Ezekiel 34:1-31
34 Og Jehovas ord fortsatte med at komme til mig og lød:
2 „Menneskesøn, profetér mod Israels hyrder. Profetér og sig til dem, til hyrderne: ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Ve Israels hyrder,+ som er hyrder for* sig selv!+ Er det ikke hjorden som hyrderne burde være hyrder for?+
3 Fedtet spiser I,+ og med ulden klæder I jer. Det fede+ dyr slagter I.+ [Men] hjorden* er I ikke hyrder for.
4 De svage har I ikke styrket,+ og det syge [dyr] har I ikke helbredt, og det sårede har I ikke forbundet, og det fordrevne har I ikke ført tilbage, og det bortkomne* har I ikke søgt efter,+ men strengt har I rådet over dem, ja, tyrannisk.+
5 Så spredtes de fordi der ingen hyrde var,+ ja, de blev til føde for hvert vildt dyr på marken og spredtes.+
6 Mine får* farer vild på alle bjergene og på hver høj bakke;+ ja, mine får+ er blevet spredt over hele jordens flade, og ingen spørger efter dem og ingen søger efter dem.
7 Derfor, I hyrder, hør Jehovas ord:
8 ’„Så sandt jeg lever,“ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova, „visselig, fordi mine får blev til rov og mine får er til føde for alle markens vilde dyr, fordi der ingen hyrde er, og mine hyrder ikke spørger efter mine får, men hyrderne er hyrder for sig selv,+ mens de ikke er hyrder for mine får,“’
9 derfor, I hyrder, hør Jehovas ord.
10 Således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Se, jeg er imod hyrderne,+ og jeg vil kræve mine får af deres hånd og lade dem ophøre med at være hyrder for* fårene,+ og hyrderne skal ikke mere være hyrder for sig selv;+ og jeg vil udfri mine får af deres mund, og de skal ikke blive til føde for dem.’“+
11 For således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Se, jeg vil selv spørge efter mine får og sørge for dem.+
12 Som en hyrde sørger for sin flok+ på den dag han er iblandt sine spredte får,+ sådan vil jeg sørge for mine får; og jeg vil udfri dem fra alle de steder hvortil de blev spredt på dagen med skyer og tykt mulm.+
13 Og jeg vil føre dem ud fra folkeslagene+ og samle dem fra landene og føre dem til deres jord+ og være hyrde for dem på Israels bjerge, ved bækkene og på alle de beboede steder i landet.+
14 På et sted med god græsning vil jeg være hyrde for dem, og på Israels høje bjerge skal deres græsgang være.+ Dér vil de lægge sig på en god græsgang,+ og på et sted med fed græsning skal de græsse, på Israels bjerge.“
15 „Jeg vil selv være hyrde for mine får,*+ og jeg vil selv sørge for at de kan lægge sig,“+ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova.
16 „Det bortkomne [dyr]* vil jeg søge efter,+ og det fordrevne vil jeg føre tilbage, og det sårede vil jeg forbinde og det syge vil jeg styrke, men det fede+ og det stærke vil jeg tilintetgøre. Jeg vil være hyrde for det* med dom.“*+
17 Og I, mine får, således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Se, jeg dømmer mellem får og får,* mellem væddere og bukke.+
18 Er det ikke nok for jer at I græsser på den bedste græsgang,*+ siden I nedtræder resten af jeres gode græsgange med jeres fødder, eller at I drikker det klare vand,* siden I forplumrer det der er tilbage med jeres fødder?
19 Og mine får, skulle de græsse på det der er trådt ned af jeres fødder, og skulle de drikke af det der er forplumret af jeres fødder?“
20 Derfor, således har den suveræne Herre Jehova sagt til dem: „Se, jeg vil selv dømme mellem de fede får og de magre får,*
21 fordi I skubber med side og skulder og stanger alle de svage med jeres horn, indtil I har spredt dem [og jaget dem] ud.+
22 Og jeg vil frelse mine får,* og de skal ikke længere være til rov;+ og jeg vil dømme mellem får og får.*
23 Og jeg vil sætte én hyrde over dem,+ og han skal være hyrde for* dem, nemlig min tjener David.+ Han skal være hyrde for dem, ja, han skal være deres hyrde.+
24 Og jeg, Jehova, skal være deres Gud,*+ og min tjener David [skal være] høvding* midt iblandt dem.+ Jeg, Jehova, har talt.
25 Og jeg vil slutte* en fredspagt med dem,+ og jeg vil udrydde de farlige vilddyr af landet,+ og de skal bo trygt i ørkenen og sove i skovene.+
26 Og jeg vil gøre dem og min højs omgivelser til en velsignelse,+ og jeg vil lade skylregnen falde til tiden. Velsignelsens skylregn skal det være.+
27 Og markens træer skal give deres frugt,+ og landet giver sin afgrøde,+ og de skal være trygge på deres jord.+ Og de skal vide at jeg er Jehova, når jeg bryder deres ågstænger+ og udfrier dem af deres hånd der bruger dem som trælle.+
28 Og de skal ikke mere blive til rov for nationerne,+ og jordens vilde dyr skal ikke fortære dem, men de skal bo trygt, og ingen får [dem] til at skælve.+
29 Og jeg vil sætte en plantning for dem, en der gør [dem] berømte,*+ og de skal ikke mere bortrives af hungersnød i landet,+ og de skal ikke mere bære ydmygelsen fra nationerne.+
30 ’Og de skal vide at jeg, Jehova deres Gud, er med dem+ og at de er mit folk, Israels hus,’ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova.“’+
31 ’Og I,* mine får,*+ min græsgangs hjord, I* er jordiske mennesker.* Jeg er jeres Gud,’ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova.“
Fodnoter
^ El.: „vogter“, „giver . . . føde“.
^ El.: „fårene“. Hebr.: hatstso’nʹ.
^ El.: „det som er ved at gå til grunde“.
^ El.: „Min hjord“. Hebr.: tso’nīʹ.
^ El.: „vogte“, „give . . . føde“.
^ El.: „Det som er ved at gå til grunde“.
^ „det“, på hebr. fem. sing., M; LXXSyVg: „dem“.
^ El.: „med ret“. Hebr.: vemisjpatʹ.
^ Ordr.: „mellem et får for fåret“. Hebr.: bēn-sæhʹ lasæhʹ.
^ Ordr.: „den gode græsgang“.
^ Ordr.: „vand hvori mudderet er sunket til bunds“.
^ Ordr.: „det fede får og det magre får“. „Får“, hebr.: sæh, sing.
^ El.: „min hjord“. Hebr.: letso’nīʹ.
^ El.: „vogte“, „give . . . føde“.
^ Ordr.: „for dem til Gud“. Hebr.: lahæmʹ lE’lohīmʹ.
^ El.: „forstander“. Hebr.: nasī’ʹ; LXX: „hersker (fyrste)“; Vg: „fyrste“.
^ Ordr.: „skære“.
^ Ordr.: „til et navn (ry, berømmelse)“.
^ „I“, på hebr. fem. plur.
^ „I“, på hebr. mask. plur.
^ „jordiske mennesker“. Hebr.: ’adhamʹ.
