Ester 1:1-22
1 I Ahasveʹrus’*+ dage* — den Ahasveʹrus som regerede [over] et hundrede og syvogtyve provinser*+ fra Indien* til Ætiopien* —
2 i de dage da kong Ahasveʹrus sad på sin kongetrone+ som var i borgen*+ Suʹsan,+
3 afholdt han i sit tredje regeringsår en fest+ hos sig for alle sine fyrster og alle sine tjenere, Persiens+ og Mediens+ kampstyrker, de fornemme+ og fyrsterne over provinserne,+
4 hvor han fremviste sit herlige riges rigdom+ og sin storheds ære+ [og] hæder i mange dage, i et hundrede og firs dage.
5 Og da disse dage var udløbet, afholdt kongen en fest i syv dage i forgården til haven ved kongens slot for alle folkene som fandtes i borgen Suʹsan, for store såvel som for små.
6 Der var hvidt linned, fint bomuld og blåt klæde+ fastgjort med reb af fint linnedgarn og purpurfarvet uld+ til sølvringe og marmorsøjler; der var løjbænke+ af guld og sølv på gulve af porfyr* og marmor og perlemor og sort marmor.
7 Og der blev skænket [vin]* i guldkar;+ og karrene var forskellige fra hinanden, og der var mængder af kongelig vin+ i overensstemmelse med kongens formåen.
8 Og drikkelaget var i overensstemmelse med loven; der var ingen som nødte, for sådan havde kongen pålagt alle sine hovmestre, at de skulle gøre som hver enkelt [gæst] ville have det.
9 Dronning Vasjʹti+ afholdt også en fest for kvinderne i det kongelige hus som tilhørte kong Ahasveʹrus.*
10 På den syvende dag, da kongens hjerte var blevet muntert af vinen,+ sagde han til Mehuʹman, Bizʹta, Harboʹna,+ Bigʹta og Abagʹta, Zeʹtar og Karʹkas, de syv hofmænd som gjorde tjeneste*+ for kong Ahasveʹrus personlig,
11 at de skulle føre dronning Vasjʹti frem for kongen, iført det kongelige diadem, for at vise folkene og fyrsterne hendes skønhed, for hun havde et smukt udseende.+
12 Men dronning Vasjʹti nægtede+ at komme på kongens ord som blev [overbragt hende] ved hofmændene. Kongen blev derfor meget harmfuld, og hans forbitrelse brændte i ham.+
13 Da sagde kongen til vismændene+ som kendte tiderne+ (således blev kongens sag nemlig forelagt alle der kendte til lov og retssager,
14 og hans nærmeste var Karsjeʹna, Sjeʹtar, Admaʹta, Tarʹsjisj, Meʹres, Marseʹna [og] Memuʹkan, syv+ persiske og mediske fyrster som havde adgang til kongen*+ [og] indtog førstepladserne i riget):
15 „Hvad skal der ifølge loven gøres med dronning Vasjʹti fordi hun ikke gjorde hvad kong Ahasveʹrus lod sige ved hofmændene?“
16 Da sagde Memuʹkan+ foran kongen og fyrsterne: „Det er ikke kun kongen, dronning Vasjʹti har forbrudt sig mod,+ men mod alle fyrsterne og alle folkeslagene som er i alle kong Ahasveʹrus’ provinser.
17 For dronningens optræden vil rygtes til alle hustruer, så deres ægtemænd*+ gøres foragtelige+ i deres øjne når man siger: ’Kong Ahasveʹrus sagde at man skulle føre dronning Vasjʹti frem for ham, men hun kom ikke.’
18 Og allerede i dag vil Persiens og Mediens fyrstinder, som hører om dronningens optræden, sige det samme til alle kongens fyrster, og det vil ikke skorte på foragt og harme.+
19 Hvis kongen mener at det er godt,+ så lad et kongeligt ord udgå fra ham personligt om at Vasjʹti ikke må træde frem for kong Ahasveʹrus, og lad det blive skrevet ned blandt Persiens og Mediens love+ så det ikke kan kaldes tilbage,+ og lad kongen give hendes kongelige værdighed til en anden kvinde, en som er bedre end hun.
20 Og kongens dekret, det som han udsteder, skal høres i hele hans rige, for det er udstrakt, og alle hustruer vil vise* deres ægtemænd+ ære,+ store såvel som små.“
21 Da forslaget var godt i kongens+ og fyrsternes øjne, gjorde kongen som Memuʹkan havde sagt,
22 og sendte skrivelser+ ud til alle kongens provinser, til hver provins+ med dens egen skrift, og til hvert folk på dets eget tungemål, om at hver mand skulle herske som fyrste i sit eget hus+ og tale sit eget folks tungemål.
Fodnoter
^ „Artaxerxes’“, LXX. Menes at være Xerxes I, søn af Darius den Store (Darius Hystaspes).
^ „provinser“, Vg; lat.: provinʹcias.
^ „fra Indien“. Hebr.: meHodʹdu; gr.: apoʹ tēs Indikēsʹ, fra det „indiske [land]“; syr.: men Hudh; lat.: ab Inʹdia.
^ „Ætiopien“, Vg; MSy: „Kusj“.
^ El.: „fæstningen“.
^ En meget hård bjergart der ofte har en mørk rødviolet grundmasse med krystaller af feldspat.
^ „der blev skænket [vin]“. Ordr.: „[der var] en given at drikke“. Verbalformen på hebr. er opfattet som en infinitivus absolutus, der ikke har relation til nogen tid el. person.
^ „Artaxerxes“, LXX.
^ Ordr.: „de som gjorde tjeneste“. Hebr.: hamsjarethīmʹ; gr.: tois diakoʹnois; lat.: qui . . . ministraʹbant.
^ Ordr.: „som så kongens ansigt“.
^ El.: „deres ejere (herrer)“. Hebr.: ba‛lēhænʹ.
^ „det . . . og alle hustruer vil vise“. Hī’ Wekhål-Hannasjīmʹ Jittenuʹ (hebr.) ser ud til at være et akrostikon hvor forbogstaverne i omvendt rækkefølge danner tetragrammet, יהוה (JHWH). Man kender tre hebr. mss. der på dette sted skriver bogstaverne i Guds navn med majuskler (store bogstaver) på følgende måde: תנוי נשיםה_כלו יאה. Dette er det første af fire sådanne akrostika af navnet „Jehova“, og masora gør opmærksom på dette ved at skrive bogstaverne med rødt.
