Ezekiel 17:1-24

17  Og Jehovas ord fortsatte med at komme til mig og lød:  „Menneskesøn, fremsæt en gåde+ og fremfør en lignelse* for Israels hus.+  Og du skal sige: ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Den store ørn+ med store vinger,+ lange svingfjer [og] fyldig fjerdragt som var broget, kom til Libanon+ og tog toppen+ af cederen.+  Den plukkede det øverste af dens spæde skud af og bragte det til Kaʹna’ans land;+ den satte det i købmændenes by.  Endvidere tog den af landets sæd+ og lagde den i en sædemark. Den satte den som en pilekvist, som et piletræ ved rigeligt vand.+  Så spirede den og blev et vintræ der bredte sig, af lav vækst,+ tilbøjeligt til at vende sit løv indad; og der kom efterhånden rødder under det. Således blev det til et vintræ og frembragte skud og udsendte grene.+  Og der var en anden stor ørn+ med store vinger og mange fjer,+ og se, dette samme vintræ strakte hungrende sine rødder ud imod den.+ Og det rakte sit løv ud imod den for at [den skulle] vande det, borte fra de bed hvor det var plantet.+  Det var allerede plantet om i en god mark ved rigeligt vand,+ for at det skulle frembringe grene og bære frugt, for at det skulle blive et majestætisk vintræ.“’  Sig: ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Vil det lykkes for det?+ Vil man ikke rykke dets rødder op+ og gøre dets frugt skællet? Og skal alle dets friskplukkede spirer ikke blive tørre?+ Det vil blive tørt. Der skal hverken en stor arm eller mange folk til at løfte det fra sine rødder. 10  Og se, det er plantet om, men vil det lykkes for det? Vil det ikke tørre helt ud, som når østenvinden rammer det?+ I de bed hvor det spirede frem, vil det tørre ud.“’“+ 11  Og Jehovas ord fortsatte med at komme til mig og lød: 12  „Sig dog til det opsætsige hus:+ ’Ved I ikke hvad dette betyder?’ Sig: ’Se, Babylons* konge kom til Jerusalem og tog dets konge og dets fyrster+ og bragte dem til sig i Babylon.+ 13  Endvidere tog han en af det kongelige afkom+ og sluttede* en pagt med ham og tog ham i ed;+ men landets ledende mænd førte han bort,+ 14  for at riget skulle holdes nede,+ ude af stand til at hæve sig op, så det* kunne bestå ved at holde hans pagt.+ 15  Men han gjorde oprør+ mod ham ved at sende sine sendebud til Ægypten, for at det skulle give ham heste og mange folk.+ Vil det lykkes for ham? Vil han undslippe, han som gør dette og som har brudt pagten? Ja, skal han undslippe?’+ 16  ’„Så sandt jeg lever,“+ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova, „på det sted hvor den konge er som gjorde ham til konge, hvis ed han ringeagtede+ og hvis pagt han brød, hos ham, i Babylons midte, skal han dø.+ 17  Og selv med en stor kampstyrke og med en talrig forsamling kan Farao ikke gøre noget for ham i krigen,+ ved at opkaste en belejringsvold og ved at bygge en belejringsmur for at udrydde mange sjæle.+ 18  Nej, han ringeagtede eden+ ved at bryde pagten, og se, han havde givet sin hånd [derpå]+ og har dog gjort alt dette. Han vil ikke undslippe.“’+ 19  ’Derfor, således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Så sandt jeg lever, visselig, jeg lader min ed som han har ringeagtet+ og min pagt som han har brudt, komme over hans hoved. 20  Og jeg vil brede mit net ud over ham, og han skal fanges i mit fangegarn;+ og jeg vil bringe ham til Babylon, og dér vil jeg indlede et retsopgør med ham for den troløshed som han har vist mig.+ 21  Og alle flygtningene fra alle hans hærafdelinger skal falde for sværdet, og de som bliver tilbage skal spredes for alle vinde.*+ Og I skal vide at jeg, Jehova, har talt.“’+ 22  ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Jeg vil også selv tage noget af cederens høje top og sætte [den];+ fra det øverste af dens kviste plukker jeg en spæd kvist,+ og jeg vil selv plante den på et højt og knejsende bjerg.+ 23  På Israels høje bjerg planter jeg den,+ og den skal bære grene og frembringe frugt+ og blive en majestætisk ceder.+ Og under den skal hver fugl, hver vinget skabning, bo; de skal bo i dens løvs skygge.+ 24  Og alle markens træer skal vide at jeg, Jehova,+ har fornedret det høje træ+ og ophøjet det lave træ,+ har udtørret det endnu friske træ+ og fået det tørre træ til at blomstre. Jeg, Jehova, har talt og handlet.“’“+

Fodnoter

Andre steder oversat „ordsprog“, „mundheld“, „fyndigt udsagn“. Hebr.: masjalʹ.
„Babylons“, LXXVg; MTSy: „Babels“.
Ordr.: „skar“.
„det“, M, fem. sing., som viser tilbage til „riget“; margenen i ét hebr. ms.: „han“, mask. sing., som viser tilbage til kongen.
Ordr.: „for enhver vind“, dvs. i alle de retninger hvori vinden blæser. Hebr.: lekhål-ruʹach; gr.: eis panʹta aʹnemon; lat.: in omʹnem venʹtum. Jf. 1Mo 1:2, fdn. til „virksomme kraft“.