Ezekiel 3:1-27
3 Så sagde han til mig: „Menneskesøn, spis hvad du finder. Spis denne rulle,+ og gå hen og tal til Israels hus.“
2 Da åbnede jeg min mund, og han fik mig til at spise denne rulle.+
3 Og han sagde videre til mig: „Menneskesøn, få din mave til at spise den, så du kan fylde dine indvolde med denne rulle som jeg giver dig.“ Og jeg spiste den så, og den blev sød som honning i min mund.+
4 Og han fortsatte med at sige til mig: „Menneskesøn, tag af sted, gå til Israels hus+ og tal til dem med mine ord.
5 For det er ikke til et folk med et uforståeligt sprog*+ eller et vanskeligt* tungemål+ du sendes, [men] til Israels hus,
6 ikke til talrige folkeslag med uforståelige sprog eller vanskelige tungemål, hvis ord du ikke kan høre [og forstå].+ Hvis det havde været til dem jeg sendte dig, så ville de have hørt på dig.+
7 Men Israels hus vil ikke høre på dig, for det vil ikke høre på mig;+ alle i Israels hus har nemlig hårde pander og forhærdede hjerter.+
8 Se, jeg har gjort* dit ansigt lige så hårdt som deres ansigter,+ og din pande lige så hård som deres pander.+
9 Som diamant,* hårdere end flint,+ har jeg gjort* din pande. Du skal ikke være bange for dem,+ og du skal ikke være skrækslagen for deres ansigter+ — de er jo et opsætsigt hus.“+
10 Og han sagde videre til mig: „Menneskesøn, alle de ord som jeg taler til dig, skal du modtage i dit hjerte+ og høre med dine ører.
11 Og tag af sted, gå til de landflygtige,+ til dit folks sønner, og tal til dem og sig til dem: ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt,’ uanset om de hører eller ej.“+
12 Da bar en ånd* mig af sted,+ og jeg hørte bag mig lyden af en vældig brusen:+ „Velsignet være Jehovas herlighed fra hans sted.“+
13 Og [jeg hørte] lyden af de levende skabningers vinger idet de berørte hinanden,+ og lyden af hjulene lige ved siden af dem,+ og lyden af en vældig brusen.
14 Og ånden bar mig af sted+ og tog mig således bort, så jeg gik med bitterhed i min ånds forbitrelse, og Jehovas hånd var over mig med styrke.+
15 Så kom jeg til de landflygtige i Tel-Aʹbib, dem som boede+ ved floden Keʹbar,+ og boede* dér hvor de boede; og jeg blev boende dér i syv dage iblandt dem, helt lamslået.+
16 Og da syv dage var omme kom Jehovas ord til mig, og det lød:
17 „Menneskesøn, jeg har gjort dig til vægter* for Israels hus,+ og du skal høre ord fra min mund, og du skal advare dem fra mig.+
18 Når jeg siger til den ugudelige: ’Du skal visselig dø,’*+ og du ikke advarer ham og taler for at advare den ugudelige mod hans ugudelige vej for at bevare ham i live,+ da skal han dø for sin brøde,+ eftersom han er ugudelig, men hans blod vil jeg kræve af din hånd.+
19 Men når du har advaret den ugudelige,+ og han ikke vender om fra sin ugudelighed og fra sin ugudelige vej, skal han dø for sin brøde,+ men du vil have udfriet din sjæl.*+
20 Og når den retfærdige vender om fra sin retfærdighed+ og øver uret og jeg lægger en snublesten foran ham,+ skal han dø fordi du ikke advarede ham. Han vil dø for sin synd,+ og hans retfærdige gerninger som han gjorde, vil ikke blive husket,+ men hans blod vil jeg kræve af din hånd.+
21 Men når du har advaret den retfærdige, for at denne retfærdige ikke skal synde,+ og han ikke synder, vil han visselig blive i live, fordi han blev advaret,+ og du vil have udfriet din sjæl.“+
22 Da kom Jehovas hånd over mig dér og han sagde til mig: „Rejs dig, gå ud på sletten,+ og dér vil jeg tale med dig.“
23 Så rejste jeg mig og gik ud på sletten, og se, dér stod Jehovas herlighed,+ den samme herlighed som jeg havde set ved floden Keʹbar,+ og jeg faldt da på mit ansigt.+
24 Derpå kom ånden i mig+ og fik mig op at stå på mine fødder,+ og han gav sig til at tale med mig og sige til mig:
„Gå hen og luk dig inde i dit hus.
25 Og du, menneskesøn, se, de skal lægge reb omkring dig og binde dig med dem så du ikke kan gå ud iblandt dem.+
26 Og din tunge skal jeg få til at hænge fast ved din gane,+ og du skal blive stum,+ og du vil ikke være dem en mand* som retleder+ — de er nemlig et opsætsigt+ hus.
27 Men når jeg taler med dig vil jeg åbne din mund, og du skal sige til dem:+ ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt.’ Lad den der hører, høre,+ og lad den der ikke vil, lade være — de er nemlig et opsætsigt hus.+
Fodnoter
^ El.: „langsomt (tungt)“.
^ Ordr.: „givet“.
^ Ordr.: „givet“.
^ El.: „smergel“.
^ „og boede“, Mmargen og mange hebr. mss.
^ El.: „udkigspost“. Hebr.: tsofæhʹ.
^ „din sjæl“. Hebr.: nafsjekhaʹ; gr.: tēn psychēnʹ sou; lat.: aʹnimam tuʹam. Se Till. 4A.
^ „en mand“. Hebr.: le’īsjʹ; gr.: anʹdra; lat.: vir.
