Ester 6:1-14
6 Den nat kunne kongen ikke sove,+ så han sagde at man skulle hente bogen med optegnelser+ om tidens begivenheder. Derpå blev de læst op for kongen.
2 Man fandt da nedskrevet hvad Morʹdokaj havde fortalt+ om Bigtaʹna og Teʹresj, kongens to hofmænd,+ dørvogterne som havde søgt lejlighed til at lægge hånd på kong Ahasveʹrus.*
3 Kongen sagde da: „Hvilken ære eller udmærkelse har man vist Morʹdokaj for dette?“ Hertil sagde kongens medhjælpere, de som gjorde tjeneste for ham:* „Der er ikke blevet gjort noget i forbindelse med ham.“+
4 Senere sagde kongen: „Hvem er det der er i forgården?“ for Haʹman var kommet ind i den ydre forgård+ til kongens hus for at sige til kongen at man skulle hænge Morʹdokaj op på den pæl+ som han havde gjort klar til ham.
5 Kongens medhjælpere sagde da til ham: „Det er Haʹman+ der står dér i forgården.“ Hertil sagde kongen: „Lad ham komme ind.“
6 Da Haʹman kom ind, sagde kongen til ham: „Hvad bør man gøre med en mand som kongen har lyst til at ære?“+ Men Haʹman sagde i sit hjerte: „Hvem andre end mig skulle kongen have lyst til at vise ære?“+
7 Så Haʹman sagde til kongen: „Den mand kongen har lyst til at ære?
8 Man skal hente en kongelig klædning+ frem som kongen selv har haft på, og en hest som kongen selv har redet+ på og som har haft det kongelige diadem på hovedet,
9 og give* klædningen og hesten i en af kongens fornemme fyrsters varetægt;+ og den mand som kongen har lyst til at ære skal man give klædningen på, og man skal lade ham ride på hesten på byens+ torv,+ og man skal råbe foran ham: ’Sådan gør man med den mand som kongen har lyst til at ære.’“+
10 Da sagde kongen til Haʹman: „Skynd dig, hent klædningen og hesten, som du har sagt, og gør sådan med jøden Morʹdokaj der sidder i kongens port. Lad der ikke mangle noget* af alt det du har sagt.“+
11 Haʹman hentede så klædningen+ og hesten og gav Morʹdokaj+ klædningen på og lod ham ride på byens torv+ og råbte foran ham:+ „Sådan gør man med den mand som kongen har lyst til at ære.“+
12 Derpå vendte Morʹdokaj tilbage til kongens port;+ Haʹman, derimod, skyndte sig til sit hus, sørgende og med tildækket hoved.+
13 Da Haʹman berettede for sin hustru Zeʹresj+ og for alle sine venner* om alt hvad der var hændt ham, sagde hans vise mænd+ og hans hustru Zeʹresj til ham: „Hvis Morʹdokaj, over for hvem du er begyndt at erfare et fald, er af jødisk æt, kan du ikke stå dig imod ham, men du vil erfare et fuldstændigt fald over for ham.“+
14 Mens de endnu talte med ham, ankom kongens hofmænd og bragte i hast+ Haʹman til den fest+ som Ester afholdt.
Fodnoter
^ „Artaxerxes“, LXX.
^ „de som gjorde tjeneste for ham“. El.: „hans tjenere“. Hebr.: mesjarethawʹ; lat.: miniʹstri.
^ „give“. På hebr. er verbalformen en infinitivus absolutus, som ikke har relation til nogen tid el. person.
^ Ordr.: „Lad ikke noget falde“.
^ El.: „alle dem der elskede ham“.
