Esajas 9:1-21

9  Dog skal dunkelheden ikke være der, som da landet* havde trængsel, som tidligere da man behandlede Zeʹbulons land og Nafʹtalis land+ med foragt og senere da man lod [det] blive æret+ — vejen til havet,* i egnen ved Jordan, nationernes Galilæʹa.*+  Det folk der vandrede i mørket har set et stort lys.+ De der bor i landet med dystert mørke+ — lyset har skinnet på dem.+  Du har gjort nationen folkerig;+ du har gjort fryden stor for den.*+ De har frydet sig for dit ansigt som man fryder sig i høsttiden,+ som de der jubler når de deler byttet.+  For deres byrdes åg+ og staven på deres skuldre, deres arbejdsfogeds kæp,+ har du splintret som på Midʹjans dag.+  For hver støvle der tramper+ så det skælver,* og kappen der er rullet i blod,* ja, de er blevet til noget der brændes, føde for ilden.+  For et barn er født os,+ en søn er givet os;+ og det fyrstelige herredømme* skal hvile på hans skulder.+ Og hans navn skal være Underfuld Rådgiver,*+ Vældig Gud,*+ Evig Fader,*+ Fredsfyrste.*+  På det fyrstelige herredømmes*+ omfang og på freden vil der ingen ende være,*+ over Davids trone+ og over hans rige, for at det* kan grundfæstes+ og opretholdes ved ret+ og ved retfærdighed,+ fra nu af og for stedse. Hærstyrkers Jehovas nidkærhed vil gøre dette.+  Der var et ord som Jehova* sendte imod Jakob, og det faldt på Israel.+  Og folket skal lære [det] at kende,+ ja dem alle, Eʹfraim og indbyggerne i Samaʹria,+ på grund af [deres] hovmod og på grund af [deres] uforskammede hjerte når de siger:+ 10  „Det er lersten der er faldet, men med kvadersten+ vil vi bygge. Det er morbærfigentræer+ der er hugget om, men med cedre vil vi erstatte [dem].“ 11  Og Jehova vil sætte Reʹzins modstandere op imod det, og dets fjender vil han opirre,+ 12  Aʹram østfra+ og filistrene bagfra,+ og de vil fortære Israel med åbent gab.+ Trods alt dette har hans vrede ikke vendt sig, og hans hånd er stadig rakt ud.+ 13  Og folket er ikke vendt om til Den der slår det,+ og Hærstyrkers Jehova har det ikke søgt.+ 14  Og Jehova vil på én dag skære hoved+ og hale,+ topskud og siv af Israel.+ 15  Ældste og mand af rang* er hovedet,+ og profet der fører falsk lære er halen.+ 16  Og det er dem der fører dette folk der får [det] til at fare vild;+ og det er dem der føres, der forvirres.+ 17  Af den grund vil Jehova* ikke fryde sig over dets unge mænd,+ og han vil ikke have barmhjertighed med dets faderløse og dets enker; for alle er de frafaldne+ og onde, og hver mund taler uforstand. Trods alt dette har hans vrede ikke vendt sig, og hans hånd er stadig rakt ud.+ 18  For ugudelighed er flammet op som en ild;+ den fortærer tornebuske og ukrudt.+ Og den antænder krattene i skoven,+ og de hvirvles til vejrs som bølger af røg.+ 19  Ved Hærstyrkers Jehovas heftige vrede er landet sat i brand,* og folket bliver som føde for ilden.+ Ingen har medlidenhed, end ikke med sin broder.+ 20  Og man mejer ned til højre, men vil dog være sulten; og man æder til venstre, men de vil dog ikke blive mætte.+ De vil hver især æde kødet af deres egen arm,+ 21  Manasʹse Eʹfraim og Eʹfraim Manasʹse. Sammen vil de være imod Juda.+ Trods alt dette har hans vrede ikke vendt sig, og hans hånd er stadig rakt ud.+

Fodnoter

Ordr.: „det (den)“, på hebr. fem.; viser tilbage til landet (jorden).
Ordr.: „havets vej“, „havvejen“.
El.: „kreds“. Hebr.: Gelīlʹ; syr.: Gelilo; gr.: Galilaiʹa; lat.: Galileʹae. „Galilæa“ blev senere betegnelsen for den romerske provins nord for Samaria. I MLXX slutter kap. 8 her med dette som v. 23.
„for den“, MmargenTSy og ca. 20 hebr. mss.
El.: „rasler“, „drøner“.
På hebr. plur.
„det fyrstelige herredømme“. El.: „fyrstedømmet“, „herredømmet som fyrste“. Hebr.: hammisrahʹ; gr.: archēʹ; lat.: principaʹtus.
Dvs. en fyrste som stifter fred.
El.: „Fader for Evigt“. Hebr.: ’Avī-‛adhʹ.
El.: „Vældige (Stærke) Gud (Guddom)“. Hebr.: ’El Gibbōrʹ (ikke ’El Sjaddajʹ som i 1Mo 17:1; se fdn. her); Sy: „Vældig Gud til fjerne tider“; lat.: Deʹus forʹtis.
Ordr.: „Rådgivers Under“ el.: „Under, Rådgiver“, M; LXX: „Det Store (Storslåede) Råds Engel“; Sy: „Under og Rådgiver“.
„det fyrstelige herredømmes“. Hebr.: hammisrahʹ. Dette udtryk forekommer kun her og i v. 6.
„det“. På hebr. fem.; viser tilbage til „rige“.
El.: „Stort bliver hans fyrstelige herredømme, og på freden vil der ingen ende være“, hvis der er tale om en dittografi i M; hermed stemmer LXX.
Et af de 134 steder hvor soferim ændrede JHWH til ’Adhonajʹ. Se Till. 1B.
„mand af rang“. Ordr.: „en der er ophøjet (anset) af ansigt“.
Se v. 8, fdn.
„er landet sat i brand“, ved en korrektion af M i overensstemmelse med TLXX; ved en anden korrektion: „er landet blevet ført vild“, som Vg.