Galaterne 2:1-21
2 Derefter, fjorten år senere, tog jeg igen op til Jerusalem+ sammen med Barʹnabas,+ idet jeg også tog Titus med mig.
2 Men jeg tog derop som følge af en åbenbaring.+ Og jeg forelagde dem den gode nyhed som jeg forkynder* blandt nationerne,+ men privat, for dem som var ansete, af frygt for at jeg måske løb+ eller havde løbet forgæves.+
3 Imidlertid blev ikke engang Titus,+ som var sammen med mig, tvunget til at blive omskåret,+ skønt han var græker.
4 Men på grund af de i stilhed indførte falske brødre,+ som havde listet sig ind for at udspionere den frihed+ som vi har i samhørighed med Kristus Jesus, så de helt kunne trælbinde+ os —
5 dem gav vi ikke i underkastelse efter for,+ nej ikke for en time, for at den gode nyheds sandhed+ kunne forblive hos jer.
6 Men fra deres side som ansås for at være noget+ — hvad slags mennesker de tidligere har været er mig uden forskel;+ Gud* tager ikke efter et menneskes ydre+ — mig meddelte de ansete mænd altså intet nyt.
7 Nej, tværtimod, da de så at jeg havde fået betroet+ den gode nyhed til de uomskårne,*+ ligesom Peter [havde fået den] til de omskårne*+ —
8 han som gav Peter kraft til et apostelhverv blandt de omskårne, gav nemlig også mig kraft+ dertil blandt dem som hører til nationerne —
9 ja, da Jakob+ og Keʹfas og Johannes, de som ansås for at være søjler,+ fik kendskab til den ufortjente godhed+ der var givet mig,+ gav de mig og Barʹnabas+ højre hånd [som tegn] på fællesskab,+ for at vi skulle gå til nationerne, men de til de omskårne.
10 Blot skulle vi huske de fattige.+ Netop dette har jeg også bestræbt mig for at gøre.+
11 Men da Keʹfas+ kom til Antioʹchia,+ modstod jeg ham* ansigt til ansigt, for domfældt var han.+
12 Før der kom nogle fra Jakob,+ plejede han nemlig at spise+ sammen med folk fra nationerne; men da de kom, begyndte han at trække sig tilbage og at skille sig ud af frygt+ for dem som hørte til de omskårne.*+
13 De andre jøder sluttede sig også til ham i dette hykleri,+ så at endog Barʹnabas+ blev ført med af deres hykleri.
14 Men da jeg så at de ikke gik lige frem i overensstemmelse med den gode nyheds sandhed,+ sagde jeg til Keʹfas i alles påhør:+ „Hvis du, skønt du er jøde, lever som folk fra nationerne og ikke som jøderne, hvordan kan du da søge at tvinge folk fra nationerne til at følge jødisk skik?“+
15 Vi som af natur er jøder+ og ikke syndere+ fra nationerne,
16 og som véd at et menneske ikke bliver erklæret retfærdigt*+ på grundlag af lovgerninger, men kun ved tro+ på Kristus Jesus, også vi har sat vor tro til Kristus Jesus, for at vi kan blive erklæret retfærdige som følge af tro på Kristus+ og ikke som følge af lovgerninger, for som følge af lovgerninger vil intet kød blive erklæret retfærdigt.+
17 Men hvis vi i vor søgen efter at blive erklæret retfærdige ved hjælp af Kristus,+ også selv blev fundet at være syndere,+ er Kristus så en syndens tjener?+ Måtte det aldrig ske!
18 For hvis jeg igen opbygger netop det jeg engang nedbrød,+ viser jeg at jeg selv er en overtræder.+
19 For selv er jeg ved loven død for loven,+ for at jeg kunne blive levende for Gud.+
20 Jeg er pælfæstet* sammen med Kristus.+ Det er ikke længere mig der lever,+ men det er Kristus der lever i samhørighed med mig.+ Ja, det liv jeg nu lever+ i kødet, lever jeg ved den tro der er rettet mod Guds søn, som elskede mig og overgav sig selv for mig.+
21 Jeg fejer ikke Guds ufortjente godhed til side;+ hvis nemlig retfærdighed fås ved lov,+ døde Kristus jo for intet.+
Fodnoter
^ El.: „udråber“, „bekendtgør“. Gr.: kērysʹsō; lat.: praeʹdico. Jf. Da 5:29, fdn. til „og man udråbte“.
^ „Gud“, P46אABCD; J7,8: „Jehova“.
^ Ordr.: „[havde fået] omskærelsens“.
^ Ordr.: „ikke-omskærelsens gode nyhed“.
^ El.: „trådte jeg op imod ham“.
^ Ordr.: „dem fra omskærelsen“.
^ El.: „bliver retfærdiggjort“. Gr.: dikaiouʹtai.
^ Se Till. 5C.
