Ezekiel 31:1-18

31  Og det var i det ellevte år, i den tredje [måned], på den første [dag] i måneden, at Jehovas ord kom til mig og lød:  „Menneskesøn, sig til Farao, Ægyptens konge, og til hans folkemængde:+ ’Hvem ligner du i din storhed?  Se, en assyrer,* en ceder på Libanon,+ med smukke grene,+ ja, med et tæt grenværk der giver skygge, og høj af vækst+ så dens top er imellem skyerne.*+  Vand gjorde den stor;+ det våde dyb* gjorde den høj. Med sine* floder løb det omkring det sted hvor den var plantet; men med sine render sendte det [vand] ud til alle markens [andre] træer.  Af den grund blev den højere i sin vækst end alle markens [andre] træer.+ Og dens grene blev stadig flere, og dens kviste blev stadig længere, fordi der var meget vand i dens vandløb.*+  I dens grene byggede alle himmelens flyvende skabninger reder,+ og under dens kviste fødte alle markens vilde dyr [deres unger],+ og i dens skygge boede alle de folkerige nationer.  Og den blev smuk i sin storhed,+ i sit løvhangs længde, for dens rod stod ved meget vand.  [De andre] cedre i Guds have*+ kunne ikke måle sig med den. Ingen enebærtræer lignede den hvad dens grene angik. Og ingen platantræer havde kviste som den. Intet [andet] træ i Guds have lignede den i dens skønhed.+  Jeg gjorde den smuk med dens meget løv,+ og alle [de andre] af Eʹdens* træer som var i den [sande] Guds* have, misundte den.’+ 10  Derfor, således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Fordi du* blev høj af vækst — og den satte sin top op imellem skyerne*+ og dens hjerte blev stolt på grund af dens højde,+ 11  så vil jeg give den i nationernes voldsherres hånd.+ Han vil ubetinget gribe ind imod den. På grund af dens ugudelighed vil jeg drive den ud.+ 12  Og fremmede, nationernes tyranner, vil hugge den om, og man vil lade den ligge på bjergene; og i alle dalene skal dens løv falde, og dens kviste vil ligge knækkede i alle jordens bække.+ Og alle jordens folkeslag vil stige ned fra dens skygge, og de vil forlade den.+ 13  På dens faldne stamme vil alle himmelens flyvende skabninger tage bolig, og ved dens kviste skal alle markens vilde dyr være,+ 14  for at ingen træer [der står] ved vand skal blive høje i deres vækst eller sætte deres top op imellem skyerne, og for at ingen der drikker vand skal stille sig op imod dem i deres højde, for de skal alle overgives til døden,+ til landet dybest nede,+ midt iblandt menneskesønnerne,* til dem der går ned i graven.’ 15  Således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’På den dag den går ned til Sheʹol, skal jeg sørge for at der holdes sorg.+ For dens skyld vil jeg tildække det våde dyb, så jeg kan holde igen på dets floder, og de mange vande kan tilbageholdes; og for dens skyld hyller jeg Libanon i mørke, og for dens skyld vil alle markens træer sygne hen. 16  Ved lyden af dens fald skal jeg få nationer til at ryste, når jeg bringer den ned til Sheʹol sammen med dem der går ned i graven;+ og i landet dybest nede vil alle Eʹdens* træer,+ Libanons ypperste og bedste, alle der drikker vand, blive trøstet.+ 17  Sammen med den er også de gået ned til Sheʹol,*+ til dem der er dræbt med sværd, og dem der som dens afkom* har boet i dens skygge midt iblandt nationerne.’+ 18  ’Hvem ligner du således i herlighed+ og storhed blandt Eʹdens træer?+ Dog skal du bringes ned til landet dybest nede, sammen med Eʹdens* træer.+ Midt iblandt uomskårne skal du ligge hos dem der er dræbt med sværd. Dette er Farao og hele hans folkemængde,’ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova.“

Fodnoter

„skyerne“, LXX og den arabiske oversættelse; MSyVg: „grenene“.
„en assyrer“, MTLXXSyVg; ved en tekstrettelse: „jeg ser dig som“; ved en anden tekstrettelse: „en cypres“.
„det våde dyb“. El.: „de brusende vande“. Hebr.: tehōmʹ; LXXVg: „afgrunden“. Se 1Mo 1:2, fdn. til „dybet“.
„sine“, på hebr. fem.; viser tilbage til „det våde dyb“.
„i dens vandløb“, ved en tekstrettelse; M: „ved dens udsenden“.
„i Guds have“. Hebr.: beghan-’Ælohīmʹ; LXXSyVg: „i Guds paradis“. Jf. v. 9.
El.: „glædens (liflighedens)“, i overensstemmelse med LXXVg. Jf. 1Mo 2:8, fdn. til „en have i Eden“.
„den [sande] Guds“. Hebr.: ha’Ælohīmʹ. Se Till. 1F.
„skyerne“, LXX og den arabiske oversættelse; M: „grenene“.
„du“, MTLXX; SyVg: „den“.
„menneske-“. El.: „det jordiske menneskes“. Hebr.: ’adhamʹ.
Se v. 9, fdn. til „Edens“.
El.: „til graven“. Hebr.: sje’ōʹlah; gr.: eis haiʹdou; lat.: ad inferʹnum. Se Till. 4B.
„afkom“, ved en tekstrettelse i overensstemmelse med LXXSy; MVg: „arm“.
El.: „glædens (liflighedens)“, i overensstemmelse med LXXVg.