Habakkuk 2:1-20

2  Jeg vil blive stående på min post,+ og jeg vil holde stand på fæstningsmuren,* og jeg vil spejde+ for at se hvad han vil udtale gennem* mig+ og hvad jeg skal svare på min retledning.+  Derpå svarede Jehova mig og sagde: „Skriv synet ned og lad det stå tydeligt på tavler,+ for at den der oplæser det kan gøre det flydende.*+  For synet rækker frem til den fastsatte tid,+ og det iler af sted mod enden,* og det lyver ikke. Hvis det tøver, da bevar forventningen om det; for det skal nok komme.+ Det vil ikke være forsinket.  Se! Hans sjæl* er opblæst;+ den er ikke retskaffen i ham.* Men den retfærdige skal leve ved sin trofasthed.+  Og hvad mere er, fordi vinen er en forræder,+ er den våbenføre mand selvsikker,+ men han når ikke sit mål,+ han der gør sin sjæl rummelig som Sheʹol,* ja, er som døden og aldrig mættes,+ men bliver ved med at samle sig alle nationerne og tilrive sig alle folkeslagene.+  Mon ikke alle disse vil fremføre ordsprog+ og ironisk tale mod ham, spottende hentydninger om ham? Og man vil sige: ’Ve den der tilegner sig meget som ikke tilhører ham+ — hvor længe?+ — og som belæsser sig tungt med pantsatte ting!  Vil ikke de der har krav på rente af dig, rejse sig pludseligt, og de der vil ryste dig, vågne, og du blive udsat for plyndring af dem?+  Fordi du selv har taget bytte fra mange nationer, vil alle de der er tilbage af folkeslagene tage bytte fra dig,+ for der er udgydt menneskeblod* og øvet vold mod jorden, staden og alle indbyggerne deri.+  Ve den der skaffer sig ond vinding til sit hus+ for at anbringe sin rede højt oppe og undslippe ulykkens greb!*+ 10  Det du har besluttet, er til skam for dit hus: at sønderhugge mange folkeslag;+ og din sjæl synder.+ 11  For en sten vil udstøde klageskrig fra muren, og en bjælke* vil svare den fra træværket.+ 12  Ve den der bygger en by med blodsudgydelse* og grundfæster en stad på uret!+ 13  Se! Kommer det ikke fra Hærstyrkers Jehova* at folkeslag slider for at ilden kan have nok, og at folkestammer slider sig trætte til ingen nytte?+ 14  For jorden skal fyldes med kundskab om Jehovas* herlighed, som vandene dækker havets bund.+ 15  Ve den der får sine kammerater til at drikke, idet [du] blander din forbitrelse og vrede [deri],* så det virker berusende,+ for at se på deres nøgne kønsdele!+ 16  Du skal mættes med vanære frem for ære.+ Drik, også du,+ og vis du er uomskåret.+ Bægeret i Jehovas* højre vil nå rundt til dig,+ og der vil komme vanære over din ære; 17  for volden [du har øvet] mod Libanon+ skal dække dig, og brutaliteten som gjorde dyrene skrækslagne, for der er udgydt menneskeblod* og øvet vold mod jorden,+ staden og alle indbyggerne deri.+ 18  Til hvilken gavn er et udskåret billede+ når den der former det har skåret det ud — et støbt billede, ja, en lærer i løgn+ — når den der giver det form stoler på det,+ så han laver stumme afguder?*+ 19  Ve den der siger til en træklods: „Vågn op!“ til en umælende sten: „Vågn!“ og: „Den skal lære [os]“!+ Se, den er belagt med guld og sølv,+ og der er ingen som helst ånde* i dens indre.+ 20  Men Jehova* er i sit hellige tempel.*+ Vær stille for ham, hele jorden!’“+

Fodnoter

El.: „til“. Ordr.: „i“, „ved“.
„fæstningsmuren“. Hebr.: matsōrʹ; gr.: peʹtran, og syr.: ki’fa’, „klippen“; lat.: munitioʹnem, „skansen“.
Ordr.: „kan løbe“.
„og det er en blotlæggelse af (en meddelelse angående) enden“, ved en lille tekstrettelse.
„Hans sjæl“. Hebr.: nafsjōʹ; lat.: aʹnima eiʹus. Se Till. 4A.
„Hvis nogen unddrager sig, har min sjæl [gr.: psychēʹ] ikke behag i ham“, LXX.
„som Sheol“. Hebr.: kisj’ōlʹ; gr.: . . . haiʹdēs; syr.: . . . sjiul; lat.: . . . inferʹnus. Se Till. 4B.
„menneske-“. Hebr.: ’adhamʹ, sing. men brugt kollektivt.
Ordr.: „(blive udfriet) fra . . . hule hånd (håndflade)“. Hebr.: mikkafʹ.
Måske: „og stukkaturen“.
Ordr.: „blod“, plur.
„Hærstyrkers Jehova“, MTVg; LXX: „Jehova den Almægtige“.
Se Till. 1C, § 2.
„idet [du] blander din forbitrelse . . . [deri]“. Hebr.: מספ]ח[ חמתך; ved udeladelse af et ח som muligvis er kommet ind ved en dittografi (dobbeltskrivning): „af din forbitrelses . . . skål (bæger)“.
Se Till. 1C, § 2.
„menneske-“. Hebr.: ’adhamʹ.
„afguder“. El.: „værdiløse guder“. Hebr.: ’ælīlīmʹ; LXX: „afgudsbilleder“.
„ånde“. Hebr.: ruʹach; gr.: pneuʹma; lat.: spiʹritus.
Se Till. 1C, § 2.
El.: „i sin helligheds tempel“. Hebr.: behēkhalʹ qådhsjōʹ; gr.: en naōiʹ hagiʹōi autouʹ. Se Mt 23:16, fdn.