Ester 4:1-17
4 Morʹdokaj+ fik nu alt det der var blevet gjort, at vide,+ hvorpå han sønderrev sine klæder og klædte sig i sækkelærred+ og aske+ og gik ud midt i byen og udstødte et højt og bittert skrig.+
2 Og han gik så langt som til kongens port,+ for ingen måtte komme ind i kongens port klædt i sækkelærred.
3 Og i hver eneste provins,+ hvor kongens ord og lov end nåede hen, var der stor sorg+ blandt jøderne, og faste+ og gråd og klage; sækkelærred+ og aske+ blev bredt ud som leje for mange.
4 Da Esters unge piger og hendes eunukker+ kom ind og fortalte hende det, blev dronningen meget bekymret. Hun sendte så klæder ud, for at man skulle give Morʹdokaj dem på og tage sækkelærredet af ham, men han tog ikke imod dem.+
5 Ester kaldte så på Haʹtak,+ en af kongens eunukker som han havde sat til at stå til tjeneste for hende, og gav ham påbud vedrørende Morʹdokaj for at få at vide hvad der var på færde og hvad grunden var.
6 Haʹtak gik da ud til Morʹdokaj på byens torv som var foran kongens port.
7 Morʹdokaj fortalte ham derpå om alt hvad der var hændt ham,+ og om det pengebeløb som Haʹman havde lovet at betale til kongens skatkammer+ for jøderne, for at få dem udryddet.+
8 Og han gav ham en genpart+ af skrivelsen med den lov som var blevet publiceret i Suʹsan+ om at tilintetgøre dem, for at han skulle vise den til Ester og fortælle hende [om sagen] og give hende påbud+ om at gå ind til kongen og bede ham om nåde+ og gå i forbøn hos ham for sit folk.+
9 Haʹtak+ gik derpå ind og fortalte Ester hvad Morʹdokaj havde sagt.
10 Da sagde Ester til Haʹtak og gav ham påbud [om at sige] til Morʹdokaj:+
11 „Alle kongens tjenere og folkene i kongens provinser véd at for hver mand eller kvinde som går ind til kongen i den indre forgård+ uden at være indbudt, gælder én lov:+ han skal lide døden; kun hvis kongen rækker sit gyldne scepter ud imod ham, skal han blive i live.+ Og jeg er nu i tredive dage ikke blevet indbudt til at komme til kongen.“
12 De fortalte nu Morʹdokaj hvad Ester havde sagt.
13 Men Morʹdokaj sagde at de skulle svare Ester: „Regn ikke i din sjæl med at kongens husstand vil undslippe frem for alle andre jøder.+
14 For hvis du forholder dig tavs på dette tidspunkt, vil der komme befrielse og redning for jøderne andetstedsfra,+ men du og dit fædrenehus vil gå til grunde; for hvem véd om det er med henblik på et tidspunkt som dette at du har opnået kongelig værdighed.“+
15 Som svar sagde Ester da til Morʹdokaj:
16 „Gå hen og saml alle de jøder der findes i Suʹsan+ og hold en faste+ for mig og spis ikke og drik ikke i tre dage,+ hverken nat eller dag. Også jeg og mine unge piger+ vil faste på samme måde, og derpå vil jeg gå ind til kongen, skønt det ikke er efter loven; og hvis jeg skal gå til grunde,+ må jeg gå til grunde.“
17 Morʹdokaj gik da bort og gjorde ganske som Ester havde påbudt ham.
