Filipperne 4:1-23
4 Derfor, mine elskede og savnede brødre, min glæde og krone,+ stå således fast+ i forbindelse med Herren,* I elskede.
2 Evoʹdia tilskynder jeg og Syntyʹke tilskynder jeg til at være enige+ i Herren.
3 Ja, jeg anmoder også dig, ægte medhjælper,*+ bliv ved med at hjælpe disse [kvinder] som har kæmpet skulder ved skulder med mig+ i forbindelse med den gode nyhed sammen med Klemens såvel som de andre af mine medarbejdere,+ hvis navne+ er i livets bog.+
4 Glæd jer altid i Herren.*+ Igen vil jeg sige: Glæd jer!+
5 Lad jeres rimelighed+ blive kendt for alle mennesker. Herren* er nær.+
6 Vær ikke bekymrede for noget,+ men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud+ ved bøn og anråbelse+ sammen med taksigelse;
7 og Guds fred,+ som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter+ og jeres sind.
8 Endelig, brødre, alt hvad der* er sandt, alt hvad der er af alvorlig betydning, alt hvad der er retfærdigt, alt hvad der er rent,+ alt hvad der er værd at holde af,* alt hvad der tales godt om, hvad der er dydigt og hvad der er rosværdigt, dette skal I fortsat have i tanke.+
9 Det I har lært og modtaget og hørt og set hos mig, det skal I praktisere;+ og fredens Gud+ vil være med jer.
10 Stor er min glæde i Herren* over at I nu omsider har genoplivet det at tænke på mit bedste,+ hvilket I også før har tænkt på, men da manglede I lejlighed.
11 Ikke at jeg taler om at mangle, for jeg har lært, uanset i hvilken situation jeg er, at klare mig med hvad jeg har.*+
12 Jeg kender jo til at være langt nede [med fornødenheder],+ og jeg kender jo til at have rigeligt. I alt og i alle forhold har jeg lært hemmelighederne, både den at være mæt og den at sulte, både den at have rigeligt og den at lide nød.+
13 Alt har jeg styrke til ved ham som giver mig kraft.+
14 Dog har I handlet smukt ved at dele min trængsel+ med mig.+
15 Ja, filippere, I ved også at da den gode nyhed blev forkyndt i begyndelsen, da jeg rejste fra Makedoʹnien, var der ikke én menighed som tog del med mig i dette at give og modtage, undtagen jer alene;+
16 for endog [mens jeg var] i Thessaloʹnika sendte I mig både én og to gange hvad jeg trængte til.
17 Ikke at jeg ivrigt søger gaven,+ men jeg søger ivrigt den frugt+ som tæller på jeres regnskab.
18 Imidlertid har jeg fuldt op af alt, og jeg har rigeligt. Jeg er mæt, nu da jeg fra Epafroʹditus+ har modtaget de ting fra jer, en vellugtende duft,+ et velkomment slagtoffer,+ velbehageligt for Gud.*
19 Til gengæld vil min Gud+ fuldt ud give jer alt hvad I trænger til,+ svarende til hans rigdom+ på herlighed ved Kristus Jesus.
20 Og vor Gud og Fader tilkommer herligheden i evighedernes evigheder.+ Amen.
21 Bring mine hilsener+ til enhver af de hellige i samhørighed+ med Kristus Jesus. Brødrene som er sammen med mig sender jer deres hilsener.
22 Alle de hellige, men især de fra kejserens husstand, sender jer deres hilsener.+
23 Herren Jesu Kristi ufortjente godhed være med den ånd I lægger for dagen.*+
Fodnoter
^ „Herren“, אABVg; J7,8,13,14,16,24: „Jehova“.
^ El.: „medforbundne“. Gr.: synʹzyge, af synʹzygos, „en man er spændt i åg sammen med“.
^ „Herren“, אABVg; J7,8,13,14,16,24: „Jehova“.
^ „Herren“, אABVg; J7,8: „Jehova“.
^ Ordr.: „så mange [ting] som (er sande . . . retfærdige . . . rene . . ., disse)“.
^ Ordr.: „vækker hengivenhed“.
^ „Herren“, אABVg; J7,8,13,14,16,24: „Jehova“.
^ El.: „at være tilfreds“.
^ „Gud“, אABVgSyp; J7,8: „Jehova“.
^ P46אADItVgSyh,pArm slutter med „Amen“; mangler i B.
