Galaterne 1:1-24
1 Paulus,+ apostel,+ hverken fra mennesker eller ved et menneske, men ved Jesus Kristus+ og Gud, Faderen,+ som oprejste ham fra de døde,+
2 og alle brødrene sammen med mig,+ til menighederne i Galaʹtien:*+
3 Måtte I have ufortjent godhed og fred+ fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.
4 Han gav sig selv for vore synder+ for at han kunne udfri os fra den nuværende onde tingenes ordning*+ i overensstemmelse med vor Guds og Faders vilje;+
5 ham tilkommer herligheden i evighedernes evigheder.+ Amen.
6 Jeg undrer mig over at I så hurtigt lader jer føre bort fra ham+ som kaldte jer ved Kristi ufortjente godhed,+ hen til en anden slags god nyhed.+
7 Men det er ikke en anden [god nyhed]; blot er der nogle som foruroliger jer+ og ønsker at forvanske den gode nyhed om Messias.+
8 Men selv om vi eller en engel fra himmelen forkyndte jer noget som en god nyhed afvigende fra det vi har forkyndt jer som en god nyhed, så lad ham være forbandet.*+
9 Som vi har sagt ovenfor, siger jeg også nu igen: Hvis nogen forkynder jer noget som en god nyhed afvigende fra det I har modtaget,+ så lad ham være forbandet.
10 Er det da mennesker jeg nu prøver at overtale, eller er det Gud? Eller søger jeg at behage mennesker?+ Hvis det stadig var mennesker jeg ville behage,+ ville jeg ikke være Kristi træl.+
11 Jeg gør jer nemlig opmærksomme på, brødre, at den gode nyhed der blev forkyndt af mig som godt nyt, ikke er menneskeværk;+
12 jeg har nemlig hverken modtaget den fra et menneske eller er blevet undervist [i den] uden gennem en åbenbaring* ved Jesus Kristus.+
13 I har naturligvis hørt om min adfærd tidligere i jødedommen,+ at jeg til overmål blev ved med at forfølge+ Guds menighed og søgte at udrydde den,+
14 og jeg gjorde større fremskridt i jødedommen end mange af mine jævnaldrende blandt mine landsmænd,+ da jeg var langt mere nidkær+ for mine fædrene overleveringer.+
15 Men da Gud, som havde skilt mig fra min moders liv* og kaldet+ [mig] ved sin ufortjente godhed,+ besluttede
16 at åbenbare sin søn i forbindelse med mig,+ for at jeg kunne forkynde den gode nyhed om ham for folk fra nationerne,+ søgte jeg ikke straks råd hos kød og blod.+
17 Jeg tog heller ikke op til Jerusalem til dem som var apostle før mig,+ men jeg drog til Arabien, og jeg vendte tilbage til Damaskus igen.+
18 Derefter, tre år senere, tog jeg op til Jerusalem+ for at besøge* Keʹfas,+ og jeg blev hos ham i femten dage.
19 Men jeg så ellers ingen af apostlene, kun Jakob,+ Herrens broder.+
20 Men med hensyn til det jeg er ved at skrive til jer, se! for Guds øjne: Jeg lyver ikke.+
21 Derefter tog jeg til Syriens og Kiliʹkiens egne.+
22 Men jeg var af ydre ukendt for Judæas menigheder, dem som er i samhørighed med Kristus;+
23 de plejede blot at høre: „Den mand som tidligere forfulgte+ os forkynder nu den gode nyhed om den tro som han tidligere søgte at udrydde.“+
24 Og de begyndte at herliggøre+ Gud på grund af mig.
Fodnoter
^ Romersk provins i det centrale Lilleasien.
^ „tingenes ordning“. Gr.: aiōʹnos; lat.: saeʹculo; J17,18,22(hebr.): ha‛ōlamʹ . . . hazzæhʹ, „denne . . . tingenes ordning“.
^ El.: „en (noget) som er viet til udslettelse (bandlyst)“. Se 5Mo 7:26 og 13:17, fdnr.
^ Ordr.: „afdækning (afsløring)“. Gr.: apokalyʹpseōs.
^ Ordr.: „som havde afgrænset (bestemt) mig fra min moders (bug)hule“.
^ Ordr.: „besøge for at udspørge (lære at kende)“.
