Ezekiel 8:1-18
8 Og det var i det sjette år, i den sjette [måned], på den femte dag i måneden, da jeg sad i mit hus og Judas ældste* sad foran mig,+ at den suveræne Herre Jehovas hånd faldt på mig dér.+
2 Og jeg så, og se, noget der af udseende lignede ild;+ fra det der så ud som hans hofter og nedefter var der ild,+ og fra hans hofter og opefter var der noget der så ud som et lysskær, som glansen af elektrum.*+
3 Så rakte han ligesom en hånd frem+ og tog mig ved en tot af mit hovedhår, og en ånd*+ løftede mig op mellem jorden og himmelen og bragte mig i syner fra Gud til Jerusalem,+ til indgangen til den indre port+ der vender mod nord, dér hvor skinsygesymbolet der ægger til skinsyge har sin plads.+
4 Og se, dér var Israels Guds* herlighed,+ der så ud som det [syn] jeg havde set på sletten.
5 Da sagde han til mig: „Menneskesøn, løft nu dine øjne i retning mod nord.“ Så løftede jeg mine øjne i retning mod nord, og se, nord for alterporten,* ved indgangen, var der dette skinsygesymbol.*+
6 Og han sagde videre til mig: „Menneskesøn, ser du hvad de gør? Det er så store vederstyggeligheder Israels hus øver her,+ at [jeg må] fjerne [mig] langt fra min helligdom.+ Og du skal endda få endnu større vederstyggeligheder at se.“
7 Så bragte han mig hen til indgangen til forgården, og jeg så, og se, der var et hul i muren.
8 Så sagde han til mig: „Menneskesøn, bryd nu gennem muren.“+ Jeg gav mig da til at bryde gennem muren, og se, der var en indgang.
9 Han sagde videre til mig: „Gå ind og se de onde vederstyggeligheder som de øver her.“+
10 Så gik jeg ind og så, og se, der var alle slags afbildninger+ af krybdyr og ækle dyr,+ og alle Israels hus’ uhumske guder,+ indristet hele vejen rundt om på muren.
11 Og halvfjerds mænd*+ af Israels hus’ ældste, med Sjaʹfans+ søn Ja’azanʹja* stående iblandt dem, stod foran dem, hver med sit røgelseskar i hånden, og røgelsesskyens vellugt steg op.+
12 Så sagde han til mig: „Har du set, menneskesøn, hvad Israels hus’ ældste øver i mørket,+ i de inderste kamre hvor hver har sit afgudsbillede? De siger nemlig: ’Jehova ser os ikke.*+ Jehova har forladt landet.’“*
13 Og han sagde videre til mig: „Du skal endda se endnu større vederstyggeligheder som de øver.“+
14 Så bragte han mig hen til den portindgang til Jehovas hus som vender mod nord, og se, dér sad der kvinder og græd over [guden] Tamʹmuz.*
15 Og han sagde videre til mig: „Har du set [dette], menneskesøn? Du skal endda få endnu større vederstyggeligheder+ at se end disse.“
16 Så bragte han mig til den inderste forgård i Jehovas hus,+ og se, ved indgangen til Jehovas tempel, mellem forhallen og alteret,+ var der omkring femogtyve mænd*+ med ryggen til Jehovas tempel*+ og ansigtet mod øst, og de bøjede sig mod øst, for solen.+
17 Og han sagde videre til mig: „Har du set [dette], menneskesøn? Er det for let for Judas hus at øve de vederstyggeligheder som de har øvet her, siden de må fylde landet* med vold+ og igen må krænke mig? Og se, de rækker skuddet* frem til min næse.*
18 Så vil jeg også gribe ind med forbitrelse.+ Mit øje vil ikke ynkes, og jeg vil ikke have medlidenhed.+ Og de skal råbe i mine ører med høj røst, men jeg hører dem ikke.“+
Fodnoter
^ Ordr.: „gamle (ældre) mænd“.
^ „Guds“. Hebr.: ’Ælohēʹ, plur. konstruktform.
^ „alterporten“, M; ved en korrektion af M, i overensstemmelse med LXXSy: „porten mod solopgangen“.
^ „dette skinsygesymbol“. Hebr.: seʹmæl [„billede“, „symbol“] haqqin’ahʹ hazzæhʹ. Se 2Mo 34:14, fdnr. Ved en lille ændring af vokalisationen i M kan sidste del af verset også læses: „nord for porten, ved indgangen, var alteret for dette skinsygesymbol“.
^ „med . . . Ja’azanja“. Hebr.: weJa’azanjaʹhu; navnet betyder „Jehova låner øre (lytter)“.
^ „mænd“. Hebr.: ’īsj.
^ El.: „Der er ingen Jehova som ser os“.
^ El.: „jorden“. Hebr.: ha’aʹræts.
^ „[guden] Tammuz“. Hebr.: hatTammuzʹ; gr.: ton Thammouzʹ; lat.: Adoʹnidem, „Adonis“.
^ „mænd“. Hebr.: ’īsj.
^ El.: „jorden“. Hebr.: ha’aʹræts.
^ El.: „grenen (kvisten)“. Hebr.: hazzemōrahʹ; uden tvivl brugt i afgudsdyrkelsen. Skulle muligvis forestille det mandlige lem.
^ „min næse“, i den oprindelige hebr. tekst; M: „deres næse“. En af Soferims Atten Tekstrettelser, foretaget for at undgå en tilsyneladende nedværdigende omtale af Jehova. Se Till. 2B.
