Esajas 7:1-25

7  Men i de dage da Aʹkaz,+ en søn af Joʹtam, en søn af Uzziʹja, var konge i Juda, drog Reʹzin,+ Aʹrams konge — og Peʹka,+ Remalʹjas* søn, Israels konge — op til Jerusalem for at føre krig imod det, men han* var ikke i stand til at kæmpe imod det.+  Da blev det meddelt Davids hus og sagt: „Aʹram har støttet sig* til Eʹfraim.“+ Og hans hjerte og hans folks hjerte kom til at bæve som skovens træer bæver for vinden.*+  Da sagde Jehova til Esajas: „Gå nu ud for at møde Aʹkaz, du og din søn Sjearjaʹsjub,*+ for enden af den øvre dams vandledning+ ved landevejen til vaskerimandens mark.+  Og sig til ham: ’Giv agt på dig selv og forhold dig rolig.+ Du skal ikke være bange, og lad heller ikke dit hjerte være forsagt+ på grund af disse to rygende brændestumper, på grund af Reʹzins og Aʹrams og Remalʹjas søns+ glødende vrede,  fordi Aʹram [sammen med] Eʹfraim og Remalʹjas søn har lagt ondt råd op imod dig og sagt:  „Lad os drage op mod Juda og rive det i stykker og bemægtige os det ved at bryde igennem; og lad os sætte en anden konge til at regere i dets midte, Taʹbeals søn.“+  Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Det vil ikke stå fast og det vil ikke finde sted.+  For Aʹrams hoved er Damaskus, og Damaskus’ hoved er Reʹzin; og inden femogtres år vil Eʹfraim blive knust så det ikke mere er et folk.+  Og Eʹfraims hoved er Samaʹria,+ og Samaʹrias hoved er Remalʹjas søn.+ Hvis ikke I har tro, kan I ikke holde stand.“’“+ 10  Da talte Jehova igen til Aʹkaz og sagde: 11  „Spørg om du må få et tegn fra Jehova din Gud;+ gør det dybt som Sheʹol* eller gør det højt som det høje oventil.“ 12  Men dertil sagde Aʹkaz: „Jeg vil ikke spørge, og jeg vil ikke sætte Jehova på prøve.“ 13  Så sagde han: „Hør nu efter, Davids hus. Er det ikke nok for jer at trætte mennesker, siden I også vil trætte min Gud?+ 14  Derfor vil Jehova* selv give jer et tegn: Se, den unge pige*+ skal blive gravid,+ og hun føder en søn,+ og hun skal give ham navnet Immaʹnuel.* 15  Smør og honning spiser han ved den tid da han har viden til at vrage det onde og vælge det gode.+ 16  For endnu inden drengen har viden til at vrage det onde og vælge det gode,+ vil det land for hvis to konger du nærer dyb rædsel, blive fuldstændig forladt.+ 17  Over dig+ og over dit folk og over din faders hus vil Jehova bringe dage som der ikke har været siden den dag Eʹfraim vendte sig bort fra Juda+ — Assyriens* konge.+ 18  Og på den dag vil Jehova fløjte efter fluerne* som er ved den yderste ende af Ægyptens Nilkanaler, og efter bierne*+ som er i Assyriens land,+ 19  og de skal komme og slå sig ned, alle sammen, i de dybe regnflodsdale og i klippebjergenes kløfter og i alle tornekrattene og på alle vandingsstederne.*+ 20  På den dag vil Jehova* ved hjælp af en lejet barberkniv fra egnen omkring Floden,+ ja ved hjælp af Assyriens konge,+ barbere hovedet og føddernes hår,* og også skægget river den* bort.+ 21  Og på den dag vil en mand holde en ung ko fra kvæghjorden og to får i live.+ 22  Og på grund af den overflod af mælk der ydes, spiser han smør; for smør og honning+ spiser enhver der er levnet i landet.* 23  Og på den dag vil hvert sted hvor der plejede at være tusind vinstokke til en værdi af tusind sølvstykker,+ blive — [et sted] til tornebuske og til ukrudt vil det blive.+ 24  Med pile og med bue kommer man* der,+ for hele landet vil blot være tornebuske og ukrudt. 25  Og alle bjergene som plejede at være luget med lugejern — dér kommer du ikke, af frygt for tornebuske og ukrudt; og det skal blive et sted hvor okser slippes løs og et sted som får træder ned.“+

Fodnoter

„han“, MT; 1QIsaLXXSyVg og 2Kg 16:5: „de“.
Se 2Kg 15:25, fdn. til „Remaljas“.
„har slået sig ned“, „har lejret sig (hos, i)“, ved en anden afledning af det hebr. verbum.
El.: „et vindstød“, „blæsten“. Hebr.: ruʹach. Se 1Mo 1:2, fdn. til „virksomme kraft“.
Betyder „kun en rest (de tilbageblevne) (hebr.: sje’arʹ) vil vende tilbage“.
„som Sheol“ (hebr.: sje’oʹlah, „til Sheol“), ved en lille ændring af vokalisationen, som foreslået i fdnr. i BHK og BHS og i overensstemmelse med AqSymThVg; M(hebr.): sje’aʹlah, „spørg dog“. Se Till. 4B.
„Immanuel“. Hebr.: ‛Immaʹnu ’El, der betyder „med os er Gud“; gr.: Emmanouēlʹ; Vgc(lat.): Emmaʹnuel. Se Mt 1:23.
„den unge pige (unge kvinde)“. Hebr.: ha‛almahʹ; LXX(gr.: partheʹnos)Sy(syr.: bethultha’): „jomfruen; AqSymTh(gr.): hē neaʹnis, „den unge pige, pigen“; lat.: virʹgo, „jomfruen“. Se fdnr. til 1Mo 24:16.
Et af de 134 steder hvor soferim ændrede JHWH til ’Adhonajʹ. Se Till. 1B.
„Assyriens“. Hebr.: ’Asjsjurʹ; LXX: „assyrernes“.
„efter fluerne“. Hebr.: lazzevuvʹ, sing., brugt kollektivt.
„og efter bierne“. Hebr.: weladdevōrahʹ, sing., brugt kollektivt.
El.: „græsgangene“.
Se v. 14, fdn. til „Jehova“.
Dvs. hårene omkring kønsdelene, if. BDB, s. 920; KB2, s. 927.
„den“, på hebr. fem., dvs. barberkniven.
El.: „på jorden“.
Ordr.: „han“.