Esajas 8:1-22
8 Derpå sagde Jehova til mig: „Tag dig en stor tavle+ og skriv på den med et dødeligt menneskes griffel:* ’Maʹher-Sjaʹlal-Hasj-Baz’.*
2 Og lad mig få en vidneerklæring+ ved trofaste vidner,+ præsten Uriʹja+ og Jeberekʹjas* søn Zekarʹja.“*
3 Så nærmede jeg mig profetinden, og hun blev gravid og fødte en søn.+ Derpå sagde Jehova til mig: „Giv ham navnet Maʹher-Sjaʹlal-Hasj-Baz,
4 for endnu inden drengen har viden til at råbe:+ ’Min far!’ og ’Min mor!’ vil man bære forrådene fra Damaskus og byttet fra Samaʹria bort [og] frem for Assyriens konge.“+
5 Da talte Jehova igen til mig, yderligere, og sagde:
6 „Fordi dette folk har vraget+ Siʹloas* vande+ som løber stille, og der er glæde+ over Reʹzin og Remalʹjas* søn,+
7 ja derfor, se, fører Jehova* Flodens+ vande, som er mægtige og mange, op imod dem,+ Assyriens konge+ og hele hans herlighed.+ Og han skal stige op over alle sine lejer og gå over alle sine bredder
8 og strømme ind i Juda. Han skal oversvømme det og overskylle det.+ Op til halsen vil han nå.+ Og hans vingefang+ skal fylde bredden af dit land, Immaʹnuel!“*+
9 Vold ondt,* I folkeslag, og bliv knust; og lyt, alle I jordens fjerne egne!+ Spænd jeres bælte,+ og bliv knust!+ Spænd jeres bælte, og bliv knust!
10 Læg en plan, og den vil blive forpurret!+ Tal et ord, og det vil ikke stå fast, for Gud er med os!*+
11 For således har Jehova sagt til mig med den stærke hånd [på mig], så han kunne få mig bort* fra at vandre på dette folks vej, idet han sagde:
12 „I må ikke sige: ’En sammensværgelse!’ om alt det hvorom dette folk bliver ved med at sige: ’En sammensværgelse!’,+ og det de frygter, må I ikke frygte og ikke skælve for.+
13 Hærstyrkers Jehova — det er ham I skal holde hellig,+ og han skal være den I frygter,+ og han skal være den der får jer til at skælve.“+
14 Og han skal blive som en helligdom;+ men [også] som en sten at støde an imod og som en klippe at snuble over+ for begge Israels huse, som en fælde og som en snare for Jerusalems indbyggere.*+
15 Og mange iblandt dem skal snuble og falde og kvæstes og gribes af snaren og fanges.+
16 Rul vidneerklæringen* sammen,+ forsegl loven blandt mine disciple!*+
17 Og jeg vil nære forventning til Jehova,+ der skjuler sit ansigt for Jakobs hus,+ og jeg vil sætte mit håb til ham.+
18 Se! Jeg og de børn som Jehova har givet mig,+ er som tegn+ og som mirakler* i Israel fra Hærstyrkers Jehova, der bor på Zions Bjerg.+
19 Og hvis de siger til jer: „Henvend jer til åndemedierne+ eller til dem der har en spådomsånd, som hvisker+ og mumler,“* er det da ikke til sin Gud at et folk skulle henvende sig?+ [Skulle man henvende sig] til de døde for de levendes skyld?+
20 Til* loven og til vidneerklæringen!+
Visselig, de vil blive ved med at sige hvad der stemmer med denne udtalelse,*+ som ikke har daggryets lys.+
21 Og den enkelte* skal gå gennem landet,* betrængt og sulten;+ og fordi han er sulten og harmes, vil han nedkalde ondt over sin konge og over sin Gud,*+ og han vil kigge opad,
22 og ud over jorden vil han spejde, og se! kval og mørke,+ dunkelhed, vanskelige tider og mulm uden klart lys.*+
Fodnoter
^ El.: „med en almindelig griffel“.
^ Betyder „Skynd dig, bytte! [El.: I hast til byttet!] Han er kommet hurtigt til rovet“.
^ Jeberekja betyder „Jehova velsigner“. Hebr.: Jeværækhjaʹhu.
^ Betyder „Jehova har husket“. Hebr.: Zekharjaʹhu.
^ „Siloa“ betyder „en der udsender“; navnet på en vandledning el. kanal; LXX: „Siloam“.
^ Et af de 134 steder hvor soferim ændrede JHWH til ’Adhonajʹ. Se Till. 1B.
^ „Vid“, LXX og ved en korrektion af M, i overensstemmelse med det parallelle udtryk „lyt“.
^ „Gud er med os“. Hebr.: ‛immaʹnu ’El; LXX: „Jehova Gud er med os“.
^ „for at belære mig om (ikke at vandre)“, ved en anden afledning af det hebr. verbum.
^ „indbyggere“, LXXSyVg og 7 hebr. mss.; 1QIsaM: „indbygger“.
^ El.: „vidnesbyrdet“.
^ El.: „mine oplærte“, „mine lærlinge“.
^ El.: „undere“, „varsler“, „jærtegn“.
^ El.: „taler som bugtalere“.
^ El.: „For (loven og for . . .)“, el.: „Det tilhører (loven og vidneerklæringen)“.
^ El.: „dette ord“.
^ Ordr.: „han (man)“.
^ Ordr.: „det (den)“, på hebr. fem.; sigter til landet (el. jorden).
^ „og over sin Gud“. Hebr.: uvE’lohawʹ.
^ „uden klart lys“, ved en lille tekstrettelse; LXX: „så man ikke kan se“; M: „[som] han er drevet [ud i]“.
