Ezekiel 32:1-32
32 Og det var i det tolvte år, i den tolvte måned, på den første [dag] i måneden, at Jehovas ord kom til mig og lød:
2 „Menneskesøn, istem en klagesang om Farao, Ægyptens konge, og sig til ham: ’Som en ungløve med manke blandt nationerne er du bragt til tavshed.+
Og du var som søuhyret i havene,+ og du prustede i dine floder* og mudrede op i vandene med dine fødder og forplumrede deres floder.’
3 Således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Nu vil jeg brede mit net ud over dig+ ved hjælp af en forsamling af mange folkeslag, og de* skal trække dig op med mit vod.+
4 Og jeg vil lade dig ligge på jorden. Jeg kaster dig på åben mark.+ Og jeg vil få alle himmelens flyvende skabninger til at slå sig ned på dig, og jeg vil lade de vilde dyr på hele jorden æde sig mætte på dig.+
5 Og jeg vil lægge dit kød på bjergene og fylde dalene med affaldet* fra dig.+
6 Og jeg vil vande jorden med det der flyder fra dig, med dit blod,+ helt op til bjergene; og bækkene vil blive fulde af dig.’
7 ’Og når du udslukkes, vil jeg dække himmelen og formørke dens stjerner. Solen dækker jeg med skyer, og månen vil ikke lade sit lys skinne.+
8 Alle de lysende lysgivere på himmelen vil jeg formørke for din skyld, og jeg sender mørke over dit land,’ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova.
9 ’Og jeg vil forurolige mange folkeslags hjerte når jeg fører fangerne* fra dig ud iblandt nationerne til lande du ikke kender.+
10 Og jeg vil få mange folkeslag til at forfærdes over dig,+ og deres konger vil gyse af forfærdelse over dig, når jeg svinger mit sværd for deres ansigter,+ og de skal skælve hvert øjeblik, hver for sin egen sjæl, på dagen for dit fald.’+
11 For således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Babylons konges sværd vil komme over dig.+
12 Jeg lader din folkemængde falde for de vældige krigeres sværd; nationernes tyranner er de alle;+ og de skal hærge Ægyptens stolthed, og hele dets folkemængde skal tilintetgøres.+
13 Og jeg vil udrydde alle dets husdyr fra [græsgangene] ved de mange vande,+ og intet menneskes fod skal mere mudre op i dem,+ og heller intet husdyrs klove skal mudre op i dem.’
14 ’Til den tid vil jeg gøre deres vande klare, og deres floder lader jeg flyde som olie,’ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova.
15 ’Når jeg gør Ægyptens land til en ødemark og landet er lagt øde, [tømt] for det som fyldte det,+ når jeg slår alle indbyggerne i det ned, så skal de vide at jeg er Jehova.+
16 Dette er en klagesang, og man skal synge den klagende. Også nationernes døtre skal klagende synge den; de vil klagende synge+ den over Ægypten og over hele dets folkemængde,’ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova.“
17 Og det var i det tolvte år,* på den femtende [dag] i måneden, at Jehovas ord kom til mig og lød:
18 „Menneskesøn, klag over Ægyptens folkemængde og lad den fare ned,+ den og de majestætiske nationers døtre, til landet dybest nede,+ sammen med dem der farer ned i graven.+
19 ’Hvem er du lifligere end?+ Far ned og læg dig hos de uomskårne!’+
20 ’Midt iblandt dem der er dræbt med sværd vil de falde.+ [Til] sværd er det overgivet. Slæb det og hele dets folkemængde bort.
21 De ledende blandt de vældige krigere vil fra Sheʹols midte tale om ham og hans hjælpere:+ De skal fare ned,+ lægge sig som uomskårne, dræbt med sværd.
22 Dér er Assyrien og hele dets forsamling.+ Hans gravsteder er rundt om ham. Alle er de dræbt, faldet for sværdet.+
23 For dets gravsteder er anbragt inderst i graven,+ og dets forsamling er rundt om dets gravsted, alle er de dræbt, faldet for sværdet, fordi de spredte rædsel i de levendes land.
24 Dér er Eʹlam+ og hele dets folkemængde rundt om dets gravsted, alle er de dræbt, faldet for sværdet, de der uomskårne fór ned til landet dybest nede, de som spredte rædsel om sig i de levendes land; og de skal bære deres ydmygelse sammen med dem der farer ned i graven.+
25 Midt iblandt dræbte har man redt et leje+ til det, midt i hele dets folkemængde. Dets gravsteder er rundt om det. Alle er uomskårne, dræbt med sværd,+ fordi de spredte rædsel om sig i de levendes land; og de skal bære deres ydmygelse sammen med dem der farer ned i graven. Midt iblandt dræbte er han* lagt.
26 Dér er Meʹsjek+ [og] Tuʹbal+ og hele dets folkemængde. Dets gravsteder er rundt om ham. Alle er uomskårne, gennemborede med sværd, fordi de spredte rædsel om sig i de levendes land.
27 Og skulle de ikke* ligge hos de vældige krigere,+ som er faldet af de uomskårne, som er faret ned til Sheʹol med deres krigsvåben, og hvis sværd man lægger under deres hoveder, og hvis misgerninger er over deres knogler?+ For de vældige krigere var en rædsel i de levendes land.+
28 Og du,* midt iblandt uomskårne vil du blive knust, og du lægger dig hos dem der er dræbt med sværd.
29 Dér er Eʹdom,+ dets konger og alle dets høvdinger, som i deres styrke blev lagt hos dem der er dræbt med sværd;+ selv de vil lægge sig hos uomskårne+ og hos dem der farer ned i graven.
30 Dér er stammehøvdingerne fra nord, alle sammen, og alle zidonierne,+ som er faret ned sammen med de dræbte, beskæmmede skønt de spredte rædsel med deres styrke. Og de vil lægge sig uomskårne hos dem der er dræbt med sværd, og de vil bære deres ydmygelse sammen med dem der farer ned i graven.+
31 Det er dem Farao skal se, og han skal trøstes over hele sin folkemængde.+ Farao og hele hans kampstyrke vil blive dræbt med sværd,’ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova.
32 ’For han* spredte rædsel om sig* i de levendes land,+ og han skal lægges midt iblandt de uomskårne, hos dem der er dræbt med sværd, ja, Farao og hele hans folkemængde,’ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova.“
Fodnoter
^ „i dine floder“. Muligvis, ved tekstrettelser, enten „med din prusten“ eller „gennem dine næsebor“.
^ „de“, MSyVg; LXXVgc: „jeg“.
^ „affaldet“, M; LXX: „blodet“; Sy: „maddikerne“; Vg: „det forrådnede blod“.
^ „flokken af fanger“, LXX; MSy: „(dit) sammenbrud [el.: (dine) sønderbrudte dele]“.
^ LXX tilføjer: „i den første måned“; mangler i MTSyVg.
^ El.: „det“, M; TSyVg: „de“.
^ El.: „Og de skulle ikke“.
^ „du“, på hebr. mask. sing.
^ „han“, ved en lille tekstrettelse i overensstemmelse med suffikset på „rædsel“ (ordr.: „sin rædsel“), som er mask. sing. på hebr.; MLXXSyVg: „jeg“.
^ Ordr.: „sin rædsel“, MLXXSy; MmargenVg: „min rædsel“.
