Ezra 5:1-17

5  Og profeten Hagʹgaj+ og profeten Zakariʹas,+ Idʹdos+ sønnesøn, profeterede for jøderne som var i Juda og Jerusalem, i Israels Guds navn,+ [han som var] over dem.+  Da stod Zerubbaʹbel,+ Sjealʹtiels+ søn,* og Jeʹsjua,+ Joʹzadaks søn, frem og begyndte at bygge Guds hus, som var i Jerusalem; og med dem var Guds profeter,+ som hjalp dem.  På det tidspunkt kom Tatʹtenaj,+ landshøvdingen på den anden side af Floden,+ og Sjeʹtar-Boʹzenaj og deres embedsfæller til dem, og de sagde således til dem: „Hvem har udstedt befaling til jer om at bygge dette hus og gøre dette træværk* færdigt?“+  Derpå sagde de* således til dem: „Hvad er navnene på de våbenføre mænd som bygger denne bygning?“  Men jødernes Guds øjne+ hvilede på+ deres ældste,* og man standsede dem ikke, [men ventede] indtil rapporten kunne nå frem til Dariʹus og der så kunne blive sendt et officielt brev tilbage om denne sag.  [Dette] er en afskrift+ af det brev som Tatʹtenaj,+ landshøvdingen på den anden side af Floden,+ og Sjeʹtar-Boʹzenaj+ og hans embedsfæller,+ amtmændene som var på den anden side af Floden,* sendte til kong Dariʹus;  de sendte en redegørelse til ham, og det der stod skrevet i den lød således: „Til kong Dariʹus: Al fred [være med dig]!+  Kongen skal vide at vi tog til provinsen+ Juda, til den store Guds hus,+ og det bliver bygget med stenblokke* og tømmer som lægges ind i murene; og arbejdet dér udføres ivrigt og skrider frem under deres hænder.  Så spurgte vi de ældste dér; således sagde vi til dem: ’Hvem har udstedt befaling til jer om at bygge dette hus og gøre dette træværk færdigt?’+ 10  Vi spurgte dem også om deres navne for at lade dig det vide, så vi kunne skrive navnene ned på de våbenføre mænd som står i spidsen for dem.+ 11  Og således var den redegørelse de gav os tilbage: ’Vi er himmelens og jordens Guds+ tjenere, og vi er ved at genopbygge det hus som blev bygget for mange år siden, da en stor konge i Israel byggede det og gjorde det færdigt.+ 12  Men fordi vore fædre gjorde himmelens Gud vred,+ overgav+ han dem i kaldæeren+ kong Nebukadneʹzar+ af Babylons hånd, og han ødelagde dette hus+ og førte folket i landflygtighed til Babylon.+ 13  Men i kong Kyʹros+ af Babylons* første år udstedte kong Kyʹros en befaling om at bygge dette Guds hus.+ 14  Og også karrene+ fra Guds hus, dem af guld og sølv som Nebukadneʹzar havde fjernet fra templet som var i Jerusalem og ført til templet i Babylon,*+ dem fjernede kong+ Kyʹros fra templet i Babylon, og de blev givet til Sjesjbazʹzar;*+ det er navnet på den han gjorde til landshøvding.+ 15  Og han sagde til ham: „Tag disse kar.+ Gå hen og anbring dem i templet i Jerusalem og lad Guds hus blive genopbygget på sit sted.“+ 16  Da denne Sjesjbazʹzar kom, lagde han grundvolden til Guds hus,+ som er i Jerusalem, og fra da af indtil nu har man bygget på det, men det er ikke færdigt.’+ 17  Og nu: hvis kongen mener at det er godt, så lad en undersøgelse+ blive foretaget i det kongelige skatkammer som er dér i Babylon, [så man kan se] om der af kong Kyʹros er udstedt en befaling+ om at bygge dette Guds hus i Jerusalem; og lad kongen sende sin afgørelse til os vedrørende dette.“

Fodnoter

„Sjealtiels søn“. Aram.: bar-Sje’altī’elʹ. Jf. Mt 16:17, fdn.
„(tilvejebringe) dette udstyr (denne udrustning)“, LXX; Vg: „(genopføre) disse mure“.
„de“, LXXSy; MVg: „vi“. Se v. 10.
El.: „gamle (ældre) mænd“.
Dvs. Eufrat.
Ordr.: „sten der blev rullet“, dvs. sten der var for tunge til at blive båret.
„Babylons“, Vg; M: „Babels“; Sy: „Persiens“.
„til templet i Babylon“. Aram.: lehēkhela’ʹ dī Vavælʹ; LXX: „til kongens tempel“.
„Zerubbabel“ i 2:2; 3:8.