Hoseas 14:1-9
14 „Vend om, Israel, til Jehova din Gud;+ du er jo snublet ved din brøde.+
2 Tag ord med jer og vend om til Jehova.+ Sig alle til ham: ’Tilgiv brøde,+ og tag imod det der er godt, ja, vi vil betale med vore læbers tyre.*+
3 Assyrien vil ikke frelse os.+ På heste vil vi ikke ride.+ Og vi vil ikke mere sige til vore hænders værk: „Vor Gud!“ for det er hos dig den faderløse finder barmhjertighed.’+
4 Jeg helbreder deres troløshed.+ Jeg vil elske dem af egen fri vilje,+ for min vrede har vendt sig fra dem.+
5 Jeg vil være* som dug for Israel.+ Han skal blomstre som liljen og slå rødder som Libanon.
6 Hans kviste vokser ud, og hans værdighed bliver som oliventræets+ og hans duft som Libanons.
7 De skal igen bo i hans skygge.+ De skal avle korn, og de skal skyde som et vintræ.+ Hans omdømme* vil være som Libanons vin.
8 Eʹfraim [siger]: ’Hvad har jeg mere at gøre med gudebillederne?’*+
Jeg vil svare [Eʹfraim] og jeg vil se efter det.+ Jeg er som et frodigt enebærtræ.+ Fra mig kommer din frugt.“
9 Hvem er vís, så han forstår disse ting,+ forstandig, så han kender dem?+ For Jehovas veje er rette,+ og det er de retfærdige som går på dem;+ men overtræderne vil snuble på dem.+
Fodnoter
^ „vore læbers tyre (unge tyre)“, MVg; LXX: „vore læbers frugt“.
^ „Hans omdømme“. El.: „Hans minde (ihukommelse, nævnelse)“. Hebr.: zikhrōʹ.
^ Ordr.: „Hvad [er der] til mig endnu med hensyn til gudebillederne?“ Et hebr. idiom; et afvisende spørgsmål der udtrykker modvilje mod gudebillederne. Se Till. 7B.
