Filipperne 3:1-21

3  Endelig, mine brødre, bliv ved med at glæde jer i Herren.+ Det er ikke besværligt for mig at skrive det samme til jer, men det tjener til jeres sikkerhed.  Tag jer i agt for hundene,+ tag jer i agt for dem der volder skade, tag jer i agt for dem der kræver lemlæstelse.*+  For det er os som har den virkelige omskærelse,*+ os som yder hellig tjeneste* ved Guds ånd+ og har vor stolthed i Kristus Jesus+ og ikke sætter vor lid til kødet,+  skønt jeg, om nogen, virkelig kunne sætte min lid også til kødet. Hvis nogen anden mener at han kan sætte sin lid til kødet, kan jeg det endnu mere:+  omskåret på den ottende dag,+ af Israels slægt, af Benjamins stamme,+ hebræer [født] af hebræere;+ med hensyn til loven, farisæer;+  med hensyn til nidkærhed, forfølger af menigheden;+ med hensyn til retfærdighed — det vil sige ved lov — en der har vist sig udadlelig.  Dog, hvad der var vinding for mig, det anser jeg nu for tab på grund af Messias.+  Ja, for den sags skyld anser jeg virkelig også alt for tab på grund af den langt større værdi som kundskaben om Kristus Jesus, min Herre, har.+ På grund af ham har jeg lidt tab på alt og anser det for en bunke affald,+ for at jeg kan vinde Kristus  og findes i samhørighed med ham, idet jeg ikke har min egen retfærdighed, der følger af loven,+ men den som fås ved tro+ på Kristus, den retfærdighed som kommer fra Gud på grundlag af troen,+ 10  for således at kende ham og kraften i hans opstandelse+ og fællesskabet med ham i hans lidelser,+ idet jeg underkaster mig en død som hans,+ 11  om jeg dog måtte nå frem til den tidlige opstandelse*+ fra de døde. 12  Ikke at jeg allerede har fået det, eller allerede er gjort fuldkommen,+ men jeg jager+ efter det, om jeg også kan gribe+ dét for hvilket jeg også er blevet grebet+ af Kristus Jesus.* 13  Brødre, jeg mener endnu ikke om mig selv at jeg har grebet det; men ét [gør jeg]: Idet jeg glemmer hvad der er bagved+ og rækker efter det der er foran,+ 14  jager jeg frem mod målet+ efter sejrsprisen,*+ kaldet+ opad fra Gud ved Kristus Jesus. 15  Lad os da, så mange af os som er modne,+ have denne indstilling;+ og hvis I er indstillet anderledes i nogen henseende, vil Gud åbenbare den ovennævnte [indstilling] for jer. 16  Lad os i hvert fald, så langt som vi er nået, fortsat vandre regelret+ i samme gænge.* 17  Bliv i forening mine efterlignere,+ brødre, og hold blikket rettet mod dem som vandrer således, efter det eksempel I har i os;+ 18  for der er mange — jeg plejede at nævne dem ofte, og nu nævner jeg dem også med gråd — der vandrer som fjender af Messias’ marterpæl;*+ 19  deres endeligt* er ødelæggelse,+ deres gud er bugen,+ og deres herlighed består i deres skam,+ og de har deres sind rettet mod det jordiske.+ 20  Vort statsborgerskab*+ er jo i himlene,+ hvorfra vi også ivrigt venter+ en frelser, Herren Jesus Kristus,+ 21  som vil omdanne vort ydmygede legeme*+ så det bliver formet efter hans herlige legeme*+ i overensstemmelse med indvirkningen+ af den kraft han har til endog at underlægge+ sig alt.

Fodnoter

„dem der kræver lemlæstelse“. El.: „lemlæstelsen“, „sønderskærelsen“. Ordr.: „nedskærelsen“.
Ordr.: „For vi, vi er omskærelsen“.
„yder hellig tjeneste“. Gr.: latreuʹontes; J17(hebr.): ha‛ovedhīmʹ, „som tjener (dyrker, tilbeder)“. Se 2Mo 3:12, fdn.
„den tidlige opstandelse“. Ordr.: „ud-opstandelsen“. Gr.: tēn exanaʹstasin.
„Jesus“, P46אAVg; mangler i BD.
Ordr.: „ind i sejrsprisen“.
Ordr.: „[fortsætte] samme vandren i række“.
Se Till. 5C.
El.: „ende; fuldstændige ende“. Gr.: teʹlos.
El.: „Vort liv som borgere“.
Ordr.: „vor ydmygheds (ringheds) legeme“.
Ordr.: „hans herligheds legeme“.