Ezekiel 42:1-20

42  Så førte han mig ud+ til den ydre forgård* ad vejen mod nord.+ Og han førte mig til spiserummene+ som lå op til det adskilte område*+ og som lå op til bygningen,* mod nord.  På langsiden på ét hundrede alen var nordindgangen, og bredden var halvtreds alen.  Ud mod de tyve [alen] som hørte til den indre forgård,+ og ud mod brolægningen+ som hørte til den ydre forgård var der galleri+ over for galleri i tre [etager].  Og foran spiserummene var der en ti alen bred gang til det indre,+ en vej på én alen,* og indgangene til dem var mod nord.  Og de øverste spiserum var kortere, for gallerierne tog mere [plads] fra dem end fra de nederste og de mellemste, hvad bygningen angik.  De var nemlig i tre etager,+ og de havde ikke søjler som søjlerne i forgårdene. Derfor blev der taget mere plads [fra de øverste] end fra de nederste og de mellemste, hvad gulvet angik.  Og stenmuren som var udenfor, var ved siden af spiserummene ud mod den ydre forgård, over for de [andre] spiserum. Dens længde var halvtreds alen.  For længden af de spiserum som lå ud mod den ydre forgård var halvtreds alen, og se, [længden af dem] over for templet var ét hundrede alen.  Og neden for disse spiserum var indgangen mod øst, når man gik ind til dem fra den ydre forgård. 10  I bredden af forgårdens stenmur mod øst, op mod det adskilte område+ og op mod bygningen, var der spiserum.+ 11  Og der var en vej foran dem; de så ud som de spiserum der lå mod nord,+ sådan var deres længde, sådan var deres bredde; og [på samme måde med] alle deres udgange og med deres grundplaner og med deres indgange. 12  Og som indgangene til de spiserum der lå mod syd, var indgangen ved begyndelsen af vejen, vejen foran den tilsvarende stenmur mod øst, når man går ind til dem.+ 13  Så sagde han til mig: „Spiserummene mod nord [og] spiserummene mod syd, som ligger op mod det adskilte område,+ det er de hellige spiserum,* hvor præsterne som nærmer sig Jehova,+ spiser det højhellige.+ Dér lægger de det højhellige og kornofferet og syndofferet og skyldofferet, for stedet er helligt.+ 14  Når de, præsterne, er kommet ind, så skal de ikke gå ud af helligdommen* til den ydre forgård, men de skal dér lægge deres klæder som de sædvanligvis tjener i,+ for de er hellige. De skal iføre sig andre klæder+ og kan så nærme sig det som har med folket at gøre.“ 15  Og han fuldendte opmålingerne af det indre hus, og han førte mig ud ad vejen gennem den port hvis forside vender mod øst,+ og han målte det [alt sammen] hele vejen rundt. 16  Han målte den østlige side* med målestokken. Den var fem hundrede stokke,* efter målestokken,+ rundt om. 17  Han målte den nordlige side, fem hundrede stokke,* efter målestokken, rundt om. 18  Den sydlige side målte han, fem hundrede stokke,* efter målestokken. 19  Han gik om til den vestlige side.* Han målte fem hundrede stokke, efter målestokken. 20  På de fire sider* målte han det. Det havde en mur hele vejen rundt,+ med en længde på fem hundrede [stokke] og en bredde på fem hundrede [stokke],*+ til at danne et skel mellem det hellige* og det ikke-hellige.+

Fodnoter

bygningen“. Hebr.: habbinjanʹ.
„det adskilte område“. Hebr.: haggizrahʹ.
„den ydre forgård“, MTLXXSyVg; LXXBagster: „den indre forgård“.
„en vej på én alen“, MTVg; LXXSy: „længden var et hundrede alen“. Se 40:5, fdn. til „en [almindelig] alen og en håndsbred“.
El.: „helligdommens spiserum“, i overensstemmelse med LXX.
„af helligdommen“. Hebr.: mehaqqoʹdhæsj; gr.: ek tou hagiʹou.
Ordr.: „vind“. Hebr.: ruʹach; lat.: venʹtum.
„stokke“, MTSyVg; mangler i LXX. Se 40:5.
„stokke“, MTSyVg; LXX: „alen“.
„stokke“, MTSyVg; mangler i LXX.
„den vestlige side“. Ordr.: „havets vind“, dvs. siden mod Middelhavet, mod vest.
Ordr.: „vinde“.
„alen“, LXX.
„det hellige“. El.: „helligdommen“. Hebr.: haqqoʹdhæsj; lat.: sanctuaʹrium.