Hoseas 7:1-16
7 „Dengang jeg ville helbrede Israel,+ da blev Eʹfraims brøde og Samaʹrias+ ondskab blottet;+ for de øver løgn,+ og tyve bryder ind; røverbander overfalder udenfor.+
2 Og de siger ikke til deres eget hjerte+ at jeg vil huske al deres ondskab.+ Nu har deres gerninger omringet dem;+ de er foran mit ansigt.+
3 Med deres ondskab fryder de kongen, og med deres bedrag fyrsterne.+
4 Alle er de ægteskabsbrydere;+ de ligner en ovn som af bageren er gjort brændende varm; han holder op med at rage op [i ilden] fra dejen æltes til den er syret.
5 På vor konges dag gjorde fyrsterne sig syge+ — der var forbitrelse som følge af vinen.+ Han rakte sin hånd frem sammen med spottere.
6 For de har nærmet sig med deres hjerte som til en ovn;+ det brænder i dem.+ Hele natten sover deres bager; om morgenen brænder [ovnen]* som med flammende ild.+
7 De bliver alle sammen hede som ovnen, og de fortærer deres dommere. Alle deres konger er faldet;+ ingen iblandt dem kalder på mig.+
8 Eʹfraim — han blander sig med folkeslagene.+ Eʹfraim er blevet en rund kage der ikke er vendt.+
9 Fremmede har fortæret hans kraft,+ men selv ved han det ikke.+ De grå hår er også blevet hvide på ham, men selv ved han det ikke.
10 Og Israels stolthed vidner imod [det, op i] dets ansigt;+ men de vender ikke om til Jehova, deres Gud,*+ og de søger ham ikke trods alt dette.+
11 Og Eʹfraim er blevet som en tankeløs due+ uden [et forstandigt] hjerte.*+ Ægypten kalder de på;+ Assyrien går de til.+
12 Hvor de end går hen, breder jeg mit net ud over dem.+ Jeg bringer dem ned som himmelens flyvende skabninger.+ Jeg vil tugte dem sådan som det er meddelt deres forsamling.+
13 Ve dem,+ for de flygtede fra mig!+ Ødelæggelse over dem, for de begik overtrædelser imod mig! Og jeg ville løskøbe dem,+ men de talte løgne imod mig.+
14 Og de råbte ikke til mig af hjertet,+ skønt de lå og hylede på deres senge. De drev om efter korn og ny vin;+ de vendte sig imod mig.+
15 Og det var mig som tugtede [dem];+ jeg styrkede deres arme,+ men de udtænkte ondt imod mig.+
16 De vendte sig, dog ikke opad;*+ de blev som en slap bue.+ Deres fyrster skal falde for sværdet for deres fordømmende tunges skyld.+ Dette skal de spottes for i Ægyptens land.“+
Fodnoter
^ Ordr.: „den“, mask., viser tilbage til „ovn“, mask.
^ „deres Gud“. Hebr.: ’Ælohēhæmʹ.
^ El.: „uden godt motiv“. Hebr.: ’ēn lev.
^ „ikke opad“. El.: „ikke til noget højere“, dvs. ikke til en ophøjet form for tilbedelse. Hebr.: lo’ ‛al.
