Filemon 1:1-25

 Paulus, en fange+ for Kristi Jesu skyld,* og broderen Timoʹteus,+ til Fileʹmon,* vor elskede [broder] og medarbejder,+  og til Apʹpia, vor søster, og til Arkipʹpus,+ vor medsoldat,+ og til menigheden som er i dit hus:+  Måtte I have ufortjent godhed og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.+  Jeg takker altid min Gud når jeg nævner dig i mine bønner,+  da jeg stadig hører om den kærlighed og tro som du har til Herren Jesus og til alle de hellige,+  [og beder om] at det fællesskab om troen+ som du er med i, må blive virksomt i erkendelse af* alt det gode der er iblandt os, i forholdet til Kristus.  For jeg har fået megen glæde og trøst af din kærlighed,+ fordi de helliges inderlige hengivenhed* er blevet styrket+ gennem dig, broder.  Det er netop af den grund at jeg, skønt jeg har stor frimodighed i forbindelse med Kristus og kunne befale+ dig at gøre hvad der er passende,  snarere tilskynder* dig på grundlag af kærlighed,+ sådan som jeg er, Paulus, en ældre mand,* ja, nu også en fange+ for Kristi Jesu skyld; 10  jeg tilskynder dig med hensyn til mit eget barn,+ som jeg er blevet fader til+ i mine lænker, Oneʹsimus,*+ 11  tidligere unyttig for dig, men nu nyttig for dig og mig.+ 12  Ham sender jeg tilbage til dig, ham, det vil sige min egen inderlige hengivenhed.*+ 13  Jeg havde lyst til at beholde ham for mig selv, for at han, i stedet for dig,+ kunne blive ved med at tjene mig i de lænker+ jeg bærer for den gode nyheds skyld.* 14  Men uden dit samtykke ønsker jeg ikke at gøre noget, således at din gode gerning ikke skal være af tvang* men af fri vilje.*+ 15  Måske var det egentlig af den grund han rev sig løs for en time, for at du kunne få ham tilbage for evigt, 16  ikke længere som en træl,+ men som mere end en træl,+ som en elsket broder,+ især for mig, men hvor meget mere da ikke for dig, både i det kødelige forhold og i forholdet til Herren. 17  Hvis du derfor anser mig for en partner,+ så tag venligt imod ham,+ på samme måde som du ville [tage imod] mig. 18  Og hvis han har gjort dig nogen uret eller skylder dig noget, så sæt det på min regning.* 19  Jeg, Paulus, skriver med min egen hånd:+ Jeg vil betale tilbage — for ikke at sige dig at du i øvrigt skylder mig endog dig selv. 20  Ja, broder, måtte jeg få gavn af dig i forbindelse med Herren: styrk min inderlige hengivenhed+ i forbindelse med Kristus. 21  I tillid til din beredvillighed* skriver jeg til dig, idet jeg ved at du vil gøre endog mere end det jeg siger.+ 22  Men samtidig med det, så gør også et logi+ klar til mig, for jeg håber at jeg ved jeres bønner+ vil blive givet fri+ til jer. 23  Eʹpafras,+ min medfange i samhørighed med Kristus Jesus, sender dig hilsener, 24  [også] Markus, Aristarʹkus,+ Deʹmas,+ Lukas, mine medarbejdere. 25  Herren Jesu Kristi ufortjente godhed være med den ånd I lægger for dagen.*+

Fodnoter

„til Filemon“. Gr.: Filēʹmoni; navnet betyder „kærlig“.
El.: „en Kristi Jesu fange“.
El.: „i nøjagtig kundskab om“.
„inderlige hengivenhed“. Ordr.: „indvolde“.
El.: „opmuntrer“.
El.: „en ambassadør“.
Betyder „nyttig“, „gavnlig“.
Se v. 7, fdn.
El.: „i den gode nyheds lænker“.
Ordr.: „efter nødvendighed“.
Ordr.: „efter hvad der er frivilligt“.
Ordr.: „tilregn dette til mig“.
Ordr.: „lydighed“.
Ordr.: „med jeres ånd“.