sin højre hånd+ og ved sin stærke arm:+ „Jeg vil ikke mere give dit* korn som føde til dine fjender,+ og udlændinge* kommer ikke til at drikke din nye vin,+ som du har slidt for.  Men de der indsamler det, vil spise det, og de skal prise Jehova; og de der samler den, vil drikke den i mine hellige forgårde.“+ 10  Gå ud, gå ud gennem portene. Ryd en vej for folket.+ Anlæg vej, anlæg en banet vej. Rens [den] for sten.+ Rejs et signal* for folkeslagene.+ 11  Se! Jehova har ladet [det] høres til jordens ende:*+ „I skal sige til Zions datter:+ ’Se! Din frelse kommer.+ Se! Den belønning han giver, er med ham,+ og den løn han udbetaler, er foran ham.’“+ 12  Og man skal kalde dem „det hellige folk“,+ „Jehovas genløste“;+ og du kaldes „den søgte“,* „byen som ikke er forladt“.+

Fodnoter

„din“, på hebr. fem. sing.; sigter til Zion el. Jerusalem.
„din Guds“. Hebr.: ’Ælohaʹjikh.
El.: „Ejet Af En Ægtemand“. El.: „Be’ula“. Hebr.: Be‛ulahʹ.
El.: „Hefziba“. Ordr.: „mit behag [er] i hende“. Hebr. Chæftsī-vahʹ.
„dit“, på hebr. fem. sing., henvendt til Zion el. Jerusalem.
Ordr.: „sønner af et fremmed land“.
„et signal“. Hebr.: nes; lat.: sigʹnum.
„den søgte“. Hebr.: Dherusjahʹ, fem. sing.