Ezra 3:1-13
3 Da man nåede til den syvende+ måned og Israels sønner var i [deres] byer, samledes folket, alle som én,+ i Jerusalem.+
2 Og Jeʹsjua,*+ Joʹzadaks* søn, og hans brødre præsterne, og Zerubbaʹbel,+ Sjealʹtiels+ søn, og hans brødre, stod da frem og byggede Israels Guds alter for at ofre brændofre på det, sådan som der står skrevet i den [sande] Guds mand* Moses’ lov.+
3 De gjorde således alteret klar på dets sted,+ for der var [faldet] skræk for landenes folkeslag over dem.*+ Derpå ofrede de brændofre til Jehova på det, morgen- og aftenbrændofrene.+
4 Og de fejrede løvhyttefesten+ som der står skrevet,+ med de daglige brændofre i det rette antal for hver enkelt dag.+
5 Derefter var der det stadige brændoffer,+ samt [ofrene] ved nymånerne+ og ved alle Jehovas helligede festtider+ og for enhver der ofrede en frivillig+ gave til Jehova.
6 Fra den første dag i den syvende måned+ begyndte de at ofre brændofre til Jehova, før grundvolden til Jehovas tempel* var blevet lagt.
7 Derpå gav de stenhuggerne+ og håndværkerne+ penge,+ og zidonierne+ og tyrierne+ fødevarer+ og drikkevarer og olie+ mod at de bragte cedertræ fra Libanon+ til havet ud for Jopʹpe,+ i overensstemmelse med den fuldmagt kong Kyʹros+ af Persien havde givet dem.
8 Og i det andet år efter at de var kommet til den [sande] Guds hus i Jerusalem, i den anden måned,+ begyndte Zerubbaʹbel,+ Sjealʹtiels+ søn, og Jeʹsjua,+ Joʹzadaks søn, og resten af deres brødre, præsterne og levitterne, og alle der var kommet til Jerusalem fra fangenskabet,+ [på arbejdet], og de satte levitterne+ fra tyveårsalderen og opefter til at føre tilsyn med arbejdet på Jehovas hus.+
9 Jeʹsjua,+ hans sønner og hans brødre, [og] Kadʹmiel og hans sønner, Judas* sønner, stod da frem som én gruppe for at føre tilsyn med dem der udførte arbejdet på den [sande] Guds hus, [foruden] Heʹnadads+ sønner, deres sønner og brødre, levitterne.
10 Da bygningsfolkene lagde grunden+ til Jehovas tempel, stod præsterne frem i embedsklædning+ med trompeter,+ og levitterne, Aʹsafs sønner,+ med cymbler,+ og priste Jehova efter kong David af Israels anvisninger.+
11 Og de sang vekselsang idet de priste+ og takkede Jehova: „For han er god,+ for hans loyale hengivenhed mod Israel varer evindelig.“+ Og hele folket brød ud i høje jubelråb,+ idet de priste Jehova fordi grunden til Jehovas hus blev lagt.
12 Og mange af præsterne+ og levitterne og overhovederne for fædrenehusene,+ de gamle som havde set det første hus,+ græd+ højt da man i deres påsyn lagde grunden+ til dette hus, men mange andre hævede røsten i fryderåb.+
13 Og folket kunne ikke skelne lyden af fryderåbene+ fra lyden af folkets gråd, for folket opløftede et højt råb, og lyden hørtes langt bort.
Fodnoter
^ „Jesus“, LXX.
^ Hebr.: Jōtsadhaqʹ. Jf. 1Kr 6:14, 15; Hag 1:1, 12, 14; 2:2, 4; Zak 6:11, hvor M(hebr.) har Jehōtsadhaqʹ.
^ „den [sande] Guds mand“. Hebr.: ’īsj-ha’Ælohīmʹ. Se Till. 1F.
^ Ordr.: „for [det var] med skræk . . . over dem“. Ved en lille korrektion af M: „for [det var] med fjendskab mod dem fra landenes folkeslag“.
