Esajas 64:1-12
64 Bare du havde revet himmelen itu [og] var steget ned,+ så bjergene havde skælvet for dig,*+
2 som når ild antænder kvas [og] ilden får vandet til at koge over — for at gøre dit navn kendt for dine modstandere,+ så nationerne måtte bæve for dig!+
3 Da du gjorde frygtindgydende ting+ som vi ikke turde have håbet på, steg du ned. Bjergene skælvede for dig.+
4 Og fra ældgammel tid har ingen hørt,+ har ingen lyttet til, har intet øje set nogen gud* — undtagen dig+ — som griber ind for den der nærer forventning til ham.+
5 Du er kommet den i møde der glæder sig og øver retfærdighed,+ dem som husker dig på dine veje.+
Se! Du harmedes+ da vi blev ved med at synde+ — blev ved med det i lang tid, og skulle vi frelses?+
6 Og vi bliver alle som en der er uren, og alle vore retfærdighedsgerninger er som en menstruationstids klædning;+ og vi visner alle som løv,+ og vore misgerninger* vil som vinden bære os bort.+
7 Og der er ingen der påkalder dit navn,+ ingen der vågner op for at gribe fat i dig; for du har skjult dit ansigt for os,+ og du lader os smelte+ ved vor brøde.
8 Men nu, Jehova, du er vor Fader.+ Vi er leret,+ og du er den som har dannet os;*+ ja, alle er vi et værk af din hånd.+
9 Bliv ikke harm, Jehova,+ til overmål, og husk ikke for bestandig [vor] brøde.+ Se, se dog til: Vi er alle dit folk.+
10 Dine hellige byer+ er blevet til ørken. Zion+ er blevet en ørken, Jerusalem en ødemark.+
11 Vort hellige og hæderværdige* hus,+ hvor vore forfædre priste dig,+ er blevet brændt i ild;+ og alt hvad vi skattede højt+ er blevet afsvedet.
12 Vil du trods dette fortsat holde dig tilbage,+ Jehova? Vil du forblive tavs og lade os blive mishandlet til overmål?+
Fodnoter
^ I MLXX slutter kap. 63 her, med dette v. som en del af v. 19.
^ „nogen gud“. Ordr.: „en gud“. Hebr.: ’ælohīmʹ.
^ „vore misgerninger“, 1QIsaTLXXSyVg og 13 hebr. mss.; AlCa, Leningrad B 19A og mange hebr. mss.: „vor misgerning (brøde)“.
^ „den som har dannet os“. El.: „vor pottemager“.
^ El.: „smukke“.
