Esajas 66:1-24
66 Således har Jehova sagt: „Himmelen er min trone,+ og jorden er min fodskammel.+ Hvor er da det hus som I kan bygge mig,+ og hvor er da mit hvilested?“+
2 „Og alt dette har min hånd frembragt, så alt dette blev til,“*+ lyder Jehovas udsagn. „Men til denne vil jeg se: til den nødstedte og den i ånden sønderknuste+ og den der skælver* for mit ord.+
3 Den der slagter en okse, er som en der slår en mand* ned.+ Den der ofrer et får, er som en der brækker halsen på en hund.+ Den der bringer en gave — svineblod!+ Den der bringer et mindeoffer med virak,+ er som en der udtaler en velsignelse med påkaldelse af onde magter.*+ Ja, det er dem der har valgt deres egne veje, og i deres afskyeligheder har deres sjæl fundet behag.+
4 Jeg vil til gengæld vælge måder at behandle dem strengt på;+ og det de gruer for, vil jeg bringe over dem;+ for jeg kaldte, men ingen svarede; jeg talte, men ingen hørte efter;+ og de blev ved med at gøre hvad der var ondt i mine øjne, og det som jeg ikke fandt behag i, det valgte de.“+
5 Hør Jehovas ord, I som skælver for hans ord:+ „Jeres brødre som hader jer,+ som udelukker jer på grund af mit navn,+ har sagt: ’Måtte Jehova blive herliggjort!’+ Han skal også vise sig, til fryd for jer,+ men de vil blive beskæmmet.“+
6 Der lyder larm fra byen, en lyd fra templet!+ Det er lyden af at Jehova gengælder sine fjender efter fortjeneste.+
7 Endnu inden hun fik veer, fødte hun.+ Endnu inden der kom fødselsveer over hende, fik hun et drengebarn.+
8 Hvem har hørt noget lignende?+ Hvem har set noget tilsvarende?+ Kommer et land+ til verden under veer på én dag?+ Eller fødes en nation+ på et øjeblik?*+ For Zion fik veer og fødte også sine sønner.
9 „Skulle jeg lade [barnet] bryde igennem og ikke lade [det] fødes?“+ siger Jehova. „Eller lader jeg [det] fødes, men holder det tilbage?“ har din* Gud* sagt.
10 I skal fryde jer med Jerusalem og juble sammen med hende,+ alle I som elsker hende.+ I skal glæde jer højlydt sammen med hende, alle I som sørger over hende;+
11 for at I kan die og mættes ved hendes trøstende barm;* for at I kan suge til jer og nyde hvad I får ved hendes herligheds bryst.+
12 For således har Jehova sagt: „Se, jeg leder fred til hende som en flod,+ og nationernes herlighed som en rivende regnflod,+ og I skal die.+ I vil blive båret på hofte, og på knæet vil I [sidde og] blive kærtegnet.+
13 Som en moder trøster sin søn,* således vil jeg trøste jer;+ og med hensyn til Jerusalem vil I blive trøstet.+
14 Og I skal se, og jeres hjerte skal glæde sig,+ og jeres knogler+ kommer til at spire som sart græs.+ Og Jehovas hånd skal gøres kendt for hans tjenere,+ men han skal fordømme sine fjender.“+
15 „For se, Jehova kommer som ild,+ og som en uvejrsvind+ er hans stridsvogne, for at udbetale sin vrede med forbitrelse og sin revselse med flammende ild.+
16 For med ild vil Jehova holde dom, ja med sit sværd,+ over alt kød; og Jehovas slagne skal blive mange.+
17 De der helliger sig og renser sig til haverne,+ bag ved en* i midten, som spiser svinekød+ og det ækle, endog springmus,+ de vil alle sammen møde deres endeligt,“ lyder Jehovas udsagn.
18 „Og hvad angår deres gerninger+ og deres tanker,+ da kommer jeg for at samle alle nationer og tungemål;+ og de skal komme og se min herlighed.“+
19 „Og jeg skal sætte et tegn* iblandt dem,+ og jeg skal sende nogle undslupne af dem til nationerne,+ [til] Tarʹsis,+ Pul* og Lud,+ de som spænder buen,* Tuʹbal og Jaʹvan,+ de fjerne øer,*+ som ikke har hørt rygtet om mig eller set min herlighed;+ og de skal fortælle om min herlighed blandt nationerne.+
20 Og de skal bringe alle jeres brødre fra alle nationerne+ som en gave til Jehova,+ på heste og i vogne og i overdækkede transportvogne og på muldyr og på hurtige hunkameler,+ op til mit hellige bjerg,*+ Jerusalem,“ har Jehova sagt, „ligesom når Israels sønner bringer gaven i et rent kar til Jehovas hus.“+
21 „Og også af dem vil jeg tage nogle til præsterne, til levitterne,“* har Jehova sagt.
22 „For ligesom de nye himle+ og den nye jord+ som jeg frembringer, består for mit ansigt,“+ lyder Jehovas udsagn, „således kommer jeres afkom*+ og jeres navn til at bestå.“+
23 „Og nymåne efter nymåne* og sabbat efter sabbat* vil alt kød komme for at bøje sig for mig,“+ har Jehova sagt.
24 „Og de skal gå ud og se på de døde kroppe af de mænd* som begik overtrædelser imod mig;+ for deres orm* dør ikke, og deres ild slukkes ikke,+ og de skal blive frastødende for alt kød.“+
Fodnoter
^ „blev til“, MT; LXXSy: „er mit“.
^ El.: „er ængstelig“.
^ „en mand“. Hebr.: ’īsj.
^ El.: „med magiske ord“; el.: „over onde magter“.
^ Ordr.: „på én gang“.
^ „din“, på hebr. fem. sing.; viser hen til „Zion“ el. „Jerusalem“.
^ „din Gud“. Hebr.: ’Ælohaʹjikh.
^ El.: „al hendes trøsts (plur. af „trøst“) barm“.
^ Ordr.: „Som en mand (hebr.: ke’īsjʹ) hvis moder trøster ham“.
^ „en“, mask. i M men fem. i Mmargen og 13 hebr. mss.
^ „et tegn“. Hebr.: ’ōth; lat.: sigʹnum.
^ „Pul“, 1QIsaMSy; LXX: „Put“.
^ „de som spænder buen“, 1QIsaMSy; LXX: „Mesjek“.
^ El.: „kystlande“.
^ „bjerg“, 1QIsaMTSyVg; LXX: „(den hellige) by“.
^ „til levitterne“, 1QIsaM; TLXXSyVg og nogle hebr. mss.: „og til levitterne“.
^ El.: „sæd“.
^ El.: „måned efter måned“.
^ El.: „uge efter uge“.
^ „de mænd“. Hebr.: ha’anasjīmʹ, plur. af ’īsj.
^ „deres orm“. El.: „ormene på dem“.
