Ezekiel 48:1-35

48  „Og dette er stammernes navne. Fra den nordlige ende langs Hetʹlonvejen+ indtil indgangen til Haʹmat,+ [videre til] Haʹzar-Eʹnan+ [og] Damaskus’ område mod nord, langs Haʹmat — og [hver stammes andel] skal have en østgrænse [og] en vest[grænse]: Dan,+ én [andel].  Og op mod Dans område, fra østgrænsen til vestgrænsen: Aʹser,+ én [andel].  Og op mod Aʹsers område, fra østgrænsen og til vestgrænsen: Nafʹtali,+ én [andel].  Og op mod Nafʹtalis område, fra østgrænsen til vestgrænsen: Manasʹse,+ én [andel].  Og op mod Manasʹses område, fra østgrænsen til vestgrænsen: Eʹfraim,+ én [andel].  Og op mod Eʹfraims område, fra østgrænsen og til vestgrænsen: Ruben,+ én [andel].  Og op mod Rubens område, fra østgrænsen til vestgrænsen: Juda,+ én [andel].  Og op mod Judas område, fra østgrænsen til vestgrænsen, er bidraget som I skal yde: femogtyve tusind [alen] bredt,+ og længden som enhver af andelene, fra østgrænsen til vestgrænsen. Og midt i det skal helligdommen* være.+  Bidraget som I skal yde til Jehova: længden skal være femogtyve tusind [alen] og bredden ti tusind. 10  Og det hellige bidrag skal tilhøre disse, præsterne:+ mod nord femogtyve tusind [alen] og mod vest en bredde på ti tusind og mod øst en bredde på ti tusind, og mod syd en længde på femogtyve tusind. Og midt i det skal Jehovas helligdom* være.+ 11  Det skal tilhøre præsterne, de som er helligede, af Zaʹdoks sønner,+ som tog vare på pligterne mod mig, som ikke fór vild da Israels sønner fór vild ligesom levitterne fór vild.+ 12  Og de skal have et bidrag af bidraget af land, som noget højhelligt, op til levitternes område.+ 13  Og lige ved siden af præsternes område skal levitterne have+ femogtyve tusind [alen] i længden og ti tusind i bredden; hele længden er femogtyve tusind og bredden ti tusind.+ 14  Og de må ikke sælge noget af det eller bytte det bort eller lade denne bedste del af landet overgå [til andre], for det er helliget Jehova.+ 15  Og de fem tusind [alen] der er levnet i bredden langs de femogtyve tusind, er ikke-helligt [land] til byen,+ til beboelse og til græsgang. Og midt i [stykket] skal byen ligge.+ 16  Og dette er [byens]* mål: nordgrænsen, fire tusind og fem hundrede [alen], og sydgrænsen, fire tusind og fem hundrede, og østgrænsen, fire tusind og fem hundrede, og vestgrænsen, fire tusind og fem hundrede. 17  Og byen skal have en græsgang,+ mod nord to hundrede og halvtreds [alen], og mod syd to hundrede og halvtreds, og mod øst to hundrede og halvtreds, og mod vest to hundrede og halvtreds. 18  Og hvad der er levnet i længden vil svare nøjagtigt til det hellige bidrag:+ ti tusind [alen] mod øst og ti tusind mod vest; ja, det skal svare nøjagtigt til det hellige bidrag, og dets afgrøde skal være til brød til dem der tjener byen.+ 19  Og de af alle Israels stammer som tjener byen skal dyrke det.+ 20  Hele bidraget er femogtyve tusind gange femogtyve tusind [alen]. En [sådan] firkant skal I yde som et helligt bidrag, sammen med byens ejendom. 21  Og hvad der er levnet skal tilhøre høvdingen,+ på den ene side og på den anden side af det hellige bidrag og byens ejendom,+ op mod bidragets femogtyve tusind [alen] mod østgrænsen, og, i vest, op mod de femogtyve tusind [alen] mod vestgrænsen.+ Svarende nøjagtigt til andelene, [sådan vil det være] for høvdingen. Og det hellige bidrag og Husets* helligdom* skal ligge midt i det. 22  Og levitternes ejendom og byens ejendom skal ligge mellem [de stykker] der tilhører høvdingen; mellem Judas område+ og Benjamins område [ligger] det der skal tilhøre høvdingen. 23  Og de øvrige stammer — fra østgrænsen til vestgrænsen: Benjamin,+ én [andel]. 24  Og op mod Benjamins område, fra østgrænsen til vestgrænsen: Siʹmeon,+ én [andel]. 25  Og op mod Siʹmeons område, fra østgrænsen til vestgrænsen: Isʹsakar,+ én [andel]. 26  Og op mod Isʹsakars område, fra østgrænsen til vestgrænsen: Zeʹbulon,+ én [andel]. 27  Og op mod Zeʹbulons område, fra østgrænsen til vestgrænsen: Gad,+ én [andel]. 28  Og op mod Gads område, på Neʹgeb-siden,* det er mod syd,* skal grænsen gå fra Taʹmar+ til vandet ved Meʹribat-Kaʹdesj,+ til regnflodsdalen,+ indtil Det Store Hav.+ 29  Dette er det land som I skal dele i arvelodder til Israels stammer,+ og dette er deres andele,“+ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova. 30  „Og dette er byens udgange: På nordsiden, [hvis] mål er fire tusind og fem hundrede [alen].+ 31  Og byens porte efter navnene på Israels stammer: tre porte mod nord, Rubens port, én; Judas port, én; Leʹvis port, én. 32  Og på østsiden, fire tusind og fem hundrede [alen], og tre porte, nemlig Josefs port, én; Benjamins port, én; Dans port, én. 33  Og [på] sydsiden med et mål på fire tusind og fem hundrede [alen] og tre porte, Siʹmeons port, én; Isʹsakars port, én; Zeʹbulons port, én. 34  Vestsiden, med fire tusind og fem hundrede [alen], har tre porte, Gads port, én; Aʹsers port, én; Nafʹtalis port, én. 35  Omkredsen [er] atten tusind [alen]; og byens navn skal fra den dag være: Jehova er der.“*+

Fodnoter

helligdommen“. Hebr.: hammiqdasjʹ; gr.: to haʹgion; lat.: sanctuaʹrium.
„Jehovas helligdom“. Hebr.: miqdasj-Jehwahʹ; lat.: sanctuaʹrium Doʹmini; LXX: „de hellige tings bjerg“.
Ordr.: „dens“, på hebr. fem.; viser tilbage til „byen“, fem. på hebr.
Husets“, M(hebr.: habbaʹjith)TLXXSy; lat.: temʹpli.
„og . . . helligdom“. Hebr.: umiqdasjʹ; gr.: kai to hagiʹasma; lat.: et sanctuaʹrium.
El.: „sydsiden“. Hebr.: pe’athʹ næʹghæv.
„mod syd“. Hebr.: tēmaʹnah.
„Jehova er der“. El.: „Jehova-Sjamma“. Hebr.: Jehwahʹ Sjamʹmah; LXXAVg: „Jehova [er] der“.