Hoseas 4:1-19
4 Hør Jehovas ord, Israels sønner, for Jehova har en retstrætte med landets* indbyggere,+ for der er ikke sandhed+ eller loyal hengivenhed* eller kundskab om Gud i landet.+
2 Man forbander+ og bedrager+ og myrder+ og stjæler+ og begår ægteskabsbrud+ i større og større omfang, og blodsudgydelse følger på blodsudgydelse.+
3 Derfor skal landet sørge+ og hver indbygger i det skal sygne hen sammen med markens vilde dyr og himmelens flyvende skabninger, ja, selv havets fisk vil blive taget bort.*+
4 „Dog, lad ingen gå i rette,+ og lad ingen retlede, for dit folk er som dem der går i rette med en præst.*+
5 Derfor skal du snuble ved dag,+ og selv profeten skal snuble med dig som ved nat.+ Og jeg bringer din moder til tavshed.+
6 Mit folk skal bringes til tavshed, fordi det er uden kundskab.+ Fordi du har afvist kundskab,+ vil jeg også afvise dig, så du ikke skal tjene som præst for mig;+ og da du glemmer din Guds* lov,+ vil jeg også glemme dine sønner.+
7 Jo flere de blev, desto mere syndede de imod mig.+ Min herlighed ombyttede de* med vanære.+
8 Mit folks synd er deres fortæring, og efter deres misgerning længes deres sjæl.*+
9 Og det skal gå folket som præsten;+ og jeg vil kræve dem til regnskab for deres adfærd,+ og deres gerninger vil jeg gengælde dem.+
10 Og de skal nok spise, men ikke blive mætte.+ De skal nok øve utugt, men ikke blive flere,+ for de er holdt op med at give agt på Jehova.+
11 Utugt* og vin og ny vin tager det gode motiv bort.*+
12 Mit folk spørger fortsat deres [afgud af] træ,+ og deres stav giver dem svar; for utugtens ånd har vildledt dem,+ og ved utugt er de kommet bort fra deres Gud.*+
13 På bjergenes toppe bringer de slagtofre,+ og på højene bringer de røgofre,+ under det vældige træ og storakstræet og det store træ, fordi dets skygge er god.+ Derfor bedriver jeres døtre utugt, og jeres svigerdøtre begår ægteskabsbrud.
14 Jeg vil ikke kræve jeres døtre til regnskab fordi de bedriver utugt, eller jeres svigerdøtre fordi de begår ægteskabsbrud. For [mændene] går selv afsides med skøger,+ og de bringer slagtofre sammen med tempelskøger;+ og et folk der ikke forstår,+ trædes ned.
15 Selv om du bedriver utugt, Israel,+ så lad ikke Juda gøre sig skyldig;+ nej, I må ikke gå til Gilʹgal+ eller drage op til Bet-Aʹven+ eller sværge: ’Så sandt Jehova lever!’+
16 For som en genstridig ko er Israel blevet genstridig.+ Skal Jehova nu lade dem græsse som vædderlam på et sted med rigelig plads?
17 Eʹfraim er bundet til gudebilleder.+ Overlad ham til sig selv!+
18 Når deres hvedeøl* er borte,+ fremturer de med at øve utugt.+ Hendes beskyttere+ fremturer med at elske vanære.+
19 En vind* har indsvøbt hende i sine vinger.+ Og de vil få skam af deres slagtofre.“+
Fodnoter
^ „loyal hengivenhed“. Hebr.: chæʹsædh.
^ El.: „jordens“. Hebr.: ha’aʹræts.
^ Betydningen af M er usikker.
^ „din Guds“. Hebr.: ’Ælohǣʹkha.
^ „Min herlighed ombyttede de“, var den oprindelige læsemåde. De jødiske soferim ændrede teksten til: „Deres herlighed vil jeg ombytte“. TSy bekræfter den oprindelige læsemåde af verbet. Se Till. 2B.
^ „deres sjæl(e)“, TLXXSyVg og ca. 20 hebr. mss.; M: „hans (dets) sjæl“. „Sjæl“ kan her betegne „begær; stærkt ønske“. Se Till. 4A.
^ „Utugt“. Hebr.: zenuthʹ; gr.: Porneiʹan; lat.: fornicaʹtio. Se Till. 5A.
^ Ordr.: „tager hjertet bort“. Hebr.: jiqqach-levʹ.
^ „deres Gud“. Hebr.: ’Ælohēhæmʹ.
^ El.: „deres berusende drik“. Hebr.: såv’amʹ.
^ El.: „En ånd“. Hebr.: ruʹach; gr.: pneuʹmatos; lat.: spiʹritus.
